Ekstra Bladet har gransket 10 projekter i u-landene, som har modtaget støtte fra Børnenes U-landskalender og mindst halvdelen af dem har været ramt af svindel eller fejlslagne målsætninger, skriver avisen søndag.
Eksempelvis er et projekt fra Red Barnet anmeldt til Rigsrevisionen på grund af svindel. Der er angiveligt forsvundet en lille million kroner af pengene fra u-landskalenderen, som organisationen skulle bruge til maya-børn i Guatamala i Mellemamerika.
U-landsnyt har søndag søgt i nyhedsoversigten på Red Barnets website: De seneste 2 år er disse vanskeligheder ikke nævnt med et ord.
Et kalenderprojekt fra Amnesty International Danmark, der skulle lære 10.000 kvinder om menneskerettigheder i Colombia, kom kun i kontakt med 1.100, skriver avisen.
Ekstra Bladet besøgte også 7 skoler i Laos, som Dansk Røde Kors har bygget, og flere var i forfald og uden helt basale skolematerialer (se redegørelse fra Røde Kors og svar fra journalisten til sidst i artiklen).
Knud Vilby, tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke, ønsker åbenhed fra NGOerne, også når der er problemer:
– DR og organisa-tionerne har forpligtelse til at fortælle, hvordan det rent faktisk er gået med projekterne. Der skal ikke kun være fokus på de positive historier de negative skal også frem. Ellers mister folk tilliden, siger han.
Tilføjelse u-landsnyt:
Overskuddet fra dette års kalender går til miljøarbejde på skoler i slumkvarteret Kibera i Kenyas hovedstad Nairobi.
Det drejer sig om projektet ”Skoler for bæredygtig udvikling”, der støtter skoler og forældre, som arbejder for et bedre miljø i et af Afrikas største slumkvarterer i Nairobi, en af kontinentets hurtigst voksende storbyer.
Udvalgte lærere på skolerne får en særlig efteruddannelse som ”Green Teachers”, og elevernes forældre inddrages i arbejdet med de lokale miljøproblemer.
Herved rustes både elever og deres familier til at håndtere påtrængende problemer som adgang til rent vand, ordentlig sanitet, affaldshåndtering og beskyttelse mod oversvømmelser. Det anslås, at der bor i alt 1 million i Kibera – vel at mærke på et areal lidt mindre end Nørrebro i København.
Projektets danske partner er Organisationen for Vedvarende Energi, OVE. Mere information om projektet på www.ove.org/kibera
DR bragte ikke færre end 19 film fra Kenyas slumkvarterer i løbet af november. Fotografen Jørgen Schytte besøgte Kibera i Kenya tidligere i år. Hans billeder fra Kibera kan hentes på
www.um.dk/da/servicemenu/Presse/Billeder/Ulandskalender2009/
Sidste års overskud gik til idrætsklubber og til oplysning om sundhed og konfliktforebyggelse blandt børn og unge i Uganda.
U-landskalenderen har siden sin start givet mere end 150 mio. kr. til projekter for børn og unge i Afrika, Latinamerika og Asien. Kalenderen udkom første gang i 1962, hvor den gav et overskud på 110.000 kr.
————-
REDEGØRELSE fra Dansk Røde Kors om skolerne i Laos (fra organisationens website)
Ekstra Bladet kritiserer søndag den 20. december på et stort opslag en lang række organisationer, der har fået penge fra Børnenes U-landskalender under overskriften ”Pengene pist væk”. Herunder et Røde Kors skoleprojekt i Laos, som er betalt af penge fra U-landskalenderen i 2001. Kritikken bliver tilbagevist af programchef Dorte Busch.
Ekstra Bladets journalist forsøger generelt at tegne et negativt billede af de skoler for fattige børn, som Røde Kors har bygget for de ti millioner kroner, der blev samlet ind ved salget af den populære kalender tilbage i 2001.
Konkret peger avisen på, at der er bygget færre skoler end oprindeligt planlagt, at ikke alle 45 skoler i dag fungerer, som de burde – og at der har været rod i papirerne.
