Anden valgrunde i Brasilien

Redaktionen

Den ellers så populære præsident i Brasilien, Luiz Inacio Lula da Silva, vandt ganske vist søndagens valg; men ikke stort nok, skriver DR online, mandag.

Med knap 49% af stemmerne opnåede Lula da Silva ikke de 50%, som er nødvendige for at vinde uden en ny valgrunde.

Den kommer til at stå imod socialdemokraten Geraldo Alckmin. Han fik omkring 42% af stemmerne og kan notere sig en sejr.

For få uger siden sagde alle meningsmålinger, at Lula da Silva ville vinde valget stort allerede i første runde.

Men der skete en kraftig vending i stemningen, da nogle af Lula da Silvas valgkampagne-folk blev pågrebet med store kontante pengebeløb, som angiveligt skulle bruges til at købe dokumenter med belastende oplysninger om præsidentens modkandidater.

Selvom brasilianerne er vant til korruptionsskandaler har det altså alligevel skabt usikkerhed om valgets udfald.