Arbejdslønnen nu højere i Kina end i mange lande, som vi tidligere betragtede som relativt velstående. Lønniveauet i Kina er fx højere end i Latinamerika (bortset fra Chile), hvor lønniveauet er stagneret det seneste årti. Afrika og det meste af Asien.
Europæisk lønniveau er endda inden for rækkevidde. I Grækenland er reallønnen næsten halveret siden 2009 og er i dag ikke langt fra kinesisk niveau. Portugal er også inden for rækkevidde.
Figuren viser industrilønnen i udvalgte lande i US dollars. Som det ses, er lønnen i alle de andre lande faldet (bortset fra Indien, hvor niveauet konstant har været meget lavt, nemlig 0,7 US dollars i timen).
Betyder det så, at Kinas konkurrenceevne har lidt skade?
Ifølge forskergruppen er produktiviteten i Kinas industri vokset hurtigere end lønnen, så umiddelbart anses problemet ikke for uoverkommeligt. Men man kan ikke se bort fra, at mange lande vil have en endnu stærkere udvikling i konkurrenceevnen. Især Indien må forventes at blive en stærk konkurrent.
Det er jo godt for de kinesiske industriarbejdere, at deres løn er steget så stærkt, men hvad betyder væksten i det kinesiske lønniveau for resten af verden?
Som nævnt er det sandsynligt, at Kinas konkurrenceevne ikke i sig selv lider overlast. Det kan do udmærket tænkes, at mange andre lande har haft en endnu mere gunstig udvikling i omkostningerne pr. produceret enhed. Dermed kan Kina blive ramt af hårdere konkurrence, ikke bare fra Indien, men også fra lande som Vietnam, Cambodia, Bangladesh og mange andre.
Endvidere kan de højere lønomkostninger få mange virksomheder i vores del af verden til at overveje igen, om man skal flytte industriproduktion til Kina. Andre lande kan også være interessante, ligesom automatisering af produktionen ved hjælp af fx industrirobotter kan være et konkurrencedygtigt alternativ.
