Dansk Røde Kors har udnævnt Anders Ladekarl som ny generalsekretær efter Jørgen Poulsen.
Det skete på et bestyrelsesmøde lørdag og ansættelsen trådte i kraft med udnævnelsen, dvs pr. 1. marts 2008.
Den 48-årige Anders Ladekarl kommer fra en stilling som international chef i organisationen, fremgår det af en pressemeddelelse mandag.
Præsidenten i Dansk Røde Kors, Bodil Nyboe Andersen, begrunder valget således:
– Valget faldt på Anders Ladekarl blandt et meget stærkt felt med over 60 ansøgere. Der har været stor enighed i ansættelsesudvalget og bestyrelsen om, at han er den bedst kvalificerede – og for yderligere at sikre, at han var den rigtige, har vi fået hjælp fra en uvildig ekspert i chefrekruttering. Derfor er jeg både glad og stolt over at kunne præsentere vores nye generalsekretær.
Hun peger bl.a. på Anders Ladekarls langvarige erfaring fra folkeligt foreningsarbejde, gode og konkrete resultater i Røde Kors samt hans evne til at kommunikere som afgørende.
Anders Ladekarl fortalte mandag morgen sine kolleger om sin nye stilling og sagde bl.a.:
– Det er jo et drømmejob for mig. Med næsten 20.000 frivillige og 70.000 medlemmer nyder Dansk Røde Kors enorm folkelig opbakning. Vore frivillige og ansatte udfører dagligt et stort og meget værdifuldt stykke arbejde både i Danmark og uden for landets grænser. Det glæder jeg mig til at føre videre og styrke yderligere.
Han ser en af de store udfordringer i at videreudvikle Dansk Røde Kors og samtidig holde fast i de grundlæggende værdier.
– Røde Kors rolle som den største humanitære hjælpeorganisation i verden – og i Danmark – bygger på nogle helt grundlæggende tanker om at hjælpe andre – uanset deres baggrund. Den grundtanke skal vi holde fast i og dyrke, samtidig med at vi på en lang række områder skal modernisere og udvikle os. Og deri ligger en spændende udfordring for hele organisationen, sagde Anders Ladekarl.
Levnedsbeskrivelse (fra websitet drk.dk)
Anders Ladekarl er født og opvokset i Randers og uddannet som BA i historie og cand.polit. fra Københavns Universitet.
For 4 måneder siden blev han og hans samlever, Alice, forældre til lille Otto i domicilet i Klampenborg i det nordlige København. Han har desuden 2 voksne børn, Jens og Ida, fra et tidligere forhold.
Ladekarl har de seneste 6 år været chef for den internationale afdeling i Dansk Røde Kors. Før han fik denne stilling, var han afdelingschef i Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling, generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og afdelingsleder i byggestyringsvirksomheden Arbejderbo.
De seneste år har han sammen med sine medarbejdere været drivkraften bag nogle af de største hjælpeprogrammer, danske organisationer har stået for. Det startede med 110 lastbiler, der kørte nødhjælpskonvojer i Bosnien under krigene i Ex-Jugoslavien.
Senere blev det til store genopbygningsprogrammer i Montenegro, Bosnien, Serbien og Kosovo. Et program for uddeling af sko til flygtninge fra Tjetjenien blev til et nødhjælpsprogram for over 1 million fordrevne mennesker.
I Dansk Røde Kors har Anders Ladekarl stået i spidsen for nødhjælpen og genopbygningen i Indonesien og Sri Lanka efter den store tsunami Anden Juledag 2004. Organiseret hjælp til ofrene for jordskælvene i Iran og Pakistan, samt oversvømmelsesramte i Asien og Afrika.
Men det har ikke kun været katastrofeindsatser, der har præget arbejdet. Udviklingsprogrammer, der skulle sikre hiv-ramte et udkomme, fattiges drikkevandsforsyning og basale sundhedsydelser har også stået på programmet.
Anders Ladekarl har været med til at arbejde i nogle af verdens vanskeligste lande som Nordkorea, Burma, Zimbabwe, Sudan, Afghanistan, Syrien og DR Congo.
Ladekarl har været en succesfuld leder på sine tidligere arbejdspladser ved at gå i spidsen med strategisk planlægning og nye initiativer. Han kommer til generalsekretærposten med betydelig erfaring fra arbejdet i foreningsverdenen og med frivillige. Dels fra sit arbejde i Dansk Ungdoms Fællesråd, dels fra sine mange hverv og tillidsposter i organisationsverdenen.
Han har i en årrække været
– medlem af U-landsstyrelsen (netop genudnævnt til udgangen af 2010, erstattes formentlig af en anden person nu, red.)
– formand for verdens største sammenslutning af hjælpeorganisationer (International Council of Voluntary Agencies),
– medlem af FNs øverste nødhjælpskomité – IASC,
– NGO-repræsentant til FNs Verdensfødevareprogram (WFP) og FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR),
– formand for de danske NGOers samarbejde om EU og
– kasserer i den internationale sammenslutning af Europæiske NGOer.
