Hvad er vold og chikane på arbejdspladsen ifølge ILO?
Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, vedtog i 2019 konvention C190 for at udrydde vold og chikane i arbejdslivet.
I konventionen er ”vold og chikane” i arbejdslivet defineret som en række uacceptable væremåder og praksisser eller trusler herom, uanset om der er tale om en enkelt begivenhed eller gentagne hændelser, der resulterer i fysisk, psykologisk, seksuel eller økonomisk skade. Kønsbaseret vold og chikane er ifølge ILO vold og chikane rettet mod personer på grund af deres køn eller vold og chikane, som påvirker personer af et bestemt køn uforholdsmæssigt meget – herunder sexchikane.
”Æresskam og tabu gør, at det er svært at stille sig frem og tale om vold og krænkelser. Ofte er det offeret, der bliver hængt ud og set ned på,” siger Meryem Bouallal, som er bestyrelsesmedlem i den marokkanske hovedorganisation, Union Marocaine du Travail (UMT).
Hun er en af 19 kvinder fra Jordan, Tunesien, Bahrain, Egypten, Marokko, Palæstina og Danmark, som deltager i fire dages workshop for at finde fælles svar på, hvordan fagbevægelsen kan reducere vold og chikane på arbejdspladserne i landene i Mellemøsten og Nordafrika.
Siden 2014 har kvinderne mødtes to gange årligt i Ulandssekretariatets Dansk-Arabiske Ligestillingsnetværk. Netværksmødet måtte denne gang rykke online grundet corona, men det forhindrede ikke kvinderne i at få skabt grundstrukturen til en fælles kampagne, som skal sætte fokus på vold og krænkelser på arbejdspladsen.
”Coronakrisen har kun forstærket de eksisterende udfordringer med manglende ligestilling og krænkelser på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt at lancere kampagnen netop nu,” siger leder af programafdelingen i Ulandssekretariatet, Lone Ilum Christiansen.
Meryem Bouallal fra den marokkanske hovedorganisation, Union Marocaine du Travail (UMT), er med til at rulle den regionale kampagne ud i Marokko.
Foto: Eman Helal
Ligestillingsnetværket har besluttet at søsætte kampagnen i kølvandet på, at ILO i 2019 vedtog konvention C190, som skal garantere retten til et arbejdsliv fri for vold og chikane – herunder kønsbaserede krænkelser (se faktaboks).
Inden workshoppen var kvinderne i netværket blevet bedt om at svare på en række spørgsmål om vold og chikane på arbejdspladsen. Deres svar viser, at hovedparten i ”høj” eller ”meget høj” grad oplever, at der er problemer med vold og krænkelser på arbejdspladserne. Men 11 af 16 kvinder svarer også, at de i ”høj grad” tror på, at det er muligt at skabe forandring.
Meryem Bouallal fra UMT fortæller om en kvinde, hun kender, som arbejder i en stor virksomhed og blev udsat for krænkelser på arbejdspladsen.
”Det var svært, arbejdsgiveren var passiv og afviste, at der var et problem. Så offeret stod meget alene,” siger Meryem Bouallal.
Den følelse af at stå alene uden et sted at gå hen, når man oplever krænkelser, skal kampagnen være med til at lave om på. Under workshoppen blev kvinderne i netværket derfor enige om, at et af kampagnens centrale budskaber skal være, at man altid kan gå til sin fagforening og få hjælp, hvis man oplever krænkelser på arbejdspladsen.
Kampagnen bliver tilpasset hvert land
Efter fire dages workshop på skærmen blev kvinderne på tværs af landene enige om en kampagne med fælles grundfortælling, plakater, flyers og brochurer, som de hver især kan udbygge og tilpasse til konteksten i deres lande.
Udfordringerne og situationen er forskellig fra land til land, så kampagnen er tilrettelagt, så den har fokus på de sektorer, hvor behovet og problemerne er størst i hvert land.
”Tunesien er langt fremme med håndteringen af den juridiske del, når det handler om vold på arbejdspladsen. Ligestillingssagen – herunder vold og krænkelser mod kvinder – har siden revolutionen i 2011 stået øverst på dagsordenen i Tunesien,” siger Wassila Dridi, som er regional koordinator for Tunesiens hovedorganisation UGTT’s kvindekomité.
De tunesiske deltagere i ligestillingsnetværket har valgt at rette deres kampagne mod sæsonarbejdere i landbruget i området Manouba lidt uden for Tunis. Sæsonarbejderne lever en usikker tilværelse uden kontrakt og kan derfor miste jobbet fra den ene dag til den anden, hvis de ytrer utilfredshed med eksempelvis løn eller krænkende adfærd.
”Det er vigtigt at sprede viden og oplysning om krænkelserne og om, hvad man kan gøre for at bekæmpe problemerne – særligt i den uformelle økonomi, for her opstår mange af krænkelserne,” siger Wassila Dridi.
Normalt mødes kvinderne i Ligestillingsnetværket i det virkelige liv, men kampagne-workshoppen var rykket online som følge af corona.
Foto: Julie Hjerl Hansen/Ulandssekretariatet
De jordanske deltagere i ligestillingsnetværket har besluttet at målrette deres kampagne mod arbejderne i landets tekstilindustri, da det er en sektor med dårlige arbejdsforhold og problemer med chikane og krænkelser. De vil blandt andet oprette en hotline, som tekstilarbejdere kan ringe til, hvis de har været udsat for krænkelser, og så overvejer de både at lave workshops og oplysningsmøder samt en march, der skal sætte fokus på problemerne.
”Tabu og skam betyder rigtigt meget. Det er næsten altid offeret, der får skylden,” siger Sajeda Mazin Suleiman Alma’atiah, som er medlem af hovedorganisationen GFJTU’s kvindekommité i Jordan.
I Egypten går de foreløbige tanker på at fokusere på den offentlige sektor blandt ansatte inden for undervisningsområdet, i mediebranchen og på offentlige kontorer. Kampagnen vil omfatte besøg på arbejdspladser og online møder og seminarer med de ansatte, og derudover er målet at etablere en hotline, hvor kvinderne kan ringe anonymt og få hjælp og rådgivning, hvis de er udsat for vold eller chikane på arbejdspladsen.
I Marokko arbejder fagbevægelsen allerede intenst på at få regeringen til at ratificere ILO-konvention C190, fortæller Meryem Bouallal fra den marokkanske hovedorganisation, og de marokkanske deltagere i ligestillingsnetværkets foreløbige plan er, at deres del af kampagnen skal fokusere på vold og krænkelser i den private sektor – blandt andet i banksektoren.
Kampagnen skydes i gang på kvindernes internationale kampdag
”Selvom kampagnen ender med at antage mange forskellige former fra land til land, så har kvinderne kunnet bruge ligestillingsnetværket til at sparre, udveksle erfaringer og prøve idéer af, og det har gjort det lettere for dem at videreudvikle deres egen del af den fælles kampagne,” siger Lone Ilum Christiansen fra Ulandssekretariatet.
Et fælles mål for kampagnen er at få flere kvinder organiseret i de lokale faglige organisationer, så de kan få hjælp til at få bedre arbejdsforhold og større sikkerhed i ansættelsen, da det er yderst vanskeligt at sige fra over for vold, chikane og krænkelser, hvis man for eksempel er ansat som løsarbejder uden basale rettigheder.
Kampagnen bliver skudt i gang samtidig i alle landene på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.
