Åsne Seierstad giver million til Afghanistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De norske TV- og radiojournalist, Åsne Seierstad, der blev verdenskendt for sine reportager fra det krigshærgede Bagdad, skænker nu en million norske kroner af indtægterne fra bogen “Boghandleren i Kabul” til den norske Afghanistankommitté.

Åsne Seierstad siger, at beslutningen om at forære en del af indtægterne bort – bogen er oversat til talrige sprog – ikke er et forsøg på at købe sig ud af en besværlig situation. Boghandler Shah Mohammed, hos hvis familie Åsne boede i 4 måneder, mener, at en række interne oplysninger i bogen forulemper ham og hans familie og truer med at anlægge sag mod journalisten.

– Det er muligt, at mine argeste kritikere vil påstå, at det her er et forsøg på at købe aflad, men jeg besluttede mig allerede i fjor for at give en del af pengene fra bogen bort, siger Seierstad til norske “Dagbladet”.

Hun har tjent styrtende på sin reportervirksomhed, bl.a. fordi hun som en af de meget få vestlige journalister blev tilbage i Bagdad og gennem sine præcise og menneskelige reportager levende skildrede krigens gang ud fra den enkelte irakers horisont.