EU-Kommissionen fremlagde i forrige uge et forslag til begrænsning af biodiesel lavet af fødevarer. Ugen efter i Honduras blev en talskvinde kidnappet som det seneste overgreb i en kamp mellem fattige bønder, der vil dyrke fødevarer, og firmaer, der vil anvende jorden til biodiesel.
Fødevarer til sultne maver eller benzintanke? Det er spørgsmålet som EU og humanitære organisationer diskuterer i øjeblikket. I flere udviklingslande er spørgsmålet blodig alvor.
Onsdag kunne Telesur berette, at en talskvinde for fattige bønder i Honduras er blevet kidnappet og tortureret. Den unge journaliststuderende Karla Zelaya fortalte grædende i retten, hvordan hun gennem tre timer blev forhørt og truet med en kniv tirsdag i sidste uge.
Bønderne i Honduras kæmper for landbrugsjord, som de tidligere har dyrket, men som nu er solgt til et firma, der producerer palmeolie til blandt andet biodiesel.
EU udspil stopper ikke jordtyveri
Trusler, vold og mord er virkeligheden for mange fortrængte bønder verden over, der kæmper for at få adgang til livsnødvendig landbrugsjord, som nu anvendes til at producere fødevarer til biodiesel.
Derfor er mange humanitære organisationer utilfredse med ambitionerne i EU’s nye udspil.
”Det er positivt, at kommissionen anerkender de negative konsekvenser ved biobrændstof baseret på fødevarer, men loftet på fem procent er stadig for højt. Derfor vil forslaget stadig føre til tyveri af fattiges jord og krænkelser af menneskerettighederne,” siger Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, i en pressemeddelelse.
Kidnapningen af Karla Zelaya er også kun den seneste af en lang række menneskerettighedskrænkelser på grund af kampen om jord i den frodige dal Bajo Aguan i Honduras.
I sidste måned kunne U-landsnyt.dk berette, at menneskerettighedsadvokaten Antonio Trejo Cabrera blev myrdet mens han deltog ved et bryllup i hovedstaden Tegucigalpa. Gerningsmændene er ikke fundet, men advokaten havde hjulpet bønderne juridisk med at genvinde rettighederne til flere stykker jord i dalen.
Ifølge organisationen Aprodev er 53 personer med forbindelse til bondebevægelsen i området blevet myrdet siden september 2009. Ingen er ifølge Aprodev blevet retsforfulgt for drabene.
Dødstrusler
Rafael Alegria arbejder som koordinator i området for bondebevægelsen La Via Campesina og har som mange andre modtaget dødstrusler.
”Hvis du ser to mænd på en motorcykel ved du, at det betyder døden”’ siger han til Radio Mundo Real, en radiostation produceret af Friends of the Earth.
Han er ikke i tvivl om, hvor truslerne kommer fra.
”Der er ingen tvivl om, at dødstruslerne mod aktivister kommer fra oligarkiet”, fortsætter han.
Mange organisationer beskylder Miguel Facussé, ejeren af Dinant Corporations og en af Honduras rigeste mænd, og hans private sikkerhedstyrker for overgrebene.
International bistand til pressefrihedens fjende
Facussé står på Journalister Uden Grænsers liste over fjender af pressefriheden – de såkaldte Predators of Press Freedom – fordi han støttede kuppet mod den demokratisk valgte præsident Manuel Zelaya i 2009, og på grund af vedvarende angreb mod medier, der støtter bøndernes interesser.
Jorden i Bajo Aguan blev uddelt til fattige bønder i 1970’erne som del i en landbrugsreform, men er altså siden blev solgt til private virksomheder.
Facussés firma har modtaget finansiel støtte fra blandt andre den tyske udviklingsbank og International Finance Corporation (IFC), en afdeling af Verdensbanken. Den tyske udviklingsbank har trukket støtten. I øjeblikket har Compliance Advisor Ombudsman, et uafhængigt klageorgan for IFC, besluttet at viderebehandle en klage over støtten til Facussés palmeolie-plantager i Bajo Aguan.
Læs erklæringer og åbne breve om sagen fra Aprodev her: http://www.aprodev.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=94&Itemid=45&lang=en
Læs mere om klagesagen ved Complaince Advisor Ombudsman her: http://www.cao-ombudsman.org/cases/case_detail.aspx?id=188
