Amnesty: Stil Fujimori for retten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Peru anklager landets tidligere statsoverhoved, Alberto Fujimori, for at stå bag en række overgreb på menneskerettighederne. En ny rapport fra Amnesty International indeholder dokumentation om disse overgreb, som indbefatter mord og forsvindinger. Fujimori er for øjeblikket tilbageholdt i Chile, hedder det i en pressemelding fra Amnesty Danmark tirsdag.

Amnesty-rapporten indeholder detaljer om en massakre i 1991 på 15 mænd, kvinder og børn i Barrios Altos i Lima, samt forsvinding og mord på 9 studerende og en lærer fra La Cantuta universitetet i 1992.

“Den chilenske stat har et juridisk og moralsk ansvar for at undersøge de mange anklager der er rejst mod Fujimori, samt til at bane vejen for at den tidligere præsident kan blive stillet for retten i enten Peru eller i Chile, siger Stig Nielsen, pressechef i Amnesty Danmark.

Mange af sagerne er knyttet til den halvmilitære gruppe “Grupo Colina”. Den blev etableret indenfor efterretningstjenesten i 1992 under ledelse af præsidentens rådgiver i sikkerhedsspørgsmål, Vladimiro Montesinos.

Montesinos og 56 andre personer tilknyttet “Grupo Colina” er under anklage i Peru for kidnapning, drab og forsvindinger.

Udtalelserne fra tidligere medlemmer af gruppen bekræfter eksistensen af den paramilitære gruppe og dens tilknytning til efterretningstjenesten og Alberto Fujimori.

Læs rapporten på spansk:

http://web.amnesty.org/library/index/eslamr460072005