Bistanden kort: Danmark hjælper lockdown-ramte flygtninge i Kampala

gettyimages-943647308-cut
Uganda er et af de lande, der huser allerflest flygtninge - her ankommer der flygtninge fra DR Congo i 2018. Mange arbejde i den uformelle sektor, der nu delvist er lukket ned for at undgå spredning af coronavirus.
Foto: Jack Taylor/Getty Images
Laurits Holdt

11. august 2020

Den humanitære bistand er på vej til Libanon efter eksplosionskatastrofen i hovedstaden, men donorer, herunder Danmark, kræver reformer, hvis der skal komme hjælp til den langssigtede genopretning. Andre historier om dansk bistand handler om en småsvindler i Sydsudan og en håndsrækning til storby-flygtninge i Uganda, der ikke kan arbejde på grund af corona-lockdown. Men vi begynder herhjemme blandt de danske organisationer.

De nominerede til CISUs Initiativpris 2020
CISUs Initiativpris uddeles til en person eller organisation, som gør noget helt særligt for at skabe opmærksomhed om udviklingsarbejdet i Danmark. Formålet med prisen er at anerkende en person eller en organisation, som gennem oplysning eller politisk arbejde har gjort en særlig indsats for at inspirere og/eller mobilisere danskere til at engagere sig i det globale udviklingsarbejde. Gerne på en nytænkende og kritisk måde, som vækker debat og diskussion.

Vinderen vælges af deltagerne på ngo-sammenslutningen CISUs corona-udskudte generalforsamling 19. september i Odense, hvor man også kan møde de nominerede.

Her er årets tre nominerede:

Ulandsssekretariatet er nomineret til CISUs Initiativpris, fordi den med sit ’Frame, Voice, Report!’-projekt har engageret lærlinge og elever på tekniske skoler i arbejdsforhold og global migration. En målgruppe, som ikke normalt nås med oplysning om internationale forhold og udvikling. Organisationen sendte lærlingene til Nepal, hvor de arbejdede med nepalesiske bygningsarbejdere og potentielle migranter. Efterfølgende holdt de foredrag på tekniske skoler og skrev artikler til fagblade som MetalMagasinet og Blik og Rør. De tilpassede budskabet til den specifikke målgruppe og talte til dem gennem deres faglighed.

100 % for Børnene har de seneste år markeret sig som en stærk mindre civilsamfundsorganisation og gør et godt stykke arbejde med at skabe synlighed. Organisationen er gået ad nye veje i Danmark for at engagere danskere – blandt andet gennem innovative virksomhedssamarbejder og en solid messestruktur, som gør, at 100 % for Børnene hvert år kommer rundt i hele Danmark og fortæller om, hvordan de som en mindre organisation arbejder med udviklingsarbejde og verdensmål. Det er også en organisation, som gennem samarbejde med Københavns Professionsskole og Københavns Universitet har formået at løfte frivillighed til en strategisk ressource for deres virke og budskaber.

Den Grønne Studenterbevægelse har med en gennemført kommunikationsindsats bidraget til at skabe en social bevægelse omkring klima, i en tid hvor mange unge oplever, at deres politikere ikke handler tilstrækkeligt eller hurtigt nok. Bevægelsen har også haft stor succes med at sætte deres mærkesag på den politiske dagsorden. Den har engageret danske unge til at kæmpe for en grønnere fremtid i Danmark og klimaretfærdighed for verdens fattigste – blandt andet gennem klimastrejker, som har fundet sted landet over gennem hele 2019.

Sammen med prisen får vinderen 10.000 kroner til sit folkelige arbejde og en statuette lavet af kunstneren Jens Galschiøt.


Dansk støtte til kontanthjælp i Uganda
I ly af sommerferien har Udenrigsministeriet givet 1 million dollars, cirka 6,3 millioner kroner, til FN’s fødevareorganisation World Food Programme (WFP). Pengene skal gå til kontante udbetalinger til flygtning, der bor i Ugandas hovedstad, Kampala. Byen huser ifølge WFP flere end 81.000 flygtninge. og mange af dem er ramt af den lockdown, som myndighederne har indført i kampen mod Covid-19.

