Kultur til din weekend: militærkup møder æsler med Gucci-sko, en Sharia-retssal og apartheidtidens undergrundsmusik

Hvordan fungerer retssystemet i Talibans Afghanistan? Det kan du få et sjældent indblik i, i en ny mini-dokumentar af The New Yorker, der følger  Sharia-lovgivning helt tæt på i en retssal i Helmand-provinsen.


Foto: Arsh Raziuddin for Foreign Policy
Emma Katrine Bremer Holmgaard

21. september 2023

Weekenden er lige rundt om hjørnet. Derfor disker redaktionen op med tre anbefalinger til, hvordan du kan bruge dine fridage i selskab med kultur, der gør dig klogere på verden.

Globalnyts anbefalinger til din weekend

Globalnyt guider dig hver uge til, hvad du kan bruge din weekend på, hvis du vil blive klogere og mærke verdens puls.

Men har du selv læst en medrivende bog, hørt en god podcast, set en spændende kunstudstilling, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan skrive til [email protected] eller oprette en begivenhed i vores kalender.

I denne uge er det Anna Regine, Emma og Frederikke, der sørger for underholdningen til din weekend. De byder på myter om en ikonisk folkemusiker og fabler om dyr, der vækker associationer til sommerens kup i Niger og Gabon. Lyder det lidt for syret for dig, så har vi også en anbefaling til at følge med i noget så tørt som en byretsdommers arbejde med at lovgive i en provinsretssal. Helt dødsygt er det dog ikke, det lover vi.

Som altid har vi også et par korte anbefalinger til begivenheder, der finder sted de kommende dage. Dem finder du til allersidst i artiklen.

Værs’go!

SE Sharia-lovgivning udspille sig i en byret i Afghanistan

Anbefalet af journalist Emma Katrine Bremer.

Tidsskriftet The New Yorker er i september udkommet med en mini-dokumentar, der giver et sjældent indblik i det afghanske retssystem efter Talibans overtagelse af magten. Swift Justice: A Taliban Courtroom in Session hedder den.

På de 14 minutter dokumentaren varer, følger vi en gruppe afghanske mænd i en retssal i Helmand-provinsen i Afghanistan. Til at begynde med ligner det mere en dagligstue end en retssal, som mændene sidder der på gulvet, drikker te og sludrer.

Men det er altså ikke bare vejret eller naboens nye bil, de taler om. For på skift træder nye ansigter ind i rummet, alle sammen for at få vurderet deres sag. Én skylder penge, som han ikke kan betale tilbage, mens en anden er anklaget for at have stjålet et stykke land.

Og så er der Shafia, en femogtyve-årig enke, som er i retten for at modstå sin svogers forsøg på at gifte sig med hende. Hun sidder bagerst i lokalet, mens mændene har indtaget forreste række, og hendes øjne er kun lige til at ane bag burkaen. Men hendes stemme er klar og tydelig: “Disse mænd er gribbe,” siger hun.

Victor Blue og Ross MacDonnells mini-dokumentar viser en afghansk kvindes kamp for sine rettigheder under Sharialoven i en tid, hvor de rettigheder er blevet begrænset markant. Ikke mindst er dokumentaren en mulighed for at få et (lille, men unikt) kig ind bag de mure, vi for det meste kun kan se udefra og læse om i overskrifter som Sharia eller Taliban.

Er du interesseret i at læse den artikel, der skrevet til dokumentaren, kan du finde den på The New Yorkers hjemmeside lige her.

LÆS kupfabel fra Zimbabwe

Anbefalet af journalist Anna Regine Bromann.

Sidste efterår læste jeg en roman, der stadig rumsterer i mine tanker her et år senere.
Og det er ikke uden grund: Glory af zimbabwiske NoViolet Bulawayo er nemlig noget
så særligt som en dyrefabel om et militærkup, og den er særligt aktuel efter
sommerens kup i Niger og Gabon. Tænk George Orwells Animal Farm, men baseret på
Robert Mugabes fald i 2017, og med lidt flere nuancer i forhold til køn.

Zimbabwiske NoViolet Bulawayo har skrevet en dyrefabel, der skaber associationer til sommerens kup i Niger og Gabon.
Foto: David Levenson via Getty Images.

I Glory befinder vi os i det fiktive land Jidada, der er befolket af antropomorfe dyr: Her
er både de herskende heste, æsler, der går i Gucci-sko, og ikke mindst de frygtindgydende hunde, der med deres militæruniformer og voldelige tendenser skaber frygt i Jidadas befolkning. Landsfaderen, en hest, der har ledet landet i 40 år, er ved at blive gammel, og det ser hundene som deres mulighed for at øge deres allerede betragtelige magt. Samtidig følger vi Jidadas helt almindelige borgere og særligt geden Destiny, der håber på forandringer, men frygter det værste.

