(Kampala): I august 2016 blev Chris tilbageholdt af politiet uden at vide hvorfor. I deres varetægt blev han udsat for vold og seksuel tortur. De voldsomme smerter og traumer efterlod Chris med et akut behov for hjælp. Den hjælp fik han hos læger og psykologer fra African Centre for Treatment and Rehabiliation of Torture Victims (ACTV), og i dag har Chris det bedre og har genvundet sit mod på tilværelsen.
Sidste år tiltrak sagen om den populære kunstner og oppositionspolitiker Bobi Wine (hvis rigtige navn er Robert Kyagulanyui) internationale overskrifter, da han ifølge eget udsagn blev tortureret af sikkerhedsstyrker i et militærfængsel. Amnesty International førte kampagne for ham og han modtog efterfølgende lægebehandling i USA.
Seks ud af ti torturofre peger på politiet
Mens højt profilerede sager som Bobi Wines er genstand for stor mediebevågenhed og international støtte, ser situationen markant anderledes ud for hovedparten af torturoverlevere i Uganda. De fleste er fattige, ukendte og har ikke kræfter eller mulighed for at kæmpe for retfærdighed. De efterlades ofte uden nogen som helst form for kompensation eller støtte til at overkomme deres traumer.
I klinikker i Kampala og Gulu hjælper ACTV årligt flere tusind torturoverlevere med at genopbygge deres liv. Her har man længe kunne se, at de fleste ofre er mere som Chris end Bobi Wine, men ACTV har haft svært ved at skabe opmærksomhed om de problemer og behov, som deres klienter har.
I 2015 begyndte ACTV at bruge IRCT’s, det internationale netværk af rehabiliteringscentre, Anti-Tortur Database. Den fungerer som et journalsystem, der hjælper rehabiliteringscentre med at indsamle, lagre og analysere data fra torturoverlevere.
ACTV har nu 2323 torturoverlevere registreret i denne database. Den viser blandt andet, at 43 procent er arbejdsløse, 80 procent har lav eller næsten ingen indkomst, og at hele 60 procent af ACTV’s klienter var i stand til at identificere deres gerningsmænd som medlemmer af den ugandiske politistyrke.
Derudover viser data, at 60 procent ikke har nogen tilknytning til hverken politiske partier, medier eller aktivisme. Med andre ord er de fleste torturofre i Uganda fattige og marginaliserede personer, der bliver tortureret af politiet, for at de skal tilstå kriminalitet, de ikke har begået. På den måde slipper politiet for at lave en egentlig efterforskning.
ACTV bruger nu al denne viden fra deres klienter til at gå i dialog med nationale og internationale beslutningstagere for at sikre at torturbekæmpelsesarbejdet ikke kun fokuserer på de højt profilerede sager, men også der hvor behovet er størst.
Giver torturoverlevere en stemme
Situationen for torturoverlevere i Uganda er ikke unik. Verden over er mange ofre i samme situation.
Rehabiliteringscentre, der dagligt behandler torturoverlevere, mangler tit de nødvendige dataindsamlingsmetoder til at dokumentere, at tortur finder sted.
Det er på den baggrund, at IRCT i 2014 indledte processen med at udvikle en global Anti-Tortur Database i samarbejde med medlemsorganisationer i mere end 150 lande. Siden databasens færdiggørelse i 2017 har rehabiliteringscentre overalt i verden brugt den til at forbedre deres rehabilitering og hjælpe med at give torturoverlevere en stemme i den lokale og globale debat om udryddelse af tortur.
I Bolivia er data, der viser at tortur og mishandling i høj grad bliver begået af politiet, blevet delt med dommere og fængselspersonale for derigennem at sætte fokus på indsattes ret til lægehjælp.
Dataen styrker centrenes legitimitet, og med vigtige beviser i hånden kan sundhedsprofessionelle nu konfrontere stater og centrale aktører med data der viser, at tortur finder sted.
IRCT-medlemscentret i Palæstina har brugt deres data til at tilskynde staten Palæstina til at styrke sit engagement med FN’s menneskerettighedsmekanismer, og centeret har i de seneste år arbejdet hårdt for at sikre, at der etableres en national torturforebyggelsesmekanisme.
Ved at sætte torturoverlevere, deres historier og traumer i centrum har Anti-Tortur Databasen formået at bryde tavsheden om tortur, samtidig med at den gør overlevere til eksperter i deres egne oplevelser og giver dem en troværdig og kvantificerbar stemme i den lokale og globale debat om tortur.
Du kan læse mere om Anti-Tortur Databasen hos IRCT
Se mere om Chris’ historie her:
