Militærdiktatur, arrestationer, tortur, undertrykkelse og pressecensur. Samt en optrapning af den igangværende borgerkrig mellem regeringsstyrker på den ene side og maoistiske oprørere på den anden.
Det er nogle af de dårlige nyheder, der har klæbet til Nepal siden kong Gyanendras magtovertagelse den 1. februar, skriver journalist Peter Kargaard i en nyhedsrundsendelse fra Folkekirkens Nødhjælp.
Men der er sprækker af håb for de organisationer, der arbejder for de fattigste og mest udsatte.
Trods heftige kampe og forlydender om, at de brutale landsbymilitser bevæbnes af centralregeringen i Kathmandu, melder både FN og humanitære organisationer om en vis lempelse af de vejspærringer, som i månedsvis har været en plage for landets indbyggere.
Også lokale medarbejdere hos Det lutherske Verdensforbund (LWF), som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med, har på det seneste haft lettere ved at manøvrere.
– Selv om drabene fortsætter med uformindsket styrke, og menneskerettigheder krænkes i begge lejre, har vores folk nemmere ved at bevæge sig rundt. Især fordi maoisterne har hævet flere blokader, siger Marceline Rozario, programmedarbejder hos LWF i Nepal.
Hun fortæller, at LWFs aktiviteter i det såkaldte Nepal Development Programme i de vestlige, centrale og østlige regioner er reduceret med omkring 20 procent. I flere områder har det på grund af mange kampe og bombesprængninger været umuligt at arbejde normalt.
Men ikke alle steder er lige hårdt ramt. LWF arbejder fortsat i de østlige distrikter og støtter flere end 100.000 flygtninge fra nabolandet Bhutan.
– Vi regner med, at vores engagement i flygtningearbejdet vil stige yderligere. FNs Flygtningehøjkommissariat har netop bedt os stå for leverancerne af de fornødenheder, der ikke specifikt er knyttet til fødevarer, fortæller Marceline Rozario fra LWF Nepal.
Nepals monark ophævede i april undtagelsestilstanden, stærkt presset af bl.a. de europæiske bistandsdonorer og USA. De har også banet vej for en større mission fra FNs Højkommissær for Menneskerettigheder, som sendes til Nepal for at efterforske overgreb begået af både militæret og oprørerne.
Der er dog bred enighed blandt NGOer og menneskeretsorganisationer om, at lempelserne ikke er reelle, men skal ses som et led i kongens forsøg på at tækkes regionens storebror, Indien, som nu har genoptaget sit våbensalg til bjergnationen.
Nu venter nepaleserne utålmodigt på kongens næste udspil.
4 måneder efter magtovertagelsen raser borgerkrigen for fuld styrke, landet er stadig præget af blokader, strejker og tvangsrekruttering af skolebørn til oprørshæren.
Ifølge Kunda Dixit, redaktør og medudgiver af den Kathmandu-baserede avis Nepali Times, “har sikkerhedstyrkerne mere travlt med at kvæle politiske partiers demonstrationer for demokrati, tilbageholde politikere, gennemtvinge censur og intimidere medierne end med at bekæmpe maoisterne.”
Behovet for fortsat humanitært arbejde i Nepal er stort. Det samme er viljen:
– Vore samarbejdspartnere er heldigvis stadig i stand til at arbejde med de forskellige projekter derude, fortæller Kristian Pedersen, programsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
– Også i dette tilfælde følger vi regel nummer ét: Vi forlader ikke et land “when the going gets tough”, vi forlader et land, når det går godt, helst ikke før. Men selvfølgelig kan det blive så hedt – og vi kan få så svært ved at komme frem til de nødlidende – at vi primært bliver nødt til at arbejde politisk. Men den situation er vi heldigvis ikke kommet ud i endnu, siger han til Peter Kargaard.
Læs mere på www.noedhjaelp.dk
