På et tidspunkt er krigen i Ukraine slut. På et tidspunkt kommer der en form for retsopgør, hvor nogle mennesker vil blive stillet for en dommer. Og så skal der holdbare beviser til at få de skyldige dømt – hvis man kan få fat på dem og få dem ind i en retssal.
Nogle gør for meget…
Hvem, der bliver retsforfulgt, hvor og for hvad, det er fuldstændigt åbne spørgsmål. Men beviser skal der til, uanset hvem det lykkes at få rejst en sag mod, og beviser i massevis bliver der indsamlet i Ukraine. Men der er et problem.
“Den særlige udfordring i Ukraine er, at der er så mange efterforskningshold, der drøner rundt i landet og leder efter de samme beviser. Det er noget, der mere end noget andet kan ødelægge hele bevisindsamlingsfasen,” siger Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien i Haag.
Der er hold fra den Internationale Straffedomstol og fra EU, fra Ukraine selv, fra Storbritannien, Holland og Frankrig og fra en række organisationer, der alle indsamler vidnesbyrd og fysiske beviser i Ukraine. Og det resulterer i, at beviserne bliver spredt ud over hele Europa, at mennesker, der har været udsat for overgreb, bliver interviewet alt for mange gange, og at det kan blive rigtig svært at samle og bruge. EU påtog sig i marts opgaven med at koordinere og opbevare beviser.
“Men de meldinger, vi får fra dem, der er involveret i den her koordinering i Ukraine, er, at det kører simpelthen ikke. Der er stadigvæk kaos og uorden i rækkerne. Så jeg er bange for, at vi kommer i situationen, at når retssagerne for alvor kan begynde, så vil vi stå med et problem, der hedder at få styr på beviserne, siger Frederik Harhoff til Højtryk.
… og andre for lidt
Samtidig opfordrer han dog indtrængende den danske regering til at gøre mere, men her i Danmark.
“Vi ser i flere af de andre nordiske lande, blandt andet Norge, at man der har gjort det til en praksis, at hver eneste gang, der ankommer en ukrainsk flygtning til Norge, så kalder man dem ind til et interview, hvor man spørger dem, om de har været vidne til krigsforbrydelser eller andet, da de var i Ukraine,” siger han.
Og det har mange af dem. Deres vidnesbyrd bliver nedfældet og kan senere bruges i en retssag. Danmark har ikke villet gøre det samme.
“Vi foretager ikke noget interview med ukrainske flygtninge og interesserer os i det hele taget meget lidt for de beviser, som de måtte sidde inde med. Og så jeg synes, at den danske indsats ikke bare på det her punkt, men også på en lang række andre punkter, har været noget tilbageholdende, siger Frederik Harhoff.
Lyt til hele interviewet om, især hvordan man samler beviser for de værste forbrydelser, nemlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