Antallet af børn i skolerne er steget med 40 %
– Målet med vores projekt var at forbedre undervisningen for fattige børn i Laos – og i det område, hvor vi har bygget skoler, er antallet af børn, der kommer i skole steget med 40 pct. Det har vores skoler bidraget til, og det er en meget positiv udvikling – også fordi flere børn afslutter deres skolegang end før projektets start, siger programchef Dorte Busch, der dog bekræfter, at der er bygget færre skoler end oprindeligt planlagt.
– Vi havde planlagt 56. Men da vi i tæt samarbejde med undervisningsministeriet i Laos kom i gang med at bygge, viste det sig, at det blev lidt dyrere end planlagt at bygge de enkelte skoler, når vi skulle følge regeringens standard, fortæller Dorte Busch, og uddyber:
– Det betød, at der blev bygget lidt færre skoler end oprindeligt planlagt – og det har vi været helt åbne om og rapporteret løbende om til Udenrigsministeriet. Skolerne ligger i meget svært tilgængelige områder, og det har også været medvirkende til at det blev relativt dyrt at bygge dem.
U-landskalenderen har skabt en positiv udvikling
Ekstra Bladet skriver også på grundlag af en journalists besøg på et par af skolerne, at de samlet set ikke fungerer optimalt. Her peger Dorte Busch på, at alle skolerne som planlagt er overdraget til myndighederne i Laos – og at de har ansvaret for driften i dag.
– Derfor bestemmer Røde Kors f.eks. ikke, om alle børn i dag har bøger – og om alle skoler bliver vedligeholdt. Men sker det ikke – og det har vi kun Ekstra Bladets ord for – er det naturligvis uheldigt,” siger Dorte Busch.
I projektet lagde Dansk Røde Kors sammen med Laos Røde Kors stor vægt på at træne lærere for at sikre en bedre undervisning. Det er udfordring at fastholde lærere i udkantsområder, hvor de i nogle tilfælde går flere timer for at nå landsbyerne.
– Derfor valgte vi at uddanne lærere, der allerede var bosat i lokalområdet. Og igen – antallet af børn, der kommer i skole, er steget med 40 pct., siden skolerne blev bygget. Og det er bare en meget positiv udvikling i et meget fattigt område, som ulandskalenderprojektet har en stor del i, siger Dorte Busch.
Rod i papirer har skabt forvirring om antal skoler
Til gengæld indrømmer hun, at Ekstra Bladet med rette kan pege på uoverensstemmelser og fejl i nogle af de mange rapporter, der løbende er blevet sendt hjem fra projektet.
– Der snakkes om både 45 og 43 skoler – og det skyldes, at vi først byggede 43 skoler. Men i to landsbyer var skolerne ikke store nok – så derfor blev der bygget ekstra skolelokaler i to byer. Og det har ført til forvirring om tallene, siger Dorte Busch.
Videre omtales der i nogle af de mange dokumenter, at ud over de 45 skoler er 16 skoler renoverede: – Projektet løb over 7 år – og vi var nødt til at renovere nogle af bygningerne, fordi de blev angrebet af termitter. Derfor bliver der snakket om renovering, siger Dorte Busch og slutter:
– Det er et fint projekt, hvor fattige mennesker har fået bedre adgang til skolegang. Så den del af Ekstra Bladets kritik afviser vi. Men det er ikke godt nok, at man kan få den fornemmelse, at vi ikke har styr på tallene, når man læser vores rapporter i det konkrete tilfælde. Det vil jeg samle op på – men der er på ingen måde tale om at misinformere Folketinget.
——–
SVAR fra journalist Michael Rastrup Smith (23. december 2009)
Dansk Røde Kors afviser kritik fra Ekstrabladet. Sådan hedder organisationen reaktion på en serie artikler i Ekstrabladet den 20 december. Artiklerne handler om Dansk Røde Kors skolebyggeri i Laos, der skete på vegne af de danske børn der havde købt ”Børnenes julekalender” i 2001.
Men læser man Dansk Røde Kors afvisning af kritikken, så bekræfter den faktisk, at Dansk Røde Kors har haft manglende overblik, og mangler evnerne til at lave et bæredygtigt skoleprojekt for de laotiske børn.
Ifølge den ”Completion report”, som Udenrigsministeriet udgav 11 juni 2007, er der bygget 43 skoler i Laos.
I denne slutrapport hedder det klart: ”A total of 43 schools have been constructed.”
