Denne uges protester havde været under opsejling et stykke tid. Et opråb i sidste uge fra fagforeningerne om generalstrejke vandt stadig større opbakning. Lønforhandlinger med de offentlige ansatte brød sammen. Måneders voksende desperation over regeringens manglende evne til at sikre bedre levevilkår samlede momentum til protest i en eller anden form.
Da præsident Emmerson Mnangagwa lørdag aften fortalte nationen i en tv-tale, at brændstofpriserne steg med 150%, hældte han helt bogstaveligt benzin på bålet.
Trygler om hjælp
Zimbabwere har med voksende desperation oplevet, at deres magre lønninger ikke længere strækker. Priser på hverdagsvarer er gennem de seneste måneder steget eksponentielt, hvor inflationen er vokset fra 3% i juni til 31% i november. Efter Mnangagwas meddelelse fulgte busselskaberne trop og fordoblede billetprisen.
Længe har en følelse bredt sig, at landets politisk-økonomiske elite var ligeglade med flertallets ve og vel, men ødsle på deres vegne, når de fløj verden rundt i fine delegationer.
Mnangagwa har i over et år tryglet verden om at hjælpe ham og landet ud af en dyb økonomisk krise. Med talstærke delegationer fra sin pengesultne regering har han rejst verden rundt. Foreløbig har det ikke givet nogen penge.
Han begyndte ved World Economic Forum i Davos i 2018, og lovede at været et friskt pust, en ny begyndelse i Zimbabwe. Et år senere og efter et stærkt kritiseret og blodigt valg i sommeren 2018 er landets økonomiske problemer kun forværret og dets rygte fortsat plettet. Folkelig optimisme ved Mugabes afgang er afløst af en udbredt vrede over uindfriede løfter.
Mnangagwa bar søndag yderligere ved til bålet, da han efter beskeden om prisstigningen fortalte, at han rejste væk de næste 10 dage. Formålet med den uudsættelige rejse er et forsøg på at bede om økonomisk hjælp fra nogle de sidste lande, der kunne tænkes at give til Zimbabwe: Aserbajdsjan, Kasakhstan, Serbien og Rusland. Derefter skal han til Davos.
Hæren indsat mod demonstranter
I præsidentens fravær har vicepræsident, Chiwenga, overtaget kontrollen med landet – og hæren.
Chiwenga, dengang hærchef, stod i spidsen for kuppet i 2017, der afsatte Robert Mugabe og indsatte Mnangagwa. Det er omdiskuteret, hvem af de to, der skylder den anden mest for sin nuværende position og magt.
Mandag morgen var præsidenten i Rusland for personligt at bede præsident Putin om at låne hans regering penge, fortæller BBC. Da protesterne voksede i Zimbabwe, indsatte Chiwenga indsatte hæren. Demonstranter, især unge mænd, byggede barrikader og brændte bildæk. Tirsdag skejede optøjerne ud med butiksplyndringer og skydende soldater, rapporterer Al Jazeera.
Militære køretøjer og soldater til fods patruljerer gaderne, og skyder med tåregas og skarpe skud mod demonstranter og tilfældige civile. Ifølge det lokale internetmedie, Zimlive, oplyste læger tirsdag, at de havde behandlet 23 for skudsår.
Sikkerhedsminister Owen Ncube beskyldte mandag oppositionen for at stå bag optøjerne i ledtog med uidentificerede ”udenlandske agenter”, oplyser BBC. Et døgn senere brændte ’Harvest House’, oppositionsparti MDCs kontorbygning i hovedstaden Harare, rapporterer Zimlive.
Ifølge BBC har prisstigningen på brændstof gjort Zimbabwe til det dyreste land i verden at købe benzin og diesel.