Hvis man kender lidt til Zimbabwes historie, kan man hurtigt genkende Robert Mugabe som landsfader-hesten og hans kone som det stædige æsel, der holder meget af sine designervarer. Men bag den politiske satire gemmer sig en smuk historie om håb, historiske traumer, og ikke mindst – en vej fremad.

FORTAB dig i Rodriguez’ musikalske nekrolog

Anbefalet af journalist Frederikke Trolle.

I den Oscar-vindende dokumentar Searching for Sugar Man fra 2012 følger vi to sydafrikanske musikfans, der tager til USA for at finde ud af, om den amerikanske folkemusiker Sixto Rodriguez virkelig er død.

Det var han ikke dengang, men det er han nu. Den 8. august gik Rodriguez bort i en alder af 81 år, og det fik mig til at gense den ikoniske dokumentarfilm, som jeg også synes, at du skal se, hvis ikke du allerede har gjort det. At musikken i sig selv er en fornøjelse at lytte til, er blot prikken over i’et.

I 1970’erne blev den unge Sixto Rodriguez spået til at blive en af de største musikere i sin tid, og musikproducere sammenlignede ham med stjerner som Bob Dylan. Alligevel skulle der gå mange år, før Rodriguez hittede i USA. Faktisk havde han trukket sig tilbage til livet i hjembyen Detroit som ufaglært arbejder, da hans musik oplevede en renæssance i 90’ernes anti-apartheid bevægelse i Sydafrika.

Rodriguez’ tekster om ulighed, uretfærdighed og til tider med opfordringer til at kæmpe for sorte mennesker i samme samfundslag, som han selv, vakte genklang hos det undertrykte, sydafrikanske folk. Og uden selv at have nogen som helst anelse om det endte Rodriguez’ stemme som fast inventar i enhver sydafrikansk husholdning og han selv som et kultikon.

Særligt sangen I Wonder, der portrætterer et ydmygt liv i den amerikanske arbejderklasse, fik det sydafrikanske folk med på Rodriguez-vognen. Og albummet Cold Fact, som I Wonder blev udgivet på, blev synonymt med den sydafrikanske undergrundskultur og protestbevægelsen mod apartheid. 

Sydafrikanerne vidste dog forbløffende lidt om deres store musikikon, og på mærkværdig vis opstod der et rygte om, at Rodriguez havde skudt sig selv kort efter udgivelsen af sit andet album.

Men i 1997 blev to fans skeptiske over for rygtet og tog til USA for at finde svar. De fandt Rodriguez lyslevende i Detroit, hvor han levede et roligt liv uden den mindste anelse om sin overjordiske kultstatus. Efter tre årtiers pause fra musikken kunne han nu tage til Sydafrika og spille for fulde sale.

Du kan se dokumentaren på HBO.

DET KAN DU OGSÅ OPLEVE

Arabian Nights festivalen kører på sidste uge

Du kan stadig nå det, men så er det også ved at være sidste chance. Cinemateket går ind i den sidste uge af festivalen Arabian Nights, der viser vidunderlige film fra den arabisktalende verden.

I denne uge kan du blandt andet komme med helt tilbage til Algeriet år 1516, hvor piraten Aroudj Barbarossa befrier Algiers fra spaniernes tyranni og tager magten over kongeriget. Men én person nægter at føje den nye hersker: Enkedronning Zaphira. Filmen, The Last Queen, bliver vist på mandag den 25. september.

Resten af programmet kan du finde her.

Øst for Paradis viser japansk film med efterfølgende oplæg om hekse

Gennem en mystisk skov ankommer pigen Chihiro sammen med sine forældre til et forladt og forhekset tivoli. Forældrene forvandles til svin, da de grådigt tager for sig af åndernes velduftende retter. For at redde mor og far fra stegepanden må Chihiro smøge kimono-ærmerne op og tage arbejde for heksen Yubaba.

Filmen blev den japanske anime-mester Hayao Miyazakis gennembrud uden for Japan og vandt både en Guldløve i Venedig og en Oscar i Hollywood.

På søndag kl. 14 viser Øst for Paradis i Århus den japanske animationsklassiker CHIHIRO OG HEKSENE, og inden filmen vil der være et oplæg af Lulu Anne Hansen fra Museum of Witch Hunt.

World Music Festival byder på afrocubanske rytmer

På lørdag den 23. september kl. 20 kan du opleve den afrocubanske gruppe, Ngánga, spille i Studenterhuset i København som en del af World Music Festival.

Ordet Ngánga kommer fra Bantú-folket i Vestafrika og betyder musiker og healer.
Musikken har rødder i den afrocubanske folkloretradition, som kom til Cuba med de afrikanske slaver fra 1500-tallet til midten af det 19 århundrede, og som har haft kæmpe betydning for afrocubansk musik. Alle gruppens medlemmer er dybt inspirerede af denne musikform.

Der er rigeligt at give sig i kast med under World Music Festival, og derfor får du lige et link til det fulde program her.

Det var alt for denne gang! Rigtig god weekend fra Globalnyts redaktion.