MINDEORD af tidl. dansk udenrigsminster, som kendte finnen Max Jakobson. Han blev aldrig FNs generalsekretær, fordi Sovjetunionen blokerede det. Nu er han død, 89 år.
Af Uffe Ellemann-Jensen
Max Jakobson var “den bedste generalsekretær, FN aldrig fik”. Han var finsk FN-ambassadør, og kandiderede til generalsekretærposten i 1971 – men blev bremset af et sovjetisk veto.
Moskva ville hellere have østrigeren Kurt Waldheim, og meget tyder på, at man “havde noget på ham”, nemlig viden om hans nazistiske fortid, som først blev afsløret mange år senere…
Max Jakobson fortsatte i Finlands udenrigstjeneste, som han forlod i 1975 for at blive direktør for den indflydelsesrige finske tænketank EVA, der opererede i spændingsfeltet mellem erhvervsliv, administration og politik.
Samtidig skrev han en lang række bøger om finsk udenrigspolitik i den vanskelige tid efter verdenskrigen – og han var aktiv i mange internationale sammenhænge.
Han var født i Vyborg i Karelen – og som ung student kæmpede han i Vinterkrigen på Det Karelske Næs for at holde den røde hær stangen. Han fortalte mig engang om det, og sagde:
De fleste af mine studenterkammerater blev dræbt. Men vi kæmpede med alt, hvad vi kunne få fingre i. Og hvis vi ikke havde gjort det, ville jeg aldrig have haft mulighed for at rejse ud i verden efter krigen. London, Paris, New York – ville have været lukket land for mig.
Hans ungdoms oplevelser førte til et stærkt engagement i de baltiske lande, som måtte vente et halvt århundrede på at få den frihed, han selv havde nydt.
Han blev formand for en kommission, som blev nedsat af Estlands præsident Meri til undersøgelse af forbrydelser mod menneskeheden, begået under de tre besættelser: den første sovjetiske, den tyske, og den anden sovjetiske, som strakte sig helt frem til 1991.
Resultatet af kommissionens arbejde blev et stort og tungt værk, som sikrer, at fortiden ikke bliver glemt – sådan som det så ofte går.
Som medlem af kommissionen lærte jeg at værdsætte Max Jakobsons meget stilfærdige, men indtrængende måde at lede arbejdet på.
Han havde i sine sidste år en alvorlig halslidelse, som næsten fjernede stemmen. Men når han hviskede sine budskaber, var der stille omkring bordet.
Nu er stemmen helt borte. Den vil blive savnet.
Max Jakobson blev født 30. september 1923 og døde 9. marts 2013.
