Der er langt fra Togo til Danmark – et togolesisk besøg på Sjælland og Fyn gav tankevækkende minder
Lars Zbinden Hansen
skriver fra Togo
”Danmark er en helt anden verden. Der er så mange smukke ting”, siger Koudjovi Bledje, formand for Røde Kors i Plateaux-regionen i Togo.
Han har lige ladet en flad hånd glide knald-hurtigt igennem luften ned over bordet for at vise, med hvilken fart og kraft flyvemaskinen drønede nedover Øresund og landede i Kastrup Lufthavn – ”næsten som at lande på vandet”, griner han sprudlende, som man nu gør det her i vestafrikanske Togo.
Flyveturen var ikke den eneste splinternye oplevelse for 3 togolesere, der er samlet for at fortælle om en rejse til Danmark i august 2007, arrangeret af Dansk Røde Kors.
”Hvor har danskerne dog travlt. ”Hej, hej”, siger de og skynder sig videre. Slet ikke som her, hvor der altid er tid til at tale sammen”, siger Koudjovi.
Også Koudjovis 2 rejsefæller, sundhedsoplyser Akouavi Gbenouga og Eugene Etse, der er Røde Kors-koordinator her i Plateaux, blev i Danmark overrasket over de mange ting, som danskerne må klare selv.
Bare sådan noget som selv at skulle slæbe sin kuffert. Det ville aldrig ske i Togo, hvor arbejdsløsheden ligger et ubehageligt stykke på den anden side af 50 procent.
Derfor står her altid en hær af fattige tjenstvillige parat, der gerne vil tjene et par håndører på den slags arbejde.
Besøget i Danmark har givet Koudjovi, Akouavi og Eugene en del tanker om rigdom og fattigdom. De vidste godt, at forskellen var der, men ikke at den var så stor.
Ensomhed
De er alle 3 meget begejstrede for det velordnede og rene og pæne Danmark, men oplevede også på de 10 dage, turen varede, et stresset og fortravlet land med mange ensomme mennesker.
De blev indkvarteret privat hos Røde Kors-kolleger på Sjælland og Fyn. Her oplevede de, hvordan folk bor alene og væk fra hinanden. Ikke som i de kæmpe togolesiske familier, hvor ikke bare mand, kone og børn, men også onkler, tanter og deres børn bor sammen, ofte i familier helt op til 100 personer.
Eugene kalder danskernes livsform ”ensomt”, og Koudjovi fortæller om en ”trist” oplevelse, han havde med en dansk bedstemor, der helt alene – uden hjælp fra børn eller børnebørn – gik og lugede sin have.
De fortæller, at de sammen med 2 andre togolesiske rejsedeltagere fra Københavns Lufthavn delte sig i 2 grupper: med 1.000 kroner hver i lommepenge til de 10 dage drog en gruppe til Roskilde, Køge, Bramsnæs, en anden til Odense, Assens, Haarby… Bynavnene huskes stadig, selv om Jyllinge bagefter er blevet til ”Jillinge”.
Besøget i Danmark var et slags genbesøg. Året før havde togoleserne haft besøg af Røde Kors-frivillige fra Fyn og Sjælland. De danske besøgende havde også været forbi her i byen Atakpamé, hvor vi sidder og snakker.
Danskerne har sat et lille minde. Som gave til de togolesiske kolleger plantede gæsterne fra nord flere rækker små kokospalmer, der i mellemtiden er skudt godt i vejret.
”Jo, danskerne er energiske”, siger Eugene, ”men de har alt, alt for travlt. Eneste tidsspilde, de tilsyneladende tillader sig, er at drikke kaffe. Det gør de til gengæld også hele tiden”.
Grinende siger de 3 i munden på hinanden: ”kaffe, kaffe, kaffe” – hvor som helst, når som helst, skulle der drikkes kaffe.
7 minutter
Det er ikke den eneste danske pudseløjerlighed, der får latter med på vejen. Også danskernes punktlighed har forbløffet dem.
Eugène har hørt om den danske ”7-minutters-regel”, som han kalder den. Han fortæller, at folk i Danmark ALTID kommer til tiden. Det var lidt svært for ham at overholde SÅ stringent. ”Selvfølgelig skal man overholde aftaler, men den her med maksimum syv minutter før eller efter det aftalte, er lidt for hårdt”.
Fra deres arbejdsplads, Togos Røde Kors, opdagede de i Danmark også en meget stor forskel.
Togo har nærmest verdensrekord i Røde Kors-frivillige. Bare her i Plateaux er der ikke mindre end 8.000 frivillige ud af en befolkning, der svarer nogenlunde til Stor-København, hvor Dansk Røde Kors har 2.300 frivillige.
I Togo er så godt som alle frivillige unge mennesker, mens de frivillige i Danmark er noget ældre og meget ofte pensionister.
Akouavi siger, at hun blev meget forbløffet over, at den yngste frivillige, hun mødte i Danmark, var 39 år.
Men hvad der under samtalen får langt de fleste ord med på vejen fra Danmark, er den store overflod af varer og ting, der bliver smidt ud – kasseret.
Under besøget besøgte togoleserne flere Røde Kors-genbrugsbutikker og offentlige genbrugspladser og er stadig fortørnet over, hvilke værdier der bliver smidt ud.
Ikke til salg
Eugène nævner flere gange et kamera, han så på en genbrugsplads, som han ikke måtte købe.
Det er ifølge reglementet i Danmark forbudt. Man må ikke tage ting på genbrugspladserne, kun smide ud. ”Kameraet var jo som nyt”, siger han. Han havde stadig en del af sine lommepenge, og ville have købt kameraet, hvis han måtte.
Akouavi siger, at man virkelig burde gøre noget ved det spildproblem og på en eller anden måde få organiseret, at genbrugstingene kommer direkte til f.eks. Togo, hvor man sagtens kunne bruge det hele.
Men måske er det organiserede genbrugsarbejde i Danmark grunden til, at byerne er så rene og pæne.
Akouavi er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad der var det allerbedste i Danmark: ”Roskilde”, siger hun. ”Byen var bare så smuk og ren”.
Alle 3 var imponerede over, hvor hurtigt og let, man får adgang til autoriteter i Danmark.
Eugene og Akouavi har stadig lidt svært ved at tro, at de bare sådan havde et møde med ikke mindre end Køges borgmester. Det ville aldrig ske i Togo, medmindre man selv er højt på strå.
Og hastigheden i de danske medier: De blev interviewet og filmet af en lokal TV-station og allerede samme aften var de i fjernsynet, fortæller de. Helt urealistisk i Togo.
Fossende vand
Jo, der er langt mellem Danmark og Togo, selv om de 2 lande er nogenlunde lige store, geografisk og i befolkningstal.
Eugene siger, at Danmark og Togo ER to vidt forskellige verdener, og det skyldes helt klart, at Danmark er et af verdens rigeste lande, Togo et af de fattigste.
Han nævner en håndfast forskel: vandforsyningen. Her i Togo har langt de fleste byer og landsbyer ikke brønde eller pumper. Kvinderne må i stedet hente usundt vand ved vandløb og floder, mange kilometer borte.
Men i Danmark: Eugene siger: ”Tænk, at der bare fossede det reneste vand ud af hanerne, når man drejede på dem – alle vegne”.
Lars Zbinden Hansen er free-lance journalist bosiddende i Togo og skriver lejlighedsvis til u-landsnyt.dk
