Dette års Operation Dagsværk støtter uddannelse og oplysning af unge fabriksarbejdere i Nicaragua, Honduras og Guatemala i Mellemamerika. Årets Dagsværksdag er onsdag den 3. november, fremgår at af organisationens hjemmeside, www.od.dk
Forestil dig, at du er gået ud af skolen efter 9. klasse, fordi du skal forsørge din familie. Det eneste arbejde, du kan finde, er på en udenlandsk tekstilvirksomhed, hvor du må arbejde 10-14 timer dagligt 6-7 dage om ugen til en løn på 2-3 kroner i timen.
Du bliver udsat for fysisk og psykisk vold fra dine overordnede, og du kender ikke dine rettigheder. Du er bange for dine chefer og du tør ikke forlade din plads ved symaskinen – ikke en gang for at gå på toilettet.
Sådan er virkeligheden for tusindvis af unge i de mellemamerikanske eksportproduktionszoner. Størstedelen er piger og over halvdelen af dem enlige mødre. Fælles for dem alle er, at arbejdet på fabrikkerne nedbryder dem fysisk og psykisk og afterlader dem uden tid eller energi til at tage vare på deres familier, tage en uddannelse eller på andre måder ændre deres liv.
Projektaktiviteter
Årst projekt indeholder kurser i at lære at læse og skrive for de unge som arbejder i EPZerne, samt uddannelse af 150 frivillige promotorer, der skal undervise de unge arbejdere i sundhed og hygiejne på seminarer, der arrangeres i arbejdernes nærområder.
Derudover oprettes et sundhedshus i Nicaragua, hvor arbejderne kan få lægehjælp til arbejdsrelaterede sygdomme samt advokatbistand til at søge erstatning for arbejdsskader. Sundhedshuset har desuden det formål at opsamle viden og udarbejde statistisk materiale om, hvilke arbejdsrelaterede sygdomme er udbredte.
Projektets aktiviteter omfatter endvidere udvikling af relevant undervisningsmateriale, samt dannelse af netværk af lokalgrupper i bydele med en stor koncentration af EPZ-arbejdere, samt erfaringsudvekslende seminarer med andre arbejdere både lokalt og på tværs af landegrænser.
Forventet resultat af projektet
EPZ-arbejderne bevidstgøres om relationen mellem arbejde og problemer i hverdagen, og via organisering, uddannelse og viden styrkes deres selvværd og dermed deres evne til at kræve deres rettigheder. EPZ-arbejdernes fagforbund styrkes, idet arbejderne bevidstgøres, og forbundene opnår større viden om deres behov.
Dette, kombineret med en større viden om sundhed, børnepasning og hygiejne, vil forbedre forholdene for arbejderne.
Fakta
Lande:
Nicaragua, Honduras og Guatemala
Formål:
At give unge, primært kvinder, som arbejder på EPZ-fabikkerne adgang til uddannelse og oplysning om relevante problemer på arbejdspladsen og i hjemmet, at styrke netværksopbygning og evnen til, blandt arbejderne, at finde kollektive løsninger på fælles, arbejdsrelaterede problemer.
At kapacitetsopbygge og styrke fagforeningerne i deres arbejde med at bevidstgøre og organisere arbejdere i eksportproduktionszoner (EPZ), så arbejderne kan forbedre deres situation både på arbejdet og i privatlivet. At styrke det regionale samarbejde for at fremme erfaringsudveksling og regional solidaritet.
Målgruppe:
Unge som arbejder på fabrikker i eksportproduktionszonerne (ca. 80% kvinder) i alderen 16-30 år i Guatemala, Honduras og Nicaragua.
Projektperiode:
2005-2008
Dansk samarbejdspartner:
Mellemamerika-kommitéen
Lokale samarbejdspartnere:
Fagforbund i Mellemamerika:
UNSITRAGUA og FESTRAS (Guatemala), FITH og FESITRADEH (Honduras) og MESA LABORAL (Nicaragua)
Budget:
Promotoruddannelse: 238.050 kr.
Oplysningsvirksomhed og aktiviteter i arbejderkvarterer 922.500
Sundhedshus i Nicaragua 743.325
Produktion af undervisningsmateriale 1.234.155
Koordinering og monitorering 1.883.263
Total: 6.194.443 kr.
Hvad er EPZ?
EPZ dækker over det fænomen, at firmaer fra Vesten flytter dele af deres produktion til fattige lande i Den 3. Verden, hvor der er billig arbejdskraft og lempelige krav til miljøhensyn og arbejderrettigheder. EPZ-fabrikkerne har gode vilkår i Den 3. Verden, hvor arbejdsløsheden er høj, idet regeringerne i de pågældende lande – for at sænke arbejdsløsheden – har anlagt specielle zoner, hvor fabrikkerne i en 5-10-årig periode er fritaget fra at betale skatter og afgifter til værtslandet.
EPZ-fabrikkerne er kendt for ikke at overholde arbejdslovgivningerne i de enkelte lande. Det betyder bl.a., at de presser arbejderne til at arbejde 10-14 timer om dagen i 6 eller 7 dage om ugen. Der gives i de fleste tilfælde ikke overarbejdsbetaling, arbejderne udsættes for psykisk pres på arbejdet, de må ikke gå på toilettet, der råbes af dem, når de ikke arbejder hurtigt nok, og de må ikke snakke sammen.
EPZ-fabrikkerne er også kendt under navnet “sommerfuglefabrikker”, fordi de flyver fra sted til sted, når arbejderne begynder at gøre krav på deres rettigheder, eller værtslandene kræver arbejdslovgivningen overholdt.
Ofte har de samme firmaer fabrikker i forskellige lande, så hvis der virkelig skal tages fat om roden til problemerne i de mellemamerikanske EPZ-arbejderes dagligdag, handler det om, at arbejderne står sammen og kræver respekt for deres rettigheder i alle frihandelszonerne i regionen.
Kilde: www.od.dk
