Brasilien har en stor og voksende økonomi, men nu kortlægger et atlas slavearbejdets udbredelse i det store latinamerikanske land og peger på risikozoner, hvor fænomenet er almen praksis – det sker med et arsenal af analyser og statistikker.
Af Hans Hesseldahl
Selv om Brasilien i dag er verdens 6. største økonomi, er det langt fra alle delstater i den sydamerikanske gigant, der er lige udviklede. Og selv om landet, som det sidste i verden ophævede slaveriet i 1888, lever den uhyggelige praksis stadig i bedste velgående.
Slaveriets risikozoner
Fx er prototypen på en brasiliansk slave anno 2012 en emigrant fra delstaten Maranhão, mand, analfabet, som er transporteret til et område, der grænser op til Amazonas. Typisk til en lille flække, der er opstået for relativ kort tid siden i forbindelse med ulovlig skovrydning.
Det kan man læse i det første atlas over slavearbejdets udbredelse i Brasilien, der tilbyder en grundig gennemgang af fænomenet.
Der findes mindst 20 områder, alle på Amazonas flydende grænser, hvor risikoen for at havne i slaveri er alarmerende høj, og i flere andre regioner står det lige så slemt til. Særligt inden for skovhugst, produktion af kul, høst af sukkerrør og i kvæg- og sojaindustrien forekommer brugen af slavekraft.
Værktøj til risikovurdering
Formålet med atlasset er, at tilbyde virksomheder og økonomiske investorer et værktøj til risikovurdering af de områder og industrier, hvor de enten opererer eller planlægger at gøre det. Også for politikere er atlasset interessant, da det giver en præcis indikation af, hvor en indsats med forebyggende arbejde er nødvendig for at beskytte særligt udsatte sociale grupper.
Og statistikkerne taler deres tydelige sprog: Mellem 1990-2006 blev der registreret 133.656 anmeldelser om slavearbejde, mens der fra 1995-2008 blev befriet 32.783 arbejdere, der blev holdt som slaver under umenneskelige forhold.
Disse tal skal ses i forhold til, at estimater anslår, at ca. 25.000 personer hvert år bliver tvunget ind i slaveri, og som det også konkluderes i atlasset, er praksissen ganske givet mere udbredt, end det hidtil er registreret.
Atlasset er udgivet af organisationen Amigos da Terra – Amazônia Brasileira og kan downloades helt gratis her: http://amazonia.org.br/wp-content/uploads/2012/04/Atlas-do-Trabalho-Escravo.pdf
———–
Hans Hesseldahl er medarbejder på U-landsnyt.dk – han har boet en periode i Brasilien.
