Der skal – for første gang nogensinde – være valg i det lille bjergkongedømme i Himmalaya, Bhutan. Den eneste, der ser ud til at glæde sig til mandagens valghandling, er kongen, som mister en del af sin magt, skriver DR online søndag.
Den lille stat har været regeret af en buddhistisk konge i over 100 år. Men nu har kongen besluttet, at der skal vælges et parlament. 2 partier, Det Demokratiske Folkeparti, og Bhutans Parti for Harmoni kæmper om de 47 pladser i den nye nationalforsamling.
Det synes mange vælgere ikke er nogen god ide, og heller ikke kandidaterne er begejstrede. – Ingen ønsker dette valg. Majestæten har ledet os indtil nu, og folk spørger: Hvorfor lave om på det nu?, siger en af kandidaterne.
Bhutan er programsamarbejdsland for Danida, og noget af den bedste danske bistand i Asien står i landet, der har klaret sig så godt, at VK-regeringen påtænker at neddrosle og formentlig helt indstille bistanden.