Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard, U-landsnyt.dk
Tavse lerfigurer skildrer originalt og effektfuldt Pol Pot-regimets grusomheder i den biografaktuelle dokumentarfilm ‘The Missing Picture’, som vises i Cinemateket i Gothersgade onsdag (20.11.) kl. 19 for sidste gang under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.
En lille klump tørret, gyldenbrun ler ligger i en håndflade. Nænsomt skærer en smal kniv øjne, kindben og tilbagestrøget hår ind i figuren.
”Han har hvid skjorte og sort slips på,” siger filmens voice-over lavmælt, mens en blød pensel maler tøjet frem. ”Det er min far.”
Den cambodjanske instruktør Rithy Panh har skabt en dybt personlig film om sin barndom midt i Pol Pot-regimets folkemord på omkring to millioner cambodjanere i rædselsårene fra 1975 til 1979.
I løbet af de fire år døde en fjerdedel af landets befolkning i arbejdslejre. Herunder Rithy Panhs far og resten af hans familie.
Med tavse, håndmalede lerfigurer og farvemættede dukkehuslandskaber genskaber Rithy Panh fortiden og de tabte billeder, som titlen referer til.
For hvordan viser man, hvad der skete i en periode, hvorfra de eneste billeder og filmoptagelser, der findes, er skabt af rædselsregimets propagandamaskine?
Alt bliver sort
Rithy Panh er 13 år, da De Røde Khmerers hær indtager hovedstaden Phnom Penh d. 17. april 1975 og kort efter tvangsflytter alle indbyggerne ud på landet, hvor de i landbrugskollektiver skal opbygge den nye stat ‘Kampuchea’.
Diktaturets idé er at afskaffe klasseforskelle og individualitet. Alle skal være ”lige”, ”frie” bønder i et samfund med Maos kulturrevolution som forbillede. I løbet af få timer er hovedstaden mennesketom.
I arbejdslejren konfiskeres alle personlige ejendele, ure, penne, bøger – og briller, som er et tydeligt bevis på, at du er intellektuel. Alt tøj bliver farvet sort, og navne erstattes af numre. Alt hvad du må eje er en ske.
Under forhold, der mest af alt minder om koncentrationslejre, bliver Rithy Panh, hans familie og alle andre menige cambodjanere sendt på tvangsarbejde i stenbrud og rismarker.
Sult, ubehandlet sygdom, tortur og henrettelser bliver en del af hverdagen.
Animeret dokumentar
Det er et smågenialt greb at gengive historien med lerfigurerne, som man som publikum hurtigt accepterer som levende og virkelige.
Det gør én i stand til at åbne sig for den grusomme fortælling, som i levende billeder ville være så barsk, at man nok ville være nødt til at skærme sig med et mentalt filter og holde historien en smule på afstand.
Et lignende eksperiment med dokumentarfilmgenren er tidligere lykkedes i den israelske tegnefilm ‘Waltz with Bashir’ fra 2008.
Den handler om en tidligere israelsk soldats søgen efter fortrængte erindringer fra krigen i Libanon, hvor var han vidne til massakren i de to palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila i Beirut i 1982.
Poesien overvinder traumerne
Det traumatiske emne til trods er Rithy Pahns fortælling gennem filmens voice-over meget poetisk og aldrig sentimental.
Selv scener fra hans tid på arbejdslejrens hospital, hvor han hver morgen skal begrave nattens døde og til sidst ikke har jord nok til at kunne dække de mange lig, bliver fortalt nøgternt og ligefremt.
Der er enkelte spydige kommentarer til Vestens støtte til Pol Pot og hans manipulerede skønmaleri af det sunde, retfærdige bondesamfund.
I sort-hvide klip ser vi glade, arbejdsomme mænd og kvinder fra De Røde Khmerers propagandafilm. Fiktion og virkelighed har byttet roller.
‘The Missing Picture’ modtog hovedprisen i programmet ”Un Certain Regard” på dette års Cannes filmfestival, hvor den danske filminstruktør Thomas Vinterberg var formand for juryen.
Om filmen
Originaltitel: “L’image manquante”
Instruktør: Rithy Panh
DCP, 90 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år
Entrè: 65 /40 kr.
Meget mere om Khmer Rouge, eller De Røde Khmerer, på
http://en.wikipedia.org/wiki/Khmer_Rouge
