Bhutto tilbage til Pakistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Pakistans fhv. premierminister, Benazir Bhutto, vender 18. oktober hjem fra sit frivillige eksil, oplyser Makhdoom Amin Fahim, næstformand i Bhuttos Pakistans Folkeparti, ifølge DR online fredag.

Bhutto var premierminister fra 1988 til 1990 og igen fra 1993 til 1996. Den pakistanske regering har meddelt, at Bhutto frit kan vende tilbage. Hun skal ikke frygte at blive deporteret, ligesom Nawaz Sharif, en anden tidligere premierminister, i mandags.

Hun kan dog regne med at blive mødt med de gamle korruptionsanklager, der førte til, at hun i 1999 gik i frivilligt eksil. Hun har opholdt sig i Dubai og London.

Benazir Bhutto forlod landet samme år, som den pakistanske præsident, general Pervez Musharraf, tog magten ved at vælte Sharif, men i den seneste tid har hun forhandlet med Musharraf-rådgivere om en eventuel magtdeling.