Et nyt udrykningskorps af hårde hunde, såkaldte terrængående typer, skal sættes ind i vakkelvorne u-lande for at klare den danske bistand i lynsnare snuptag.
Det er et af de markante forslag i bistandssammenhæng, som findes i analysen “Den Grænseløse Verden – Udenrigsministeriet og globaliseringen”, der kom ud torsdag.
Andre forslag er genskabelse af posten som menneskeretsambassadør (Thyge Lehmann sad på den, indtil han blev sendt til New York på grund af pladsen i Sikkerhedsrådet), en ny særlig miljøambassadør (sådan en har Danida også haft, det var Erik Fiil) og endelig Danmark som “lead-donor” i udvalgte sektorer i bistanden til partnerlandene i Den 3. Verden.
Der står herom i analysens korte sammenfattende version:
Udenrigsministeriet stiller skarpt på globaliseringens centrale udfordringer
Det gælder bl.a. den internationale terrorisme, hvor Udenrigsministeriet vil arbejde tæt sammen med andre myndigheder, herunder bl.a. gennem Center for Terroranalyse (CTA).
På menneskerettighedsområdet vil der blive udnævnt en særlig menneskerettighedsambassadør og indsatsen vil generelt blive styrket. Det gælder også i forhold til arbejdet med retsforfølgelse af internationale krigsforbrydere, hvor Danmark har en klar international profi l.
I konfliktramte lande er behovet for at yde international støtte markant. Der vil derfor blive oprettet et ”korps” af terrængående medarbejdere, som kan sættes ind i vanskelige situationer som f.eks. i Afghanistan og Sudan. Samspillet mellem civile og militære indsatser styrkes også.
I forhold til bistandssamarbejdet, anbefales det bl.a., at Udenrigsministeriet forbliver stærkt engageret i bestræbelserne på at yde et effektivt bidrag til at nå FNs mål om bl.a. halvering af fattigdom og sult inden 2015.
Effektivt internationalt samarbejde på miljøområdet udgør ligeledes en af globaliseringens hovedudfordringer. Det anbefales, at den interne koordination i ministeriet og i forhold til ambassaderne samles hos en miljøambassadør, der inden for rammerne af det etablerede samarbejde mellem de involverede ministerier bl.a. skal varetage Udenrigsministeriets opgaver i relation til det internationale klimasamarbejde, herunder FN, Kyoto-Protokollen og EU.
På sundhedsområdet etableres en permanent intern task force for pandemier (globale epidemier), der bl.a. gennem koordination på det internationale område skal bistå de danske myndigheder.
I den lange version fra analysens kapitel 4 står der som følger:
Bekæmpelse af global fattigdom og konflikter
I overensstemmelse med regeringens prioriteter skal dansk udviklingssamarbejde fremover i høj grad medvirke til at stabilisere svage stater og lande, som har været eller er ramt af konflikter og dermed ofte mangler kapaciteten til på egen hånd at håndtere globaliseringens udfordringer.
Udviklingssamarbejdet vil i disse sammenhænge primært fokusere på kapacitetsopbygning inden for vigtige politiske og forvaltningsmæssige områder. Denne type udviklingssamarbejde vil tit være politisk sensitivt og mere administrativt krævende end andre bistandsprogrammer, herunder de indsatser i programsamarbejdslandene, der forbliver kernen i den danske udviklingsindsats.
I de konfliktramte lande vil der ofte være behov for at planlægge og iværksætte aktiviteter inden for snævre tidshorisonter, sådan som det også er tilfældet for de danske indsatser i Afghanistan og Sudan.
Det anbefales derfor, at Udenrigsministeriet (Danida) opretter et “korps” af terrængående medarbejdere, der både har solidt fagligt kendskab til administration af udviklingsbistand under vanskelige vilkår og viden om de politiske, sproglige og kulturelle forhold i kriselandene.
Samtænkningen mellem civile og i givet fald militære indsatser styrkes.