Tidligere var Anders Ladekarl involveret i bl.a. Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg, Dansk Ungdoms Fællesråds styrelse, Hovedbestyrelsen i Lejernes LO, Boligministeriets Ungdomsboligråd, Danmarks Internationale Studenterkomite og Danske Studerendes Fællesråd.
Hør hvad Ladekarl mener om sit nye job – han vil bl.a. ikke være en ny Jørgen Poulsen – på www.dr.dk/NETTV/Update/2008/03/03/03123615.htm
Ladekarls kontrakt med Dansk Røde Kors, hvor han oppebærer en månedsløn på 83.096,38 kr. inklusive pension (en lille million på årsbasis), kan ses på
www.drk.dk/graphics/Om%20R%F8de%20Kors/Generalsekret%E6rkontrakten.pdf
KOMMENTAR
af u-landsnyt.dk
Det er flot og rigtigt set af Anders Ladekarl, at han ønsker sin kontrakt med Røde Kors gjort offentlig tilgængelig, så alle kan se, om han får et gyldent håndtryk – det får han ikke – eller om han må kandidere til Folketinget, som sin forgænger – det må han heller ikke. Og kunne overhovedet ikke tænke sig det, som han siger mandag i interviews.
Denne åbenhed har eksempelvis Læger uden Grænser praktiseret længe, og det kunne mange andre danske NGOer lære meget af.
Det burde være en selvfølge, når man i den grad angler efter offentlig tillid og danskernes indsamlede penge, at chefen lægger den slags åbent frem, så der ikke er noget at rafle om. Og det gælder hele vejen rundt – fra Folkekirkens Nødhjælp til mange mindre folkelige organisationer i u-landsmiljøet.
Også på andre områder distancerer Ladekarl sig fra forgængeren Jørgen Poulsen og hans spektakulære ledelsesstil. Nu skal det være “vi og ikke jeg”, som han siger et sted i et interview.
Der skal meget mere fokus på de mange Røde Kors-medarbejdere, som gør et flot stykke arbejde i talrige sammenhænge, både hjemme og ude, hedder det.
Det lyder naturligvis flot og rigtigt, men har ikke megen gang i dagens medievirkelighed. Hvis en dansk folkelig organisation skal slå igennem for alvor, er det af endog meget stor betydning, at manden eller kvinden i spidsen tegner en klar profil og bliver et kendt ansigt.
Det smitter i den grad af på organisationens selvforståelse og placering i en større offentlighed. Det må ikke glemmes, at Jørgen Poulsen kort før sin offentlige deroute blev udpeget til Danmarks mest tillidsvækkende organisationsmenneske af Berlingske Tidendes læsere.
En tillid og goodwill, som det tog Poulsen år at bygge op, og som i den grad fik hans Røde Kors til at overstråle eksempelvis den nærmeste rival – Folkekirkens Nødhjælp -, hvis chef fortsat er ukendt for de allerfleste.
Og det er specielt synd i betragtning af de kvaliteter, vi hører fra medarbejdere i denne store humanitære organisation, at Henrik Stubkjær besidder.
Vi kunne blive ved. Hvem ved, hvad generalsekretærerne i Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS eller CARE Danmark hedder? For bare at tage nogle yderligere eksempler.
Derimod ved rigtig mange, at Mimi Jacobsen er generalsekretær i Red Barnet. Og det har bestemt ikke været en hæmsko for den organisation.
Nu valgte Dansk Røde Kors netop ikke at tage en kendis og sætte vedkommende i spidsen. Selv om der ifølge DRKs præsident, var tale om et “meget stærkt felt med over 60 ansøgere”.
Mon ikke der blandt dem har været nogle rigtigt kendte personer? Personer, som kunne have videreført den mediestærke profil, som OGSÅ hører med til jobbet som chef (bare spørg i dansk erhvervsliv) – uden at det behøver gå ud over andre.
På den baggrund er valget af Anders Ladeklarl – alle hans kvaliteter ufortalt – en konservativ og i grunden ret så defensiv beslutning. Man har taget en fra egne rækker, man kendte i forvejen.
Måske forståeligt på baggrund af forskrækkelsen og mediepostyret omkring Jørgen Poulsens person. Et menneske, som i øvrigt på mange måder ikke fik nogen overvældende værdig behandling af den organisation, han havde tjent så længe.
Jørgen Poulsen valgte at profilere sig selv – så rigtigt, så rigtigt – men derigennem skabte han så sandelig også offentlig råderum og plads til det arbejde, han stod i spidsen for. Det bør ingen glemme i dag.
Og da slet ikke i disse tider, hvor den til dato mest højreorienterede udviklingsminister, vi har haft, presser både bistanden og NGOerne.
Redaktionen af u-landsnyt.dk
