Afghanske journalister kritiserer danske International Media Support
I september fyldte International Media Support (IMS) 20 år. I de to årtier er organisationen med hovedkontor i Nