Mandag 2. april for 25 år siden begyndte krigen om Las Malvinas, her i Europa bedre kendt som Falkland Islands.
En dag britterne husker med stolthed, fordi de vandt endnu en krig.
En dag Argentina husker med bitterhed.
Argentinas udenrigsminister, Jorge Taiana, benyttede lejligheden til at gentage Argentinas krav på øerne. Og til at bebrejde Storbrittanien for ikke at ville forhandle om deres fremtidige tilhørsforhold.
Las Malvinas (Falkland Islands) er en øgruppe i det sydlige Atlanterhav, beboet af efterkommere af briter.
Krigen om Las Malvinas (Falkland Islands) begyndte 2. april 1982, da det daværende argentinske militærregime sendte tropper til øerne.
Krigen blev et ydmygende nederlag for Argentina, fordi Storbrittanien mønstrede al sin militære magt – og allierede – til at sikre en sejr.