168 lande har helt eller delvist lukket grænser under corona-pandemien, og 90 af de lande har ikke undtaget asylansøgere. Der er eller har været lukket.
Der er også lande i verden, der gør sig store anstrengelser for at hjælpe og beskytte flygtninge og asylansøgere under pandemien. Over 100 lande i verden har genoptaget asylprocedurerne og har for eksempel etableret online asylbehandling eller har sat særligt ind for at bringe børn i sikkerhed. Men det er langt fra alle, der er gået den vej.
“Året i år har været domineret af den globale nødsituation, og den virkning pandemien har haft på de mest grundlæggende principper for beskyttelse af flygtninge,” lød det i sidste uge fra UNHCR’s chef for beskyttelse Gillian Triggs til landene i UNHCR’s eksekutivkommitté.
Hun pegede på de to helt centrale principper i Flygtningekonventionen fra 1951, nemlig retten til at søge asyl og forbuddet mod at sende mennesker tilbage til et farligt sted. De principper bliver alvorligt udfordret for tiden. Hverken Flygtningekonventionen eller den nylige globale flygtningeaftale er bare ord på papir, lod hun forstå.
Hårde ord om fjerne asylcentre
Den gode vilje er blevet corona-testet og kan på trods af de gode eksempler ikke siges at være bestået. For mens nogle stater har fundet på fantasifulde løsninger for at hjælpe fordrevne, så har andre givet dem en kold skulder.
Mennesker er blevet afvist, de er blevet sendt tilbage til farlige steder, og de er blevet holdt indespærret i lang tid.
“Det har været særligt chokerende, at asylansøgere, som har drevet rundt på skibe i Middelhavet og i Andamanhavet (en del af den Bengalske Bugt. Red), ikke har fået lov at komme i land – hvilket selvfølgelig er i direkte modstrid med søens lov,” sagde Gillian Triggs.
Hun advarede også mod de anstrengelser visse lande (også Danmark. Red) gør sig for at flytte deres asylprocedurer til tredje lande, at eksternalisere asylprocesserne. Typisk fattige lande,der i forvejen beskytter masser af flygtninge.
“Eksternalisering kan føre til, at asylansøgere bliver opbevaret i uendelige tider på isolerede steder. Ude af øje, ude af sind. Det kan udsætte dem for fare og en kæde af tilbagesendelser. At fralægge sig ansvaret på denne måde er en trussel mod det globale asylsystem. Det bør udfordres,” sagde hun,
Bryder menneskerettighederne
Ifølge UNHCR kan det godt lade sig gøre at beskytte sig mod pandemien og samtidigt at have en retfærdig og hurtigt asylbehandling. Der er lande, der viser vejen. Og højkommissariatets ansvarlige for beskyttelse anbefalede andre at følge efter.
UNHCR har lavet et offentligt tilgængeligt informationssystem, et Dashboard, hvor de samler oplysninger om, hvilken indvirkning Covid-19 har haft for mennesker, der er tvunget fra deres hjem.
Organisationen har mandat til at overvåge, hvordan verdens lande behandler og beskytter flygtninge og internt fordrevne. UNHCR har under corona-pandemien noteret sig, at 27 lande har sendt asylansøgere tilbage til deres oprindelsesland. 31 lande har prøvet at undvige deres forpligtelser til at respektere menneskerettighederne, og mange flere har indført tiltag, der begrænser fordrevnes frihedsrettigheder urimeligt.
Nogle lande har øget brugen af detention af asylansøgere, også familier med børn, og holder migranter indespærret i urimeligt lang tid.
Bundrekord for kvoteflygtninge
Indtil videre er 11.899 flygtninge blevet genbosat, de har altså fået sig et nyt, permanent opholdsland som kvoteflygtninge. Samme tid sidste år var det over 107.000. Det var slet ikke i nærheden af at opfylde behovet for permanente genbosættelse sidste år. Men i år forventer UNHCR at sætte bundrekord.
UNHCR har også prøvet at skabe et overblik over, hvordan verdens flygtninge på andre måder bliver påvirket af pandemien. Et indlysende problem er at blive syg og ikke have adgang til sundhedsvæsnet. Men herudover understregede Gillian Triggs for eksempel, at 40 procent af de næsten 10 millioner fordrevne børn formentlig aldrig kommer tilbage til skolen. Flygtningenes dårlige, snarere katastrofale, økonomiske vilkår, har også ført til en stigning i vold, børneægteskaber og tidlige graviditeter. I modtagerlande er der sket en markant stigning i fremmedangst og diskrimination af flygtninge.
