Arvingen tager et step-up i Grundfos

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

HD i afsætning og med en international lederuddannelse, Poul Due Jensen, indtræder i den globale pumpevirksomhed Grundfos koncernledelse som salgsdirektør fra 1. januar 2015. 

Dermed betræder barnebarnet af virksomhedens stifter af samme navn vejen mod et generationssifte i ledelsen af den midtjyske familie-ejede koncern, der er aktiv i så mange af verdens u-lande. 

42-årige Poul Due Jensen har haft en lang og trang vej mod toppen, selv om han betegnes som vellidt, positiv og udadvendt. Ikke mindst fordi han er søn af stifterens søn, Niels Due Jensen, der har sat sit præg på virksomheden i mangfoldige år. Det har mere været en hæmsko, end en fordel.

Journalist Birgitte Erhardtsen, der har begået bogen “Arvtageren” om erhvervs-ikonet i Bjerringbro, skriver i Berlingske:

“Man skal tæt på Due-familien for at forstå, hvor stor betydning familiebåndene har. Niels Due Jensen er en mand af den gamle skole, som helst ser arven gå fra far til søn, og hvor døtrene spiller en mindre rolle”.

“Fjerde generation, den nyudnævnte Poul Due Jensens søn, er da også døbt Niels Victor – Niels, der sejrer”.

Begyndte ved samlebåndet

Poul Due Jensen begyndte karrieren på Grundfos fabrik i USA med at få sorte fingre ved samlebåndet. Siden kørte han sin egen karriere i IT-branchen i Aarhus og var i en periode professionel håndboldspiller.

IT-branchen forlod han omkring årtusindskiftet for at blive marketingmanager i Grundfos selskab i Canada.

Fra 2010 blev han “Group Senior Vice President” for salg og marketing i Asien og Stillehavsområdet, som omfatter det vigtige kinesiske marked. 

Selv siger Poul Due Jensen i en pressemeddelelse, at han ser frem til sit nye job, når han kommer hjem fra Singapore:

“Grundfos er et af de stærkeste brands i branchen og den position skal fastholdes. Derfor skal det næste halve år primært bruges til at globalisere og styrke vore mange brandings- og marketingsaktiviteter”.

“Samtidig glæder jeg mig til at arbejde intensivt med at styrke de forskellige forretningsområder såsom vandforsyning, industri og bygninger og lægge planer for, hvordan vi sikrer fortsat vækst”. 

Fremgang i 2013 – og om arbejdet i u-landene

Grundfos kom ud af 2013 med et resultat før skat på 1,5 mia. kr. Oprindelig var forventningen, at resultatet ville blive bedre end i 2012, der endte med 1,9 mia. kr. før skat. Omsætningen lå i fjor på 23,3 mlliarder mod 22,6 mia. kr. i 2012.

Det var ikke godt nok for en virksomhed som Grundfos, og det førte til fyringen af Carsten Bjerg som topchef.

Set i det lys er opgaven for den nye koncernchef, Mads Nipper, klar: “Han skal få skabt vækst uden for kerneforretningen i Grundfos. Den kode har man aldrig knækket, selv om man har forsøgt i tre til fem år”, bemærkede professor Anders Drejer til epn.dk i april og uddybede:

“Grundfos leverer highend-produkter, og det er meget godt i den vestlige verden. Men væksten er udenfor, hvor pris spiller en langt vigtigere rolle, og derfor skal man måske nærmest begå vold på sig selv i Grundfos for at lavere ringere produkter, som kan sælges billigere. Det kræver en kulturændring, men det har han prøvet i Lego” (hvor Nipper kom fra, red.).

U-landsopgaverne, også indenfor international bistand, er der i forvejen.

Således tegnede Grundfos tidligere på året f.eks. kontrakt om at levere vandløsninger til fredsmissioner verden over – se http://dk.grundfos.com/om-os/nyhedscenter/nyheder/grundfos-leverer-andl-sninger-til-fredsbevarende-missioner.html

Kina i front

Det er især Grundfos’ tre største markeder, Kina, Rusland og Tyskland, der med vækstrater på henholdsvis 19, 13 og seks procent trækker resultatet for 2013 i den rigtige retning.

Man er også aktiv i andre dele af Asien end Kina, f.eks. i Pakistan – se

http://dk.grundfos.com/om-os/nyhedscenter/nyheder/to-indvielser-i-pakistan.html

Koncernbestyrelsesformand Jens Moberg siger:

“Verdens befolkningstilvækst og urbanisering skaber behov for energieffektive løsninger inden for boliger, bygninger, produktion og infrastruktur”.

“Som verdens førende pumpeproducent har vi et betydeligt uudnyttet potentiale for at kunne bruge den position til at vinde markedsandele i de kommende år. Vi forventer vækst i både omsætning og indtjening i 2014”.

“Det anslås, at ti procent af verdens elforbrug bruges på pumper, men dette elforbrug kunne nedbringes til det halve, hvis der overalt blev indført standarder og regulering for kvaliteten af pumper. Et krav om højere standarder til pumper vil gavne Grundfos”.

Til stede i 60 lande kloden rundt

Grundfos er en dansk fonds-ejet international virksomhed, som er verdens største producent af cirkulationspumper og har 80 selskaber i 60 lande.

Antallet af medarbejdere steg i fjor med 792 til 18.776, heraf er 4.728 medarbejdere baseret i Danmark mod 4.661 i 2012.

Hovedsædet ligger i den midtjyske stationsby, Bjerringbro, ved Gudenåen mellem Randers og Viborg, hvor det hele startede tilbage i 1945.

Due Jensen-familien kontrollerer forrtsat ejerskabet via en fond. Da koncernchef Carsten Bjerg blev fyret i december i fjor var det ikke kun som konsekvens af dårlige resultater, men også efter forlydender om en magtkamp med Niels og Poul Due Jensen.

Poul Due Jensen afviste dengang, at han skulle være virksomhedens nye koncernchef. Han fungerer som regionaldirektør for Grundfos Asia/Pacific.

Man kan se mere om den nye koncernchef fra april i år, Mads Nipper, på http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/mads-nipper-i-spidsen-grundfos