Bill Gates mest gavmilde filantrop

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Bill Gates er berygtet for sine hårde metoder overfor konkurrenterne, men han er også den mest gavmilde filantrop. Det viser en ny opgørelse, som “Business Week” har foretaget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Sammen med sin kone Melinda har han foræret mere end 23 milliarder dollar til velgørende projekter. Det svarer til omtrent halvdelen af hans nettoformue.

De fleste af pengene er doneret til en fond, “Bill and Melinda Gates Foundation”, som støtter medicinsk forskning og vaccinationer i Den 3. Verden.

Desuden har Gates doneret penge til konkrete projekter, bl.a. 168 millioner dollar til kampen mod malaria i Afrika og 100 millioner til HIV-forebyggelse i Indien, anfører Jyllands-Postens Karim Pedersen.