Amnesty-rapport om hemmelige CIA-fængsler

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den 5. maj i år landede Muhammad al-Assad, Salah Ali og Muhammad Bashmilah i Sana lufthavn i Yemen. Alle 3 yemenitiske statsborgere “forsvandt” i 2003. Uafhængigt af hinanden kan de fortælle om hemmelige varetægtscentre tilsyneladende under kontrol af repræsentanter fra USA.

Deres beskrivelser af faciliteterne falder i tråd med dagbladet Washington Posts seneste afsløringer af et hemmeligt fængselssystem styret af efterretningstjenesten, CIA, skriver Amnesty Danmark i en pressemeddelelse tirsdag.

Embedsmænd fra Yemen har fortalt Amnesty International, at de først hørte om de 3 mænd den 4. maj, da USAs ambassade i Yemen informerede dem om, at de ville blive fløjet til Sana og overført til yemenitisk varetægt den følgende dag.

Der blev ikke givet yderligere informationer eller fremlagt nogle beviser mod mændene. Alle 3 befinder sig forsat i et juridisk tomrum. De er hverken blevet anklaget, idømt nogen straf eller fremstillet for nogen ret eller dommer.

Amnesty International har interviewet de 3 i det centrale fængsel i Aden og i sikkerhedsfængslet ved al-Ghaydah. Muhammad al-Assad blev fængslet i sit hjem i Dar-es Salaam i Tanzania i december 2003. Salah Ali og Muhammad Bashmilah blev arresteret 2 måneder tidligere i Jordan, hvor de begge hævder at være tortureret inden de blev overgivet i amerikansk varetægt.

Sagerne tyder på, at det hemmelige netværk af forhørscentre ikke kun er forbeholdt fanger af stor betydning, men kan være mere vidtspændende og bedre organiseret end tidligere antaget. De 3 mænd blev holdt på mindst 4 forskellige hemmelige steder. Sandsynligvis 4 forskellige lande at dømme efter længden af deres flyforbindelser.

– Mønsteret med illegale arrestationer, hemmelige forflytninger samt indespærring i skjulte fængsler er brud på de mest fundamentale rettigheder for fanger. USAs regering bør klargøre, hvilken juridisk status de 3 fanger har. Hvis USA ikke mere har kontrol over dem, må det gøres klart, at der ikke er nogen krav fra USA i forbindelse med deres frigivelse, siger Stig Nielsen, pressechef i Amnesty Internationals dansk afdeling.

Amnesty opfordrer USA til at afsløre, hvor forhørscentrene befinder sig og give Internationalt Røde Kors adgang til dem.

Link til rapport: http://web.amnesty.org/library/print/ENGAMR511772005