På vegne af Ekstrabladet besøgte jeg 7 tilfældigt valgte ud af de 43 skoler. Det er ikke kun ”få skoler” som Dansk Røde Kors skriver. Det svarer derimod til 16 procent af det samlede skoleantal, et ganske godt statistik materiale.
En af mine observationer var, at flere af skolerne rent faktisk ikke var nybyggede, men i stedet renoverede. Et nyt betongulv, et nyt tag osv.
Så at kalde alle 43 skoler for nybyggede er ukorrekt. Blandt de 43 skoler er såvel nye som renoverede skoler.
Ifølge Udenrigsministeriets ”Completion report” er der bygget 43 skoler og leveret ”playground equipment” til 37 skoler. Vi så kun en eneste legeplads på de 7 skoler vi besøgte. Det vil sige, at så skal samtlige andre danske skoler i Laos have de legepladser, som er betalt med danske penge. Det anser jeg for utænkeligt.
Ved samtaler med lærere på alle skolerne blev det klart, at skolerne manglede noget så elementært som lærere og stort set alle former for undervisningsmateriale. Noget så basalt som drikkevand og elektricitet var også et ønske.
DRK siger, at man har fået 40 procent flere børn i skole i projektområderne. Det er muligt, men at få flere børn i en skole, der mangler lærere og undervisningsmateriale, lys og drikkevand er ikke en succes i sig selv, for det er ikke bæredygtigt.
Og netop bæredygtighed eller ”sustainability” er en af Dansk Røde Kors mest anvendte fraser. Et projekt skal være bæredygtigt ellers lever det ikke videre.
Og er det ikke netop det vi ønsker det skal gøre?
Men hvad er det DRK har lavet på vegne af de danske Julekalender børn i Laos? Det er 43 ubæredygtige skoler, der mangler de fleste forudsætninger for at give børnene det som alle børn i verden har krav på: en uddannelse.
Det er klart, at Dansk Røde Kors strategi kun handler om at få et projekt op at stå, og så en hurtig tilbagetrækning efterfølgende. Bæredygtigheden der er alfa og omega i bistandsarbejde interesserer tilsyneladende ikke Dansk Røde Kors.
En af de ubestridt mest respekterede hjælpeorganisationsfolk i Asien er Thailands Mechai Viravaidya og han kommenterer de danske skoler i Laos sådan her: ”I kunne i det mindste have sat et solpanel op på skolerne og forbundet det med en computer, så havde børnene haft mulighed for at komme på Internettet.”
Det ville have været visionært at forbinde børnene med den verden, de er så isolerede fra. Men strategien i Laos er den traditionelle – hurtig ind, hurtig ud – som ved de fleste danske bistandsprojekter. Den er forkert – for alle kan bygge en skole. Det kræver kun en murer og en tømrer, men det er en meget stor udfordring at gøre skolen bæredygtig.
Nu er det jo sådan, at vi i Danmark netop har stor erfaring i uddannelse, vores højskolebevægelse var helt unik og berømt verden over, og vores skolesystem super effektivt, når man holder det op imod det i Laos.
Derfor er det forkert ikke at give videre af vores undervisningskompetence. Det er en pligt vi har. Det ville have krævet dansk tilstedeværelse i Laos de næste 10 år, men jeg vil hellere se 20 skoler, der fungerer og som uddanner Laos bedste skoleelever i de næste ti år, end det triste syn vi så på skolerne i Nong Haet distriktet.
Kvalitets skoler ville med tiden skabe en ny standard. Mens det, vi har afleveret, blot fortsætter den dårlige lokale standard. Det handler ikke kun om at give hardware væk, det er softwaren der gør forskellen.
Dansk Røde Kors undskylder, at der er rod i rapporterne, og at der opgives vidt forskellige tal for hvor mange skoler der i virkeligheden er bygget i Laos. At der er rod i den slags viser blot hvor lidt organisationen er engageret.
Kunne man tænke sig, at Mærsk ikke rigtigt vidste, hvor mange skibe man havde i søen.
Utænkeligt! Og det bør også være utænkeligt i Dansk Røde Kors regi fremover.
Rettidig omhu bør også være en målsætning på Blegdamsvej.
(slut)
