Jesper Heldgaard
Jesper Heldgaard (født 1956) er journalist og har arbejdet på Danmarks Radio og Berlingske Tidende.
Efter et par år i Lesotho for Mellemfolkeligt Samvirke blev han freelancejournalist og har i mere end 20 år skrevet om udvikling, globalisering, miljø og klima til en række aviser og magasiner og for organisationer.
Han har tilrettelagt programmer på DR TV samt skrevet og bidraget til bøger om udviklingsbistand, verdenshandel, klima og sundhed. Mest fra Afrika, men også fra Asien og Latinamerika.
Torsdag fremlagde den nye SVM-regering sit første forslag til finanslov. Forslaget dækker 2023 og erstatter dét forslag, den tidligere S-regering fremlagde i august 2022. Og lad det være sagt med det samme: Forslaget blev lidt af en mavepuster for dem, der havde håbet på nye visioner fra en regering, der gerne taler om Danmarks globale ansvar og udvider udviklingsministerens område, så han nu også er minister for globalt klima.
SVM-regeringen synes at traske ud ad det kendte spor, S-regeringen og andre regeringer udlagde før den: Udviklingsbistanden må under ingen omstændigheder overstige 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI). Og hverken denne eller tidligere regeringer vil så meget som overveje, om bare nogle af de eksploderende udgifter til at modtage flygtninge i Danmark eller til hjælp til genopbygning i Ukraine kunne hentes andre steder end af udviklingsbistanden. Heller ikke selv om både denne og forrige regeringer gang på gang fastslår, at det er de fattige, der rammes allerhårdest af de mange kriser, der ryster verden: Krigen i Ukraine, klimakrisen og Covid-19.
Resultatet er, at de suverænt største modtagere af dansk udviklingsbistand på de præcist 0,70 procent af det danske BNI i 2023 bliver Danmark og Ukraine. Det er måske ikke overraskende, men alligevel nedslående. Og nedslående bliver det for alvor, når man nærstuderer SVM-regeringens kræmmertrick.
Kræmmerne slår til igen
Regeringen kalder det naturligvis ikke kræmmertricket. Det officielle navn er reguleringsmekanismen, hvor SVM-regeringen får bevist, at den er parat til at udnytte alle regler til det yderste for at holde pengene i den danske statskasse så længe som muligt. Også selv om det er penge, der er stillet det globale klima og verdens fattige til rådighed.
Reguleringsmekanismen blev indført i 2017 for at undgå alt for hårde opbremsninger – eller stigninger – i udviklingsbistanden på grund af svært forudsigelige svingninger i blandt andet antallet af asylansøgere i Danmark og i den danske bruttonationalindkomst. Den skal også sikre, at den danske udviklingsbistand ikke ryger under, men heller ikke over de 0,70 procent.
Da S-regeringen fremlagde sit finanslovsforslag for 2023 i august 2022, kunne den konstatere, at Danmark i 2021 havde brugt 1.274 millioner kroner for lidt i udviklingsbistand, fordi dansk økonomi ikke blev slet så hårdt ramt af Covid-19-krisen i 2021, som man frygtede, da 2021-finansloven blev vedtaget i 2020. De penge lagde S-regeringen så – i henhold til reguleringsmekanismen – oven i 2023-bistanden.
Men så kom SVM-regeringen til. Den fik øje på, at reguleringsmekanismen åbner mulighed for at sprede udligningen ud over tre år, og det gør den nu – for første gang – i sit finanslovsudspil. Resultatet er, at de fattige og klimaet kun får lidt over 400 af de godt 1200 millioner kroner, de skulle have haft i 2021. De næste portioner må de pænt vente med til 2024 og 2025. Det sker, selv om dansk økonomi står endnu stærkere nu, end da S-regeringen fremlagde sit finanslovsforslag i 2022.
Regeringen understreger, at den nye brug af reguleringsmekanismen ikke påvirker Danmarks samlede udviklingsbistand. Og den fortælling ser det ud til, at samtlige danske medier har købt. Men det er jo heller ikke danskere, der må tage til takke med først at få bevillinger, de skulle have haft i 2021, flere år forsinket.
Det er endnu et trist signal, regeringen sender på Danmarks vegne.