WFP begyndte i juni at uddele kontanter til flygtninge, der pludselig stod helt uden indkomst, fordi de ikke har mulighed for at arbejde, som de plejer. Det danske bidrag finansierer omkring to måneders uddelinger, oplyser WFP.


Afslutning på to svindelsager med dansk bistand
Kritikere af udviklingsbistand nævner fra tid til anden, at bistanden via korruption ender i de forkerte lommer. Det sker da også. Men både i bistandsorganisationerne og i Udenrigsministeriet er der folk, som holder øje med den slags.

I august er der indtil videre blevet afsluttet to sager om korruption i forbindelse med dansk bistand. Den ene handler om svindel under Red Barnets projekt i Sydsudan. Her viste det sig, at en person udgav sig for at være tre forskellige virksomheder og på en måde kunne give tre bud, da Red Barnets lokale partner sendte en opgave i udbud.

Til at begynde med troede man, at der var blevet svindlet for 67.282 kroner. En nærmere undersøgelse viste dog, at det blot drejede sig om 11.752 kroner.

Sagen blev først opdaget, da varen var leveret, og det var derfor ikke muligt at lade udbuddet gå om. Sagen er endt med, at beløbet er betalt tilbage, og leverandøren er blevet sortlistet.

Det fremgår ikke, om personen agerede alene eller i samarbejde med ansatte i partnerorganisationen, men Udenrigsministeriet oplyser, at de implicerede medarbejdere hos partneren ikke længere er ansat.

Den anden sag drejer sig også om et projekt under Red Barnet – denne gang i Syrien og Jordan. Red Barnet fik mistanke om økonomiske uregelmæssigheder hos en partner og suspenderede derfor samarbejdet. En ekstern revisorundersøgelse kunne dog ikke finde noget kritisabelt i partnerorganisationens regnskaber, og sagen er derfor blevet lukket. Udenrigsministeriet konkluderer, at der ikke er tabt danske penge.


Donorer til Libanon: Den humanitære bistand kommer nu, men den langsigtede hjælp er betinget af reformer
Det lykkedes søndag at få tilsagn om godt 250 millioner euro – 1,9 milliarder kroner – til genopbygning af Beirut efter eksplosionskatastrofen den 4. august. Den danske regering gav tilsagn om 150 millioner kroner. Tilsagnene kom på en onlinekonference, hvor statsledere fra hele verden deltog. Det var Frankrigs præsident Emmanuel Macron og FN’s generalsekretær Antonio Guterres, der var værter for konferencen.

Størstedelen af den danske hjælp vil gå til direkte humanitær og socioøkonomisk støtte til de berørte, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

Både den danske regering og en række andre donorer ønsker, at de, der har noget at skulle have sagt i Libanon, gør en reel indsats for at løse de politiske og økonomiske kriser, som har præget landet i årevis.

I en udtalelse fra konferencen hedder det blandt andet, at hjælpen skal leveres direkte til den libanesiske befolkning, og at det skal ske effektivt og gennemsigtigt.

Donorerne er desuden villige til at hjælpe Libanon med mere langsigtet hjælp, men kun hvis landets regering lytter til de krav om forandring, der i årevis har lydt fra store dele af befolkningen, hedder det videre i udtalelsen. Regeringen trak sig dog mandag efter flere dage med voldsomme optøjer og krav om forandring.

Eksplosionen har indtil videre kostet 220 livet og såret flere end 5.000. 110 savnes fortsat. Dertil kommer, at op mod 300.000 har mistet deres hjem eller må leve uden døre og vinduer, som blev blæst ud af trykbølgen fra eksplosionen. Årsagen til eksplosionen var en brand, der antændte et lager på omkring 2.000 tons ammoniumnitrat, der lå i et pakhus på havnen.


Hvordan ser engagement ud?
Vi slutter af med en konkurrence. Kan man vinde noget? Ja, det kan man.

Hvis du kan tage et godt billede af ’engagement’, så kan du vinde 15.000 kroner, som din organisation kan bruge til en oplysningsaktivitet. Invitationen gælder de organisationer, der er medlem af CISU, som har udskrevet konkurrencen.

Fristen for at indsende billeder er 7. september kl. 9.00.

De bedste billeder bliver udstillet på CISU’s generalforsamling lørdag 19. september i Odense.

Læs mere om konkurrencen her.


Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]