Avis: Friis Bach varslede Løkke om graveriet i hans bilag i GGGI

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Før Lars Løkke Rasmussens rejseregninger kom ud i medierne, havde udviklingsminister Christian Friis Bach (R) tippet oppositionens leder om, at sagen var på vej og at der blev gravet i hans aktiviteter som formand for det omstridte klimainstitut GGGI i Sydkorea.

Det skete, inden Venstre-formandens flyrejser på første klasse kom til offentlighedens kendskab, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

”Vi havde fået nogle henvendelser, som indikerede, at der var fokus på, at han var formand for GGGI. Der var noget med den organisation og hans formandskab. Det talte jeg med ham om,” fortæller Friis Bach til Jyllands-Posten.

Samtalen fandt sted mellem den 21. og 26. september under et FN-møde i New York. Friis Bach husker ikke den præcise dato.

De seneste uger har ordførere fra S, R og SF kritiseret Løkke hårdt for at fråse med midlerne i GGGI, som Danmark støtter med 90 mio. kr. fra u-lands-bistanden.

Friis Bach oplyser, at han undervejs i forløbet har været i kontakt med Lars Løkke flere gange. Som Danmarks repræsentant i GGGI’s bestyrelse fandt han det “naturligt at drøfte sagen med formanden”.

Senere søndag afviste han avisens informationer overfor DR-online:

Han mener, at Jyllands-Posten har fortolket på oplysninger om, at han nævnte overfor Lars Løkke, at ministeriet fik ‘flere pressehenvendelser om hans rolle som formand for GGGI og om GGGI som organisation’.

“Det er meget langt til historien om, at det var mig, der advarede ham om den konkrete sag om rejser på 1. klasse”, skriver han i en mail til DR Nyheder.

Næstformand for Enhedslisten, Pernille Skipper, kalder det “mystisk”, at Løkke fik “særbehandling”.

“Hvis jeg var statsminister, ville jeg undre mig over, at en minister vælger at koordinere og advare oppositionslederen, hvis inderste ønske er at vælte regeringen,” siger Skipper til Jyllands-Posten.