Bent Honoré blir 75

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fhv. sognepræst Bent Honoré, Værløse, fylder 75 fredag den 11. februar 2011.

Fødselaren bestemte sig allerede i gymnasiet for at læse teologi. Hans beslutning var dels religiøs, dels baseret på en samfunds-politisk anfægtelse.

– Det var i 1950erne, da vi stod over for en totalitær kommunisme, der kværnede al intellektuel frihed i stykker. Spørgsmålet for mig var, om sandhed og ret blot var, hvad de politiske magthavere kunne bestem-me og få banket ind i hovedet på folk via det offentlige informations- og uddannelsessystem? Jeg mente ikke, at sandheden om livet kun var, hvad brutale magthavere truede folk til at skulle tro, som han sagde i et interview med tidsskriftet “Udfordringen”.

Stadsingeniørsønnen fra Odense blev cand.theol. i 1962 og kom efter nogle omveje til Værløse nordvest for København i 1969, hvor han var sognepræst frem til pensioneringen i 2002.

Han blev for alvor politisk aktiv i 1970erne og sad 1973-79 i Folketinget for Kristeligt Folkeparti, hvor han bl.a. var formand for Udenrigsudval-get og Kirkeudvalget. Han udviste her stort engagement for u-landene ligesom sit parti.

Men i 1988 meldte han sig ud af Kristeligt Folkeparti, som efter hans mening var blevet for socialdemokratisk.

Bent Honorés anti-totalitære holdninger har medvirket til hans engagement i bestyrelsen for Dansk Europamission, heraf de sidste 5 år som formand – og så meldte han sig ud af Folkekirken i 2003 og grundlagde samme år en grundtvigsk frimenighed i Furesø-området.