SR-regeringen vil også i 2015 fastholde Danmarks udviklingsbistand på 0,83 procent af nationalrigdommen (BNI) og det betyder ifølge beregninger fra Berlingske, at bistanden næste år vil vokse med ca. 600 mio. kr. på grund af stigningen i vor BNI, som bistanden beregnes af.
Udmeldingen kommer fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i Berlingske onsdag forud for forhandlingerne om næste års finanslov. Regeringens finanslovsforslag fremlægges på tirsdag.
De 600 mio. kr. ekstra i 2015 er betydeligt mere end der blev lagt på i tidligere år for at holde trit med bidden på 0,83 pct. af BNI.
På finansloven for 2012 havde regeringen afsat en stigning i bistanden på 234 mio. kr. i forhold til 2011.
På finansloven for 2013 var der afsat yderligere 366 mio. kr. Regeringens finanslovsforslag for 2014 tilgodeså bistanden med 228 millioner ekstra.
Det svarer altsammen til udviklingen i den danske burttonationalindkomst (BNI), konkluderede en analyse fra Timbuktu Fonden og Police Advice, offentliggjort 8. oktober sidste år.
Pres fra begge fløje
Samtidig dokumenterede analysen, at regeringen ville komme under politisk pres i forhandlingerne dengang om finansloven for indeværende år (2014).
Her stillede Enhedslisten med krav om en seks års finansieringsplan for at nå FNs målsætning om at yde en procent af BNI til verdens fattige nationer.
Planen ville indebære, at udviklingsbistanden i 2014 skulle stige med 563 mio. kr. eller 2 ½ gange mere end regeringens finanslovsudspil på 228 mio. kr.
På den anden side ville Venstre – og det vil partiet fortsat – skære 2,5 milliarder i bistandsmidlerne i både 2014 og nu i 2015 – ligesom Dansk Folkeparti.
Presset i hver sin retning fra begge politiske fløje er der fortsat- også fordi Socialistisk Folkeparti nu står udenfor regeringen.
I tal ventes bistanden ifølge anmærkningernes til årets finanslov nå op på 16,273 milliarder kr. i 2014.
Heraf udgør den såkaldt fattigdomsorienterede ramme 12,742 milliarder og den “globale ramme” 2,761 mia.
Hertil skal lægges 770 millioner i administration, hvorefter slutcifret på de godt 16,2 milliarder kr. nås i indeværende år.
En procent i bistand “over en årrække”
Men hvornår vil SR-regeringen så nå det berømte en procent-mål i bistand?
“Regeringen vil opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 procent af BNI”.
Sådan hed det i regeringsgrundlaget (sammen med SF) fra 2011, der bebudede et opgør med den tidligere VK-regerings udhuling af udviklingsbistanden.
Men de sidste par års finanslovsaftaler har ifølge Timbuktu Fondens analyse trukket i den modsatte retning, så udviklingsbistanden nu ligger på 0,83 procent af BNI – mod 0,85 under VK-regeringen.
Analysen peger desuden på et overraskende stort efterslæb i forhold til årene med VK:
Thorning-regeringen skulle reelt øge udviklingsbistanden til minimum 0,89 procent af BNI i 2014, svarende til omkring 1.176 mio. kr. oveni, for at kunne matche VK-regeringens gennemsnitlige bistandsniveau på 0,85 procent af BNI (2001-2011).
Regeringen blev dog rost i analysen for at have gjort det langt mere gennemskueligt, præcis hvad pengene bruges til.
Berømt mål synes sat på ubestemt stand-by
I Berlingske onsdag nævner Mogens Jensen ikke en procent-målet med et ord. Tværtimod:
“Danmark giver i øjeblikket 0,83 procent af BNI i bistand og det har vi tænkt os at fortsætte med at gøre i den her regering”, siger ministeren.
Hvilket ifølge iagttagere reelt sætter en procent-målet på ubestemt stand-by. Ellers ville ministeren have stillet en i det mindste forsigtig årlig stigningstakst i udsigt, der gav ny grokraft til procenten – eller promillerne, som der i virkeligheden er tale om.
Netop under en socialdemokratisk statsminister (Poul Nyrup Rasmussen) lå Danmark oppe på den berømte ene procent, hvilket betød, at vi havde den gule førertrøje på internationalt. Med VK-regeringens tilsynekomst i 2001 kom der imidlertid andre tider.
Bistanden har tabt milliarder og atter milliarder, hvis man gør op, hvor meget vi ville have givet med en procent af BNI og stiller det op mod de mange senere nedskæringer, som høvlede procenten ned og dermed omfanget i kroner og ører.
Det nye er imidlertid, at Venstre nu – som det eneste af de gamle partier, der har båret u-landshjælpen- vil sænke niveauet helt ned til 0,7 pct. Et krav Dansk Folkeparti ellers har været ene om i dansk politik – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-09-13/ngoer-venstres-spareforslag-er-historisk-nedsk-rin
Dansk bistand har ikke siden 1979 været nede på 0,7 procent af BNP (som den blev beregnet af dengang).
Mere om Timbuktu Fondens undersøgelse i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-10-13/udviklingsbistanden-faldet-under-srsf-regeringen
