ANCs ungdomsleder under hård kritik for at være korrupt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR

Af Morten Nielsen
informationsmedarbejder i NGOen Afrika Kontakt

“Alle der beskylder ANC Youth League leder, Julius Malema, for at være korrupt og for at misbruge sine beføjelser til at akkumulere rigdom skal tage sagen til domstolene”, siger ANC Youth League, efter voldsomme korruptions anklager mod Malema.

Den sydafrikanske avis City Press rapporterede i denne uge, at Malema har oprettet familiefonden ”Ratanang Family Trust” i sin søns navn, og han bruger fonden til bl.a. at modtage bestikkelse i forbindelse med offentlige udbud og midler fra erhvervsfolk, der ønsker hans beskyttelse og støtte.

Malema har modtaget en Range Rover fra Matome Hlabioa fra MPPJ Property Development, til en værdi på ca. 1 million kroner (1,2 millioner sydafrikanske Rand). Matome Hlabioa fra MPPJ Property Development, der har for mere end 170 millioner kroner offentlige kontrakter, siger at han gav Malema bilen, fordi den unge ANC leder er som en søn for ham.

ANC Youth League siger at Ratanang Family Trust ikke er en hemmelig fond og den overholder alle de lovmæssige krav.

ANC Youth League kasserer, Pule Mabe, sagde, at Hlabioa gav Malema bilen i “overensstemmelse med den livsstil, der praktiseres af afrikanere”. (”Hlabioa gave Malema a car in keeping with the communal way of life practised by Africans.”).

Han sagde desuden, at Malema kunne være en offentlig person “men han er ikke en offentlig repræsentant, og hans privatliv skal respekteres”.

Afrikanske fællesskaber og indbyrdes solidaritet, der er kernen i mange afrikaneres liv, også i Sydafrika, bliver nu brugt til at forsvare korruption og nepotisme hos ANC leder og som et forsvar for han handlinger. Begrebet “Det nye Sydafrika” giver en helt ny mening.

Kendsgerningen er, at lederne i ANC og i dennes ungdomsliga lever et liv så langt fra den fattige del af den Sydafrikanske befolkning, som tænkes kan. De huse de bor i, de biler de køre i, og det tøj de har på, viser en livsstil som ikke kun er uhørt i Sydafrika, men som meget få andre i verden reelt kan oppebære.

Listen over korruptionsskandaler på ANC ledere er efterhånden meget lang. På mange måder træder den gamle befrielsesbevægelse i Sydafrika i Robert Mugabes fodspor.

Al magt og rigdom samles hos en meget lille elite, der bruger alle midler, også de ufine, for at beskytte deres liv i ekstrem luksus. Samtidig må Sydafrikas mange fattige affinde sig med, at de bliver stadig flere og at afstanden mellem dem og de rige bliver større.

Man har kun at håbe, at der opstår et politisk alternativ, der har viljen til at gennemføre de sociale, økonomiske og politiske reformer, som den nuværende regering ikke har taget alvorligt siden indførelsen af den nyliberale politik i 1996 og opgøret med RDP programmet som basis for regeringens politik.

Kilde: Afrika Kontakts website