Amnesty: Så grelt står det til med menneskerettighederne i Mellemøsten og Nordafrika

gettyimages-1140274741
I foråret 2019 protesterede algierske studerende ugentligt i hovedstaden Algiers for at få regimet til at træde tilbage.
Foto: Billal Bensalem/NurPhoto via Getty Images.
Gerd Kieffer-Døssing

19. februar 2020

Massive protester og massive overtrædelser af menneskerettighederne. 

Det er den helt korte opsamling på 2019-versionen af Amnesty Internationals årlige rapport over menneskerettighedstilstanden i Mellemøsten og Nordafrika (MENA).

Protest og staters voldelige svar
De første måneder af 2019 kom på mange måneder til at danne ramme for hele året i MENA. Store, folkelige protestbevægelser i Sudan og Algeriet opnåede på fredelig vis, hvad befolkningerne havde tørstet efter i årtier: Regimeskift.

Bouteflika og al-Bashirs tilbagetræden bragte mindelser om det såkaldte arabiske forår i 2011. Og senere på året skød protester op i Libanon, Irak og Iran og mindre protester i blandt andet Egypten og Jordan.

På trods af det positive i at de fredelige menneskemængder generelt fik lov at protestere i uge og månedsvis, var i sig selv opsigtvækkende, men man skal ikke lede længe efter eksempler på, at myndighederne bestemt ikke har holdt sig tilbage for at slå ned på aktivister.

Lige fra gummikugler, tåregas og vandkanoner til politivold og ægte ammunition, der i Irak og Iran dræbte 800 ifølge Amnesty. Læg dertil utallige anholdelser og såkaldte shutdowns, hvor myndigheder afbryder internetforbindelsen for at bremse organisering og planlægning via sociale medier.

Brugen af shutdowns er for opadgående på verdensplan. Ifølge organisationen Access Now var der globalt 196 shutdowns i 2018, mens det første halvår af 2019 alene nåede op på 128.

Hushjælpere sælges på apps
Vilkårene for migrantarbejdere i flere arabiske lande er blevet heftigt kritiseret de seneste år, efter en række afsløringer af umenneskelige forhold.

BBC har for eksempel afsløret, hvordan kvindelige hushjælpere (især fra fattige afrikanske lande) bliver købt og solgt ulovligt via apps som Instagram og Facebook i Kuwait.

Migrantarbejdere, blandt andet i forbindelse med forberedelserne til VM i herrefodbold i Qatar i 2022, bliver fortsat stavnsbundet til deres arbejdsgivere under det såkaldte kafala (sponsor) system. Arbejderne har hverken lov at skifte job eller forlade landet uden arbejdsgiverens tilladelse, hvilket har ført til blandt andet udnyttelse og misbrug.

Selvom adskillige lande i 2019 annoncerede reformer for at forbedre migrantarbejdernes vilkår og afskaffe kafala, er der ikke sket, skriver Amnesty.

Saudis lange skygge
Rapportens måske mest positive konstatering er, at kvinders vilkår fortsat forbedres, skønt meget langsomt. I Amnestys rapporter fra de seneste år er der ligeledes konstateret en fremgang, der især tilskrives regionens kvindebevægelser, der kæmper for at opnå samme rettigheder som mænd og bremse kønsbestemt vold.

De få fremskridt overskygges dog af fortsat af grove overtrædelser af kvinder og pigers rettigheder. Her udmærker især Iran og Saudi-Arabien sig. Sidstnævnte har ellers igangsat en større reform af sit meget kritiserede værge-system, hvor kvinder ikke kan bevæge sig omkring, uden en mandlig værge godkender hendes færden. Men medier og organisationer har ridset gevaldigt i den progressive lak, regimet har malet sig med, siden kronprins Muhammed Bin Salman overtog magten.

Fængslede kvinderetsaktivister beretter om udbredt tortur, og rapporten påpeger, at fem tilbragte alle 365 dage i år 2019 bag tremmer.

Den mest kendte er Loujain al-Hathloul, der blev fænglset i maj 2018 og især havde markeret sig i kampen for at få afskaffet Saudi-Arabiens forbud mod kvindelige billister.

I forhold til det seksuelle mindretal i regionen melder rapporten om fortsat massiv undertrykkelse og forfølgelse fra autoriteter.