Gældseftergivelse gør det ikke alene – der skal hjælp og frihandel til, skriver Berlingske Tidende på lederplads tirsdag og fortsætter:
DE DYBT forgældede afrikanske lande, der må optage nye lån for at betale renter på eksisterende, har for længe befundet sig i en uholdbar situation. G8-nationernes løfte om at slette gældsposter til en værdi af 40 mia. dollar kan derfor kun ses som et fremskridt.
Målet er det umuligt at være uenig i: Fattigdommen skal udryddes.
Men selv om gældseftergivelsen vil lette de finanspolitiske bindinger i mindst 18 af verdens fattigste lande, så er det ulykkeligvis langtfra sikkert, at de, som det hele handler om: de fattige, også får reel mulighed for at tilbyde deres børn et bedre liv.
Opskriften på en succesfuld udvikling af et land har penge som en hovedingrediens. Men uden demokratiske spilleregler, rette institutionelle rammer, lov og orden, fred og statsmænd, der ikke kun har magt og personlige bankkonti i Schweiz i tankerne, er gældseftergivelse desværre en nytteløs manøvre for de fattige.
Verden har – via Verdensbanken – prøvet det i årtier, og det virker ikke. Hvad der svarer til 6 Marshall-planer er allerede kastet efter Afrika, og alligevel dør millioner af afrikanske børn hvert eneste år af sygdomme, vi har en kur for.
Derfor er det positivt, at G8-landene vil stille krav om god regeringsførelse, før gældslettelse kan komme på tale.
Om man så kan sikre, at det også bliver resultatet, er der desværre grund til at betvivle. Altså at sikre sig imod, at afrikanske despoter ikke bare bruger pusterummet til at opruste militært og gældsætte sig på ny i stedet for at indlede en reformkurs
Forsøget må dog gøres.
Om det denne gang er et helhjertet forsøg afhænger dog af, om de velmenende G8-politikere også stiller krav til os selv.
For det hjælper ikke meget at drysse kontanter ud fra oven, hvis vi med den anden hånd river de fattige landes forsørgelsesgrundlag væk neden under dem ved at fastholde den landbrugsstøtte og de toldmure, der effektivt holder udviklingen af den fattige verdens landbrug tilbage.
En afvikling af EUs og andre udviklede landes landbrugsstøtte og en nedbrydning af toldmurene, så de fattige lande får mulighed for sælge os deres produkter, burde være en vindersag.
Og så er det oven i købet det udviklingsprojekt, som har størst chance for at bygge bro over afgrunden mellem den rige og den fattige verden.
Lederen stod i Berlingske Tidende tirsdag den 14. juni 2005
