3500 milliarder dollar bliver uddelt som støtte til sektorer med højt fodaftryk på miljø og klima. Samtidigt svækker flere lande miljøbeskyttelsen for at hjælpe økonomien på fode igen efter nedlukning som følge af coronapandemien.
i en analyse af de økonomiske genopretningspakker, der er indført rundt omkring i verden. Konsulentvirksomheden Vivid Economics står i samarbejde med IUCN’s initiativ Finance for Biodiversity bag undersøgelsen.
Beregningerne omfatter 17 lande samt EU-kommissionen, og de viser, at et flertal af landene har fravalgt den grønne vej ud af krisen.
”I 13 af de 17 lande omfattet af undersøgelsen overskygges de pengestrømme, der støtter naturen, af de potentielt skadelige,” konkluderer undersøgelsen.
3,5 billioner dollar til sektorer med højt fodaftryk på kloden
Det er svimlende beløb, der bliver brugt på at få økonomierne i gang rundt omkring i verden. Ifølge undersøgelsen er der blevet indført hjælpepakker til genopretningen for i alt 11,4 billioner dollar eller 11.400 milliarder dollar.
Ud af disse er 3,5 billioner dollar (3500 milliarder dollar) målrettet sektorer, som normalt lægger pres på miljø og klima som eksempelvis landbrug, industri og transport.
Der har i de fleste tilfælde ikke været grønne krav med som betingelse for de mange penge.
”I de tilfælde, der har været målrettede bestræbelser på at styre støtten, har de oftere fjernet incitamenter for bæredygtighed, selvom få af dem har tilføjet grønne incitamenter,” vurderer eksperterne.
Udviklingslande svækker grøn lovgivning
Også i flere udviklingslande mangler der et grønt fokus i genopretningen, konkluderer Vivid Economics. Det gælder Kina, Mexico, Indonesien, Brasilien og Sydafrika, som er inkluderet i de 17 lande i undersøgelsen.
”Store udviklingsøkonomier, der er afhængige af miljøintensive sektorer og uden stærke systemer for regulering, har sikkert den sværeste opgave foran sig. Kina, Indien og Mexico har præsenteret tiltag, der vil få negative konsekvenser for miljøet,” fremgår det af analysen.
Kina har dedikeret den største sum til genopretning af udviklingslandende med 500 milliarder dollar. Her siver langt de fleste penge ligeledes ud til sektorer med en høj belastning af miljø og klima.
Det store rige i øst har også svækket nogle af de grønne reguleringer.
”Som reaktion på Covid-19 har regeringen svækket miljødokumentation i kerneindustrier som transport og industri, effektiviseret tilladelser for kulminedrift og forlænget subsidier for køretøjer med fossile brændsler,” lyder dommen.
kan være ”the missing link” i Covid-19’s rejse fra en flagermus til et menneske.
Brasilien, Indonesien, Mexico og Sydafrika er andre udviklingslande, som ikke får høje karakterer for de grønne takter i genopretningen.
EU er et lyspunkt – hvis planerne bliver ført ud i livet
Der er enkelte lande, som har dedikeret nogle af genopretningsmidlerne til bæredygtighed. Det gælder delvist Canada samt Frankrig og Storbritannien.
Men det helt store lyspunkt er EU-Kommissionen, som er med i analysen sammen med de 17 andre lande. Den store genopretningspakke fra kommissionen bliver kaldt ”den grønneste stimuluspakke nogensinde”.
”De første forslag indikerer markante og langvarige positive effekter for klimaet og naturen med en række af særligt målrettede tiltag, herunder bl.a. politikker, der skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, styrke energieffektiviteten, investerer i bevarelse og genoprettelse af naturen,” lyder det i rapporten.
artikel i Climate Home er en fjerdedel af den store hjælpepakke på 750 milliarder euro afsat til grønne tiltag. Der er også krav om bæredygtighed i midlerne. Der er dog den hage, at hele først pakken skal vedtages af medlemslandene og EU-parlamentet.
Kigger man på de enkelte EU-lande, der er med i analysen, skiller Frankrig og Storbritannien sig positivt ud, mens Spanien klarer sig værst. Tyskland får på trods af løfter om en grøn gendannelse en negativ score.
