Solcellebaserede fælleskøkkener med indbygget mobilopladning. Fællesområde med bæredygtig dyrkning af afgrøder. En genbrugsenhed, som forvandler brugt plastik til nye materialer. Det lyder som noget, man kan finde i et bofællesskab på Djursland, men er alt sammen del af ngo’en CAREs CAMP+ initiativ i flygtningelejren Kyangwali i det vestlige Uganda.
Målet? At forvandle lejren til et bæredygtigt mikrokosmos, hvor flygtningens levevilkår på den lange bane understøttes og optimeres af en cirkulær økonomi og innovative initiativer, så beboerne i lejren i højere grad føler sig som herrer over eget liv.
Verdens første bæredygtige flygtningelejr?
Tanken om en bæredygtig flygtningelejr begyndte i 2019.
Året før havde en tiltagende strøm af congolesiske flygtninge testet maxkapaciteten for Kyangwali-lejren. Knappe madrationer medførte en betydelig afskovning i nærområdet, hvor flygtninge i højere grad var nødsaget til at lave mad dyrket på jordlodder uddelt på tilfældige vilkår. Det var uholdbart.
”Det var tydeligt, at det skabte nogle ret store miljømæssige udfordringer, da mange mennesker skulle bo på nogle små områder og havde brug for at hente brænde til at kunne lave mad og træ til at bygge midlertidige huse,” siger Morten Fauerby Thomsen, der er programleder i Østafrika for CARE. Ngo’en begyndte derfor at snakke med ugandiske partnere om mulige løsninger på lejrens miljøpåvirkning, og hvordan man kunne effektivisere jorddyrkningen.
”Vi kortlagde vigtige områder og kom med forslag til, hvordan lejrmyndighederne kunne optimere udnyttelsen af jorden ved at dyrke forskellige typer afgrøder og plante træer for at fiksere noget næring i jorden, så folk faktisk kan dyrke fødevarer i stedet for at være afhængige af madrationer,” siger Morten Fauerby Thomsen.
Derfra udviklede det sig, og gennem en løbende dialog med lejrens beboere kom flere idéer og forslag til, som i sidste ende blev til en samlet bæredygtig vision: CAMP+.
Projektet er et samarbejde mellem CARE Danmark, DANIDA, CARE Norge og den statslige rådgivningsenhed Innovasjon Norge, mens de danske virksomheder Pesitho og Lendager Group er kommet med de bæredygtige løsninger inden for henholdsvis solcelledrevne køkkener samt den nye plastikgenbrugsenhed. Den cirkulære økonomi spiller en stor rolle. Det er nemlig planen, at projektets forskellige enheder og innovationsspor skal bemandes af flygtningene selv, så den skabte værdi forbliver i lejren, der derved bliver et selvforsynende mikrokosmos.
Er løsningen relevant?
Det er ambitiøst, og Morten Faurby Thomsen fortæller da også, at CAMP+ står over for mange af de samme udfordringer som en virksomhed. Virksomheden skal helst være økonomisk selvkørende, den skal have ansatte, der skal være en bestyrelse og vigtigst af alt: Produktet skal være relevant for forbrugeren.
”Øverst på ønskelisten hos flygtningene i lejren var at kunne påvirke egne levevilkår. De vil gerne have kontrollen tilbage og have mulighed for at skabe deres eget liv og få en egen indtægt. Mange af de løsninger, vi arbejder med, tager udgangspunkt i det.”
Med plastikgenbrugsenheden er forhåbningen, at flygtningene kan producere for eksempel hønsenet i stedet for at købe det uden for lejrens afgrænsninger. Med små indgreb og forslag til produkter er planen, at brugerne hurtigt kan danne små selvstændige erhverv, hvor genbrugte materialer kan sælges og købes til en attraktiv pris, som forhåbentligt appellerer til lejrens indbyggere. Morten Fauerby Thomsen er dog indforstået med udfordringerne ved de nye tiltag:
”Det er jo altid svært at komme med nogle nye produkter, som folk måske ikke er vant til at bruge. ”Det samme gælder de solcelledrevne fælleskøkkener, der skal erstatte mad over ild. Pesithos bæredygtige køkkenløsning giver brugerne mulighed for opladning af telefon samtidig med madlavning, men hvis brugerne ikke kan se fordelen i det eller ganske enkelt ikke er klar til at skifte bålet ud, er de gode hensigter spildte.
En ny markedsorienteret måde
For danske regeringer har det længe været et mantra at tænke det private erhvervsliv ind i udviklingsarbejdet og normalisere tanken om, at man gerne må tjene penge på udvikling – for eksempel ved at udnytte danske virksomheders kompetencer inden for grøn vækst og bæredygtige løsninger.
Danmarks seneste udviklingsstrategi, Verden 2030, der blev indgået i 2017, og som i år skal fornyes, sætter fokus på bæredygtig vækst og jobskabende initiativer, og den lægger CAMP+ initiativet sig i forlængelse af.
”Den danske regerings strategi fremhæver partnerskaber med virksomheder, og hvordan man kan engagere virksomheder i at bidrage – alene i det her projekt har vi i hvert fald en håndfuld danske virksomheder, som bruger tid og ressourcer og investerer.”
Det er stadig nødvendigt at poste donormidler i katastrofer her og nu, men perspektiverne ved for eksempel at skabe et marked for genbrugte plastikmaterialer og i forlængelse af det sikre, at flygtningene i lejrene har en indtægt fremadrettet, er interessante, mener Morten Fauerby Thomsen.
Der er brug for nye, markedsorienterede løsninger, hvor donorpenge kan vokse i grønne projekter, men, understreger han, der findes ikke en drejebog for tiltag eller løsninger på udfordringerne i flygtningelejrene. Derfor er det afgørende, at der er plads til, at de involverede parter prøver sig frem:
”Det bliver nødt til at være en proces, som tager udgangspunkt i de mennesker, vi arbejder med, og deres behov, og hvor der er plads til at teste de løsninger, vi kommer op med. Hvis ikke de virker, så lægger vi dem i skuffen og går videre med nogle andre.”
CARE håber, at projektet kan udvides til andre lejre i samme situation som Kyangwali, hvor nærområdets naturressourcer er under pres.
Andre partnere i projektet tæller TAKATAKA Plastic, SolarSack, SLA, LLa-bioeconomy, CDRN, KADK og Lifeshelter.
