Fhv. direktør og specialrejsearrangør Bethsy Oxholm Holk, Gentofte, er død. Hun blev 82.
Bethsy Oxholm Holk var en nærmest legendarisk skikkelse i rejsebranchen og nåede at betræde stort set hele verden.
Især udviklingskontinenterne, Latinamerika, Afrika og Asien, hvor hun som medejer af rejsebureauet Marco Polo i over 30 år tit og ofte selv stod i spidsen for ekspeditionslignende arrangementer til fjerne og eksotiske folk og egne – og gjorde en stor indsats for, at hendes gæster skulle lære folkene og kulturerne at kende.
Selv efter at hun og Ingrid Emonds afhændede Marco Polo Tours ved årsskiftet 2004, nægtede hun at lade sig pensionere.
For som hun sagde: “Jeg gik rundt og anede ikke, hvad jeg skulle bruge min tid til. Jeg spiller hverken golf eller bridge”. Samtidig var sysler som syltning og sytøj i hendes sammenhæng lige så fjerne som de rejsemål, hun var ekspert i at føre sine gæster sikkert ud til.
I stedet drog hun til DR Congo sammen med journalist Peter Tygesen, der optog en film om fortiden og danskerne dernede. Bl.a. om Bethsys far, som rejste med Henry M. Stanley (ham der fandt Livingstone) på en opdagelsesrejse, hvor han og Stanley var de eneste af de 32 deltagere, der nogensinde kom hjem. For de var de eneste, der overlevede.
Hjemme igen gik der ikke længe, før Bethsy Holk atter var aktiv i branchen. Hun blev tilknyttet rejsebureauet Discovery Travel, hvor hun arbejdede til for godt et år siden, hvorefter hun kom tilbage til Marco Polo Tours som senior brand manager indtil oktober i fjor.
Heller ikke rent privat blev det til noget tilbagelænet otium, idet hun for fire år siden besluttede sig for at gifte sig igen – nemlig med norsk-fødte Hans Pahle. Og i efteråret 2012 kom bogen “Globetrotter i høje hæle”, hvor hun hudløst ærligt fortalte om sit liv – og ikke mindst de mange eventyr.
Hun havde bl.a. den store sorg, at Hans Pahle, som hun kaldte “manden i mit liv”, døde i 2011.
Bethsy Oxholm Holk blev født 25. maj 1930 og døde 9. januar 2013.
Se også http://www.bethsy.dk
MINDEORD
Af Ejvind Olesen
Bethsy Holk sagde bramfrit, hvad hun mente. Hun virkede altid i godt humør, når man mødte hende. Hendes liv var et eventyr, men bestemt ikke uden problemer. Hun lod sig bare aldrig mærke med dem.
Man kan godt sige, at rejselivet for hende var livets salt. Både foran og bagved kulisserne. Hun var ikke typen, der på nogen måde ville acceptere alderen.
Hvorfor skulle hun dog? Når hun stadigvæk kunne samle en gruppe, som var parate til at rejse med hende. Om det så skulle være til verdens ende. Og det var vel at mærke folk, som havde råd til at betale billetten.
Sådan ville hendes arbejdsgivere til sidst ikke. I oktober i fjor blev hun fyret fra Marco Polo sammen med 15 andre. Blandt andet fordi gruppeafdelingen blev nedlagt. ”Dårlig ledelse. Bureauet har ingen fremtid,” var hendes kontante dom, mens hun grundede over, om hun selv skulle starte på ny i en alder af 82 år.
Det blev først og fremmest Marco Polo, der var hendes omdrejningspunkt fra 1988 efter Master Tours og Janus Travel. I et parløb med Ingrid Emonds, der kunne det med billetter og økonomi, byggede de Marco Polo op. Bethsy kunne sælge og rejse ud med kunderne, men penge havde hun ikke meget forstand på.
Til Jyllands-Posten sagde hun før jul: ”Jeg har et meget dårligt forhold til penge. Hver gang jeg har haft penge, har jeg brugt dem. Da jeg blev 70, fik jeg at vide, at min kapitalpension ikke kunne stå i banken mere. Så måtte jeg jo hellere bruge den.”
Da Marco Polo Tours blev overtaget af Hannibal Travel Group, ifølge den nye bog om Bethsy Holk, fik hun og Ingrid Emonds hver 250.000 kr., som de i sin tid havde indskudt i firmaet.
Hendes sidste år var præget af modgang og sygdom, men hendes livsmod var hele tiden fremherskende. Det var altid de andres sygdom, hun talte om efter, at canceren var brudt ud. Aldrig sin egen.
Hun var i fuld gang med at renovere sit hjem. Hun skulle have ny sofa og nyt køleskab så snart hun kom hjem fra den rejse til Tanzania, hun drog ud på op til jul sammen med sin datter Elsebeth.
Undervejs blev hun svag. Måske anede hun, hvor det bar hen. Kort efter hjemkomsten blev hun indlagt og døde med sine to døtre Elsebeth og Kristine ved sin side.
