FN’s NGO-komité er berygtet som et redskab for stater, der ikke respekterer menneskerettigheder og civilsamfundet. Komiteens praksis med gentagne gange at forsinke ikke-statslige organisationers ansøgninger om at opnå ”konsulterende status” hos FN har nået et så alarmerende niveau, at den underminerer menneskerettighederne på globalt plan, skriver IDSN i en pressemeddelelse.
Ved sin igangværende samling i New York har NGO-komiteen endnu engang forhindret flere organisationer i at opnå akkreditering til FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).
I sidste uge slog 230 NGO’er i fællesskab til lyd for reformer af den måde, FN håndterer NGO-ansøgninger på. I et fælles brev, der er uden fortilfælde, skrev de, at komiteens praksis ”afspejler de skærpede restriktioner mod civilsamfundet på verdensplan.”
”Komiteen er blevet kapret”
FN’s specialrapportør for forsamlings- og foreningsfrihed, Maina Kiai, tilsluttede sig denne kritik, da han erklærede, at komiteen er blevet ”kapret” af regeringer, der ønsker at ”fjerne NGO’ernes stemmer på den internationale arena” ved ”vilkårligt at udskyde ansøgninger om konsulterende status.”
Han opfordrede komiteen til at ”holde op med at bøje sig for hensyn, der underminerer FN’s evne til at opfylde sin mission.”
Det mest ekstreme eksempel på obstruktion af en NGO er den ansøgningsproces, som det Internationale Dalitsolidaritetsnetværk (IDSN), der har hovedkontor i København, indledte for ni år siden. I går blev ansøgningen for 18. gang udskudt af komiteen, da Indien stillede yderligere to spørgsmål til IDSN. Siden 2008 har Indien stillet i alt 77 spørgsmål, som IDSN for en stor dels vedkommende allerede har svaret på tidligere. Maina Kiai har beskrevet denne fremgangsmåde som ”klart uacceptabel, forkert og uretfærdig.”
At IDSN’s ansøgning endnu engang er blevet lagt på is, betyder, at netværket og dets medlemmer, hvoraf mange er menneskerettighedsforkæmpere fra kasteramte lande, i realiteten er forhindret fri adgang til at arbejde med FN-systemet. Uden den såkaldte ”ECOSOC status” kan organisationer ikke fremsætte erklæringer eller arrangere høringer i FN. Dette betyder, at der er færre muligheder for at diskutere de frygtelige menneskerettighedskrænkelser, som er forbundet med kastediskrimination.
Indien: FN skal ikke blandes ind i kastediskrimination
Under mødet i NGO-komiteen beskyldte Indien IDSN for at globalisere lokale problemer ved at indblande FN og fastholdt, at sådanne ”følsomme emner” ikke må diskuteres i multilaterale FN-sammenhænge. IDSN er dybt uenig med dette synspunkt, da kastediskrimination netop er et globalt menneskerettighedsproblem.
”Indiens chikane af IDSN er en del af en global tendens, som i landet selv har ført til et stadig mere begrænset råderum for menneskerettighedsforkæmpere. Ydermere handler Indien i modstrid med sine 200 millioner dalitters interesser. Ved at blokere for diskussioner om kastediskrimination i internationale fora, svigter Indien en sjettedel af sin befolkning og skader også forhåbningerne om et bedre liv for millioner af mennesker, der er udsat for kastediskrimination i andre lande,” siger IDSN’s direktør, Rikke Nöhrlind.