Analysen i kapitel 1 viser klart, at fattigdom vil vedblive at være et globalt problem fremover. Det anbefales derfor, at Udenrigsministeriet forbliver stærkt engageret i bestræbelserne på at yde et effektivt bidrag til at nå FNs 2015 mål om bl.a. en halvering af fattigdom og sult inden 2015.
Regeringen har fastlagt, at dansk udviklingsbistand ikke vil komme under 0,8 procent af BNI i de kommende år, og at der gives særlig opmærksomhed til fattigdommen i Afrika og støtte til afrikanske landes bestræbelser på at blive integreret i den globale økonomiske vækst.
Samarbejdet med de danske programsamarbejdslande vil fortsat udgøre hovedhjørnestenen i Udenrigsministeriets gennemførelse af regeringens udviklingspolitiske målsætninger.
I forhold til den bilaterale udviklingsbistand går den globale udvikling i retning af større harmonisering. Den nye dagsorden vil sætte afgørende præg på gennemførelsen af dansk bilateral bistand i programsamarbejdslandene, hvor kampen mod global fattigdom i høj grad vil stå.
For at fremtidssikre den stærke danske position i det internationale udviklingssamarbejde anbefales det, at Udenrigsministeriet – og i praksis ambassaderne i de danske programsamarbejdslande – fremover påtager sig funktioner som ’lead-donor’ i 1-2 udvalgte sektorer i hvert programsamarbejdsland.
Det vil typisk kunne være i de sociale sektorer, inden for ”god regeringsførelse” eller i forbindelse med erhvervsudvikling. Ambassaderne vil ligeledes kunne styrke indsatsen på tværgående bistandsområder som reform af den off entlige sektor, finansiel styring og korruptionsbekæmpelse samt involvere sig langt mere aktivt i de formelle og uformelle netværk af bilaterale og multilaterale donorer, som fastlægger de overordnede internationale spilleregler for globalt udviklingssamarbejde. Det gælder også i samspillet mellem hovedstads- og feltniveau.
Globalt miljø og sundhed
Effektivt internationalt samarbejde på miljøområdet udgør ligeledes en af globaliseringens hovedudfordringer.
Udenrigsministeriet vil – udover sin egen indsats for at fremme miljøhensyn bredt i udviklingssamarbejdet – indenfor rammerne af det etablerede samarbejde med Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet samt andre danske myndigheder og organisationer på området arbejde for såvel fremme af internationalt bæredygtige løsninger på udfordringerne som fremme af danske interesser på disse områder.
Det anbefales, at trådene internt i Udenrigsministeriet og i forhold til ambassaderne samles hos en miljøambassadør. Udover at forvalte den internationale miljøbistand vil ambassadøren skulle stå for en slagkraftig og sammenhængende indsats, når det gælder ministeriets varetagelse af opgaver i relation til det internationale klimasamarbejde både i regi af FN’s Klimakonvention og Kyoto-protokollen samt i EU-regi.
Miljøambassadøren vil tillige kunne have ansvaret for de kommercielle aspekter relateret til handel med CO-2 kvoter, eksport af dansk miljø- og energiteknologi mv.
Der er med globaliseringen behov for permanent og systematisk opmærksomhed omkring globale sundhedsspørgsmål. Det anbefales, at der etableres en permanent task force for pandemier og nye sygdomme (f.eks. fugleinfluenza) med deltagelse af alle relevante ekspertiser i Udenrigsministeriet.
Task forcen vil bl.a. gennem koordination på det internationale område bistå de ressortansvarlige danske sundheds- og veterinærmyndigheder og øvrige eksterne partnere og på den måde være med til at sikre, at danske interesser varetages bedst muligt internationalt, herunder i EU.
Task forcen kan endvidere medvirke til et beredskab til støtte for såvel danske borgere i udlandet som for varetagelsen af danske erhvervsinteresser.
Kilde: www.um.dk
