Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen
Sidste år vedtog verdens lande en ambitiøs køreplan frem mod en mere bæredygtig verden i 2030.
De 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Siden har landene skullet følge op hjemme og udarbejde handlingsplaner for, hvordan de selv vil nå målene.
Det gælder også for Danmark. Men selv om Danmark spillede en fremtrædende rolle i forhandlingerne frem til at målene blev vedtaget i FN, har der været mere stille fra dansk side, når det kommer til den danske handlingsplan.
Det tog ret langt for regeringen at komme med en melding om og tidsplan for handlingsplanen, den har ind til nu ikke set ud til at have nogen særlig stor prioritet i den samlede regering, og der er sat ret begrænsede ressourcer af til arbejdet.
Dansk handlingsplan omkring årsskiftet
Men nu har regeringen meldt ud, at den danske handlingsplan for verdensmålene skal være klar omkring årsskiftet.
Det er godt og nødvendigt, for verden behøver lande som Danmark, der kan være foregangsland, når det drejer sig om at gennemføre de nye verdensmål.
Danmark har relativt gode forudsætninger for at vise andre lande, at det kan lade sig gøre både at være et moderne velfærdssamfund, med relativ høj lighed og velstand for alle og samtidigt tilstræbe større bæredygtighed.
Men samtidigt er det nødvendigt at erkende, at også Danmark er langt fra bæredygtigt i globalt perspektiv, og en national handlingsplan må derfor også fokusere på de områder, hvor vi er længst fra bæredygtighed.
Forbrug svarer til 3,2 jordkloder
Det bliver ofte fremhævet, at vi i undersøgelser ligger som et af de bedste lande, men det er kun en relativ placering.
En nylig undersøgelse fra Global Footprint Network viser således, at vi danskere forbruger hvad der svarer til 3,2 jordkloder, hvis alle levede som os, mens EU gennemsnittet er 2,8 jordkloder og verdens gennemsnittet er 1,6 jordkloder.
Med andre ord vi er som danskere stadig langt fra at have en bæredygtig livsstil. Hvis alle på kloden levede som os, ville sliddet på kloden være langt over, hvad det er i dag.
Derfor behøver Danmark en ambitiøs og prioriteret national handlingsplan for verdensmålene.
Det må være statsministeren, der sider for bordenden i arbejdet, for at sikre den tilstrækkelige prioritering i regeringen.
Verdensmålene må integreres i alle større politikområder – det hjælper f.eks. ikke noget, at det nylige 2025-plan udspil fra regeringen slet ikke inkluderede verdensmålene.
Brug for ambitiøst udspil
Det må sikres, at alle relevante aktører i det danske samfund involveres, herunder må der nedsættes en national platform eller råd, der skal følge, koordinere og give indspil til arbejdet.
Da horisonten for verdensmålene er 15 år frem til 2030, må der sikres et bredt politisk ejerskab, både i forhold til vedtagelsen af den endelige handlingsplan, og i forhold til en løbende involvering af og rapportering til folketinget.
Der er altså brug for et ambitiøst udspil fra regeringen til den danske nationale handlingsplan for verdensmålene, hvis Danmark skal leve op til sit globale ansvar for at skabe en mere bæredygtig verden de næste 15 år.
