Under overskriften “Dyb forståelseskløft over Atlanten” skriver Berlingske Tidende onsdag på lederplads (før Condoleezza Rice senere onsdag bekendtgjorde USAs globale terror-forbud):
KLØFTEN MELLEM USA og Europa i opfattelsen af, hvordan man behandler tilbageholdte terrormistænkte, er endnu dybere end frygtet.
Det viser erklæringerne fra USAs udenrigsminister Condoleezza Rice, som er på rejse i Europa.
Udenrigsministeren benægter ikke, at USA flyver fanger rundt i verden. Nærmere detaljer er ikke givet, men transporterne foregår tilsyneladende i statsfly, ejet eller finansieret af CIA, og er – i strid med internationale aftaler – camoufleret som civile.
Udenrigsministeren afviser naturligvis, at USA benytter tortur, og hævder i det hele, at USA følger international lovgivning. Men efter Abu Ghraib og Guantanamo er det ualmindelig svært at stole på den amerikanske administration i denne sag.
De hemmelige flyvninger ligner for så vidt blot en geografisk udvidelse af de konventionskrænkelser, som systematisk finder sted på Guantanambasen på Cuba.
Der er ikke tale om diskret udlevering af fanger, så de kan blive stillet for en dommer, men om fanger, som er tilbageholdt på ubestemt tid. Det er fanger, hvorom USA siger, at de »er eller må formodes at være terrorister«. Hvor ved man det fra? Sådanne påstande er netop ikke andet end påstande, indtil de er bevist for en domstol.
Condoleezza Rice er som tidligere sikkerhedspolitisk rådgiver fuldstændig klar over værdien af internationalt samarbejde, herunder om terrorbekæmpelse.
Alligevel er hun i denne sag klar til at gå enegang. Hvis europæerne ikke kan forstå, hvad der skal til i kampen mod terrorisme, må de klare sig selv, lyder hendes meget enkle besked.
Hendes erklæring viser, hvor hårdt ramt amerikanerne stadig er efter terrorangrebene i 2001.
Den viser forskellen på amerikansk og europæisk reaktion på terror: Hvor amerikanerne tror, at de bekæmper terror ved at bøje og overtræde menneskerettigheder, tror europæerne på, at respekt for menneskers rettigheder er det eneste langtidsholdbare forsvar mod terror.
Og som den hårde debat viser, er den nuværende administration i denne sag ikke til at få i tale. Der er næppe håb om at ændre på USAs tilsidesættelse af demokratiske regler på denne side af næste præsidentvalg.
Europa skylder amerikanerne så meget. Under de 2 verdenskrige og i den efterfølgende kolde krig har det været USAs beslutsomhed, som har sikret demokratiets overlevelse.
Det er USA, der er gået forrest og har æren for regimernes fald i Afghanistan og Irak. Det er USA, som sætter sine unge menneskers liv ind, når det gælder.
Så meget værre er det at måtte erkende, at en amerikansk regering i kampen mod terror opfører sig som et udemokratisk regime, der forbeholder sig retten til at opfinde egne regler.
Ingen regering kan være blåøjet i kampen mod terror. Men der er en kant, slutter Berlingske.
Lederen stod i Berlingske Tidende onsdag den 7. december 2005
