“Jeg leder efter et hvilket som helst job, som jeg kan overleve på,” siger den 24-årige Ravi fra Kathmandu i Nepal.
Ravi har gået arbejdsløs i tre år – selv om han har en ungdomsuddannelse og har prøvet at komme ind på arbejdsmarkedet gennem ulønnede jobs. Nu drømmer han om at rejse til De Forenede Arabiske Emirater for at arbejde.
”Jeg fik gode karakterer i skolen, og jeg havde store forhåbninger til, at jeg ville lande mig et godt job på et kontor her i Nepal. Virkeligheden var en helt anden,” fortæller Ravi.
”Jeg arbejdede for eksempel på en sandalfabrik som såkaldt ”praktikant”. Jeg løftede meget tunge ting i mange timer hver dag, men da jeg bad om løn, sagde de bare, at så behøvede jeg ikke at komme næste dag.”
”Jeg rejste 200 km væk for at arbejde på en lille møbelfabrik. Jeg var der i fem måneder – uden løn, men jeg fik mad og sov inde i fabrikken.
Bagefter fik jeg arbejde hos en dyrlæge og håbede, at jeg ville lære lidt, men jeg blev heller ikke ansat hos ham. Så gik jeg helt ned med flaget og fik en depression.”
Skal forsørge sin familie
Ravis mor sælger blomster ved et af Kathmandus mange templer. Det var sådan, hun fik råd til Ravis skolegang, og det lykkedes hende også at skrabe penge sammen til, at Ravi kunne få en behandling mod sin depression.
Ravi har en tre år yngre lillebror, som har et handicap, og han kan ikke huske sin far, som forlod familien, da drengene var små. Han har en storebror, som også er arbejdsløs, og nu hvor moren er ved at være gammel, siger Ravi, at det er ham, som skal forsørge den fattige familie. De bor alle sammen på et enkelt værelse i Nepals hovedstad Kathmandu.
Arbejder gratis
Det er meget almindeligt i Nepal, at unge prøver at få foden inden for på arbejdsmarkedet ved at arbejde gratis. Kun fire ud af ti unge nepalesere har et job.
”Jeg har opgivet at finde arbejde i Nepal. Nu prøver jeg at komme til udlandet. Jeg er på vej til et job som arbejdsmand i et oliefirma i De Forenede Arabiske Emirater. Jeg krydser fingre for, at visum og arbejdstilladelse snart går i gennem,” fortæller Ravi.
Hver eneste dag rejser næsten 2.000 nepalesere til udlandet for at blive migrantarbejdere (fremmedarbejdere).
Kan ikke blive værre
At være migrantarbejder er dog ikke let. Ravi har hørt historierne om udnyttelse, dårlige arbejdsvilkår, og han kender nogle, som er blevet mishandlet og direkte snydt i Malaysia. Han forventer, at han i starten skal vænne sig til et nyt sted, en anden kultur og selvfølgelig sproget, men Ravi er optimistisk.
”Jeg håber, at arbejdet vil åbne døre til bedre jobs. Måske kan jeg blive forfremmet efter to år, for jeg er god til engelsk og computere. Jeg vil også arbejde for, at min bror kan komme til Emiraterne,” fortæller Ravi.
Hans plan er, at nogle års arbejde kan betale et lille hus til moren – og med tiden selv åbne en lille butik i Nepal.
”Det bliver nok svært, men det hele afhænger af, om man er et heldigt menneske. Uanset hvad kan det ikke blive værre end her i Nepal.”
Ulandssekretariatets partner er en sammenslutning af hovedorganisationer i Nepal, ITUC-NAC, og vi støtter dem blandt andet i bestræbelserne på at rette op på arbejdernes vilkår efter de katastrofale jordskælv i 2015. ITUC-NAC har også fokus på at sikre bedre rettigheder for arbejderne i den uformelle økonomi og forbedre arbejdsmiljøet lokalt ude på arbejdspladserne.
