Det blev for andet år i træk en journalist med råderum på Danmarks Radios programflade, der tirsdag modtog Nairobi-prisen, som uddeles af danske globale journalisters sammenslutning, Nairobi-klubben. Den gik til Lotte Ladegaard, der slog to andre kandidater til prisen i 2012. Det var NGOen GAMES – Gambia Media Support, som under svære betingelser bistår journalister i det strengt styrede lille vestafrikanske land, og kampagnen “Verdens Bedste Nyheder”, som søger at nå ud til større befolkningsgrupper end vanligt med budskaber om de mange gode ting og fremskridt, der OGSÅ sker i Den 3. Verden. Sidste års modtager var DR-journalisten Kirsten Larsen. Prisen gives til “en person, gruppe eller organisation, som på anerken-delsesværdig måde har bragt de fattige landes vilkår frem i danske medier, eller som har stået for et perspektivrigt initiativ til gavn for befolkningsgrup-per i fattige lande.” Prisvinderen findes ved afstemning blandt Nairobi-klubbens p.t. ca. 50 betalende medlemmer. “Vedkommende, dybfølt og ærlig” I sin tale til den 46-årige prismodtager på Nairobi-klubbens generalfor-samling i København sagde klubbens formand, journalist Jan Kjær bl.a.: Lotte du er en dygtig og seriøs både journalist og fotograf. Du forbinder journalistikken med organisationernes programarbejde på en fornem måde. Og det er ikke fladpandet ’pengene op ad lommen’ journalistik. Det er vedkommende, dybfølt og ærligt. Og du er også en yderst sej kvinde. Aldrig nemme løsninger. Altid oprigtig. Du har dine meningers mod og siger altid, hvad du mener. Uden omsvøb. Dine fotos er langt fra stereotyperne om fattige, fornedrede med fluer i øjnene. De viser styrke, mod, glæde og liv. Ordet solidaritet falder helt naturligt, når du skal beskrives som journalist og menneske. Dit liv har dog ikke altid været en dans på roser. Opvæksten var ikke altid lige let. Du oplevede tsunamien 26. december 2004 fra første parket, og det ændrede dit liv. Måske er det derfor, at du er så god til at finde ind til kernen hos andre mennesker, hvis livsvilkår er meget svære. ”De ting jeg selv har oplevet er selvfølgelig noget som jeg bruger i arbejdet med ikke mindst børn og unge,” har du sagt, og du synes selv, at du er bedre til børn og unge end voksne. Ikke berømmelse og bonede gulve Berømmelse og bonede gulve er ikke din stil. Det er det lange seje træk med verdens fattige. Og du er derude med fødderne solidt plantet i landsbyernes støv. Hvad enten det er i Bangladesh, Etiopien, Somaliland, Burundi, Sri Lanka, eller Filippinerne. Organisationsarbejde for Adra, Røde Kors, SOS Børnebyerne og ikke mindst Red Barnet blandes med Ritzau, når der er en konkret anledning. Og så kommer du langt ud. Da cyklonen Sidr ramte Bangladesh 15. november 2007, fik du budskaberne ud meget bredt i den danske offentlighed. Du gav 30 interviews, tog billeder og skrev en lang række artikler. Du har været medlem af Nairobi-klubben siden 1995. Nu modtager du kollegaernes velfortjente hyldest Tillykke med Nairobi-Prisen 2012, Lotte. ————————— Her en beskrivelse fra Lotte Ladegaards hjemmeside: What I do Communication, advocacy, documentation, project advice, capacity building – and a bit of journalism Being a graduate from the Danish School of Journalism, I have specialised in development issues with an emphasis on rights. Today, I am not only doing communication tasks, but also project designs, project implementation, capacity building and trainings. Being educated as a journalist in Denmark in 1993, I have worked my way from the Danish news agency Ritzau’s Bureau to Save the Children Denmark, and in 1999 I initiated South Asia Close-up, which since has branched into working in Africa and the Middle East too and subsequently changed its name to Development Close-up. Various trips and assignments have brough me to Asia since 1987, and I chose to settle down permanently in Sri Lanka and Bangladesh from 1999 to 2005. Subsequently, I have many friends and a wide network in Asia. Over the years I have also worked in other parts of the world. I have carried out research in Bosnia and Rwanda in the aftermath of war and genocide; produced documentary film with indigenous youth in Guatemala’s rainforest; written a book about child soldiers in Gulu, Uganda, and experienced and described Somaliland’s struggle for recognition and a decent post-war development. The theme throughout my working life has been the living conditions of human beings – with a rights approach. Especially child rights are high on my agenda. So far, I have carried out a variety of tasks, spanning from annual reports, news and feature articles, contents to web-sites, round-trips for ordinary Danish citizens wishing to visit development projects, documentary films, training sessions and manuals on child rights, communication for development and knowledge management. I also work as an advisor to child labour projects, have initiated child protection centres in emergency situations and work out documentation reports on methods and tools. (slut) ————— Nairobi-klubben har sit navn, fordi den blev stiftet for nu 36 år siden i den kenyanske hovedstad.
