ALLAHABAD, 23. september, 2010: Allahabad High Court har udsat domsafsigelsen vedrørende ejerskab over landområdet, hvorpå den nedrevne Babri Masjid moské stod indtil 1992.
Moskéen, som blev bygget i 1528 af den moghulske adelsmand Mir Baqi, var i størstedelen af sin levetid genstand for tilbedelse af både muslimer og hinduer. Muslimerne anerkendte moskeén som en af de største og ældste i staten Uttar Pradesh, og hinduernes episke skrifter beskrev Ayodhya som stedet , hvor guddommen Rama blev født.
Indtil oprøret i 1857 var der ro omkring moskéen og begge trosretninger kunne tilbede frit, men efterfølgende blev hinduer nægtet adgang til dele af moskéen.
Et andet vendepunkt var i 1949, hvor en anmeldelse blev indgivet: en 50-60 personer sneg hver nat statuer af Rama og Site ind i moskéen. Dette gjorde Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru rasende, og han forlangte at dette forehavende omgående skulle stoppes. Derefter begyndte uroligheder og krav om ejerskab at præge den offentlige debat.
Dette kulminerede den 6. december 1992 da en stor flok hindunationalister drog mod Ayodhya og rev moskéen ned sten for sten. Dette åbnede op for en række meget voldsomme demonstrationer, hvor flere tusinde mennesker mistede livet.
Lige siden har spørgsmålet om ejerskab over området skabt heftig debat og udbredt vold.
I halen på domsafsigelsen blev blandt andet et 48-timers forbud mod alkoholudskænkning og -salg udstedt i Bangalore, Karnataka, og politi og militærpersonel blev beordret i beredskab. Ydermere holdes der øje med SMS-kæder og e-mails, som opfordrer til optøjer.
I hele Indien oprustes der til at kunne tackle eventuelle uroligheder, men som det ser ud nu, bliver det dog først om en uge, d. 28. september.
