”Vi skruer op for vores klimabistand til gavn for den globale grønne omstilling. ” Sådan lyder det flot i indledningen til den finanslovsaftale for 2021, som regeringen og dens støttepartier, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, søndag kunne præsentere. Men hverken det globale klima eller udviklingssamarbejdet kom til at fylde ret meget i forhandlingerne. Og heller ikke i den endelige aftale, der bedst kan beskrives som en gentagelse af sidste års finansaftale mellem de samme partier, men i en mindre ambitiøs udgave.
Således var der sidste år 150 millioner kroner i såkaldt additionel klimabistand – ud over de 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst, som regeringen i sit finanslovsudspil var parat til at afsætte til udviklingsbistand. I år måtte støttepartierne altså nøjes med 100 millioner kroner.
Sidste års aftale gav også plads til at andre grønne initiativer som Danmarks Grønne Klimafond og en styrkelse af det grønne diplomati, som Udenrigsministeriet fremhævede i sin særlige pressemeddelelse om finanslovsaftalen for 2020. I år, derimod, har Udenrigsministeriet ikke udsendt nogen pressemeddelelse om aftalen, og det er nok en meget god indikator på hvor beskedent et fokus, aftalen har på udvikling og klimabistand.
Flere gengangere fra sidste år
Akkurat som i 2019 sikrer dette års finansaftale særlig støtte til Danwatch, 92-gruppen og til kvoteflygtninge. Og ordlyden er næsten den samme:
Danwatch, det uafhængige journalistiske medie, der samarbejder med medier og civilsamfundsorganisationer i udviklingslande bliver med finansloven sikret 4 millioner kroner til sit arbejde – i både 2021 og 2022.
92-gruppen, samarbejdet mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, får tilsagn om at modtage 1 million kroner i både 2021 og 2022 ligesom i år.
Kvoteflygtninge: Akkurat som i 2020 sikrer aftalen, at der i 2021 afsættes 40 millioner kroner af næste års udviklingsbistand til at modtage op til 500 kvoteflygtninge.
Mere fokus på dansk kolonihistorie
Nyt er det til gengæld, at aftalepartierne lægger op til øget fokus på formidling af dansk kolonihistorie. Aftalen sætter i 2021 1 million kroner af til en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for, hvorledes fokus på formidlingen af Danmarks kolonihistorie kan styrkes. Aftalen konstaterer, at det i dag er Nationalmuseet, der har ansvaret for at forske i og formidle dansk kolonihistorie, men også at der er potentiale for at sætte større fokus på emnet.
Forundersøgelsen skal belyse mulighederne for ”styrket museal formidling af Danmarks kolonihistorie samt anslå udgifter ved forskellige modeller herunder afdække, hvordan formidlingen af dansk kolonihistorie kan ske bedst muligt. Arbejdet skal ske i samarbejde med Nationalmuseet.”
