Bhutan og Nepal i aftale om flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Bhutan og Nepal opgives at være nået til enighed om fremtiden for flere end 100.000 flygtninge, som kom til det østlge Nepal fra Bhutan i slutningen af 1980erne og siden har boet i 7 FN-flygtningelejre.

I første omgang vil 9.000 flygtninge fra en af disse lejre få lov til at returnere til Bhutan. Men officials håber, at den på mange måder skelsættende aftale vil tillade flere flygtninge at blive sendt tilbage til Bhutan eller bosætte sig permanent i Nepal under ordnede forhold og med nepalesisk statsborgerskab.

Gennembruddet består i, at Bhutans konge og regering tidligere konsekvent har afvist flygtningenes påstand om, at de er legitime borgere i det lille kongedømme. Det har nærmest gjort deres situation umulig som uønskede i begge lande.

En nepalesisk diplomat sagde til BBC Online fredag, at hjemsendelsen af de første flygtninge fra Khudunabari-lejren vil finde sted om 4 måneder. – Dette er begyndelsen på enden på denne flygtningekrise, sagde han. Han udtalte sig efter drøftelser i Bhutans hovedstad, Thimpu, som skulle fastslå flygtningenes etniske status.

Flygtningene siger, at de blev tvunget ud af Bhutan for godt et årti tilbage, da regeringen, som domineres af den etniske flertalsgruppe, Drukpaerne, anklagede Lothsampa-mindretallet for at være ulovlige immigranter fra Nepal.

Både Nepal og Bhutan er programsamarbejdslande for dansk udviklingsbistand og i begge lande kører flere vellykkede dansk-støttede programmer. Nepal modtog 195 mio. kr. i dansk bilateral bistand i 2002, Bhutan 80 millioner.

Netop flygtningespørgsmålet har regelmæssigt været taget op fra dansk side under de årlige forhandlinger om bistanden med Bhutan.