Au pair-piger arbejder for meget

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En undersøgelse på baggrund af flere end 50 personlige interview, viser bl.a., at fire ud af fem filippinske au pair-piger i Gentofte kommune arbejder mere, end deres kontrakt tillader, skriver dagbladet Information lørdag.

Undersøgelsen er udført af den filippinske sociologistuderende Vanessa Faith Agrada, som selv er au pair i kommunen, hvor omkring 80 procent af au pairerne i Danmark bor og arbejder.

Halvdelen er utilfredse med au pair-ordningen, mens kun 20 procent beskriver sig selv som ‘glade og tilfredse’.

Vanessa Faith Agradas værtsfamilie i Hellerup gennem de seneste 11 måneder behandler hende godt, fortæller hun.

Men “jeg oplevede, at mange bliver behandlet som stuepiger, der arbejder på fuld tid i huset, og at de ikke får lov til at nyde det danske liv og den danske kultur”, siger hun til Information.

Ordningen var oprindelig en kulturudvekslingsaftale, hvor man modtager 3150 kroner om måneden i lommepenge.

Regeringens støtteparti, Enhedslisten, foreslår, at au pairerne får mere ordnede forhold og mere i løn. Danmark skal tiltræde en international konvention, lommepengeraten skal forhøjes, og au pairer skal sikres basale rettigheder.

FOA bakker op om forslaget, og også regeringen er positiv.