Den tre år lange krig i Syrien har nu kostet 162.402 mennesker livet, viser tal fra organisationen Syrian Observatory for Human Rights. Trods blodsudgydelserne gør styret klar til at holde præsidentvalg i næste måned.
Over 160.000 mennesker har mistet livet i krigen i Syrien. Det viser en opgørelse, som organisationen Syrian Observatory for Human Rights (SOHR) har foretaget, skriver flere internationale medier.
Tallet dækker over både civile, oprørere og regeringssoldater, som er blevet dræbt i krigen siden den brød ud i marts 2011.
Blandt de dræbte er 8607 børn, viser opgørelsen fra SOHR – en oppositionel, britisk baseret NGO, der bygger sine tal på indrapporteringer fra kilder i Syrien.
SOHR oplyser, at dens opgørelse over dræbte ikke inkluderer de omkring 18.000 mennesker, der er blevet anholdt af sikkerhedsstyrkerne, og hvis skæbne er ukendt.
Heller ikke tusindvis af mennesker, der er meldt savnet i kølvandet på sikkerhedsstyrkernes razziaer, er med i statistikken.
SOHR’s opgørelser over tabstallet i Syrien anses for de mest troværdige, der er tilgængelige. SOHR’s rapporter og statistikker anvendes af menneskeretsorganisationer og medier over store dele af verden, for hvem det er umuligt at foretage egne opgørelser eller verificere tabstallet.
FN-kilder sagde i juli, at FN er holdt op med at opdatere antallet af dræbte i Syrien, skriver CNN. Det skyldes dels, at det er for farligt at bevæge sig ind i Syrien, og dels at det er vanskeligt at få bekræftet oplysningerne.
Mæglere har givet op
Der er ikke tegn på, at den komplekse konflikt i Syrien er ved at stilne af, lige som der heller ikke er en diplomatisk løsning i sigte.
I sidste uge meddelte FN’s særlige udsending i Syrien, Lakhdar Brahimi, at han nu opgiver at finde frem til en fredelig løsning på den langvarige krig om magten i landet.
Han overtog posten fra den højt respekterede tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, som kastede håndklædet i ringen i 2012 og frustreret meddelte, at han ikke kunne få parterne til at nærme sig en fredelig løsning på den blodige strid.
Både Annan og Brahimi trak sig som mæglere i frustration over splittelse i såvel FN’s Sikkerhedsråd som blandt de syriske oprørere. Det umuliggjorde opgaven med at nå frem til en diplomatisk løsning, sagde de.
Tre års blodig konflikt
Oprøret mod den syriske præsident, Bashar al-Assad, begyndte i form af overvejende fredelige, folkelige demonstrationer i byen Deraa i det sydlige Syrien i marts 2011.
Demonstrationerne var inspireret af lignende masseprotester i andre arabiske lande, blandt andet i Tunesien og Egypten, hvor demonstrationerne havde ført til regimeskifte.
Men i Syrien slog Assads styrker hårdt ned på oprøret. Demonstranter blev anholdt og fængslet i hobetal, mange blev tortureret og nogle blev dræbt.
Det fik protesterne til at eskalere og førte siden til, at en række forskellige oprørsgrupper greb til våben i kampen mod regimet.
I dag kæmper adskillige oprørsgrupper – både de mere moderate og de stærkt islamistiske med bånd til al-Qaeda – mod både Assad og til tider hinanden.
Valg afvises som farce
For nylig meddelte det syriske styre, at der skal være præsidentvalg i det krigshærgede land i næste måned.
Det har fået den britiske udenrigsminister, William Hague, til at udtale skarp kritik:
”Vi er naturligvis forenede i vores afsky og vrede over, hvad der sker i Syrien og over den hensynsløse og fuldkomne foragt for menneskeliv”, sagde Hague efter et møde i gruppen Syriens Venner – bestående af Egypten, Frankrig, Tyskland, Italien, Jordan, Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien og USA – i sidste uge.
Han tilføjede, at den moderate syriske opposition nu vil få opgraderet sin status i Storbritannien.
Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), luftede mandag tanker om at bevæbne Syriens moderate oprørere.
Assad-familien har siddet på magten i Syrien siden 1971, hvor Bashar al-Assads far, Hafez al-Assad, kom til magten. Han døde i juni 2000, hvorpå sønnen overtog præsidentposten.
Bashar al-Assad har en gang tidligere været på valg, nemlig i 2007, hvor han blev valgt med hele 97,6 procent af stemmerne. Der var ingen modkandidater ved valget.
Heller ikke denne gang er der andre registrerede kandidater end Assad, og valget bliver da også afvist som en blodig farce af såvel udenlandske iagttagere som Assads politiske modstandere i Syrien.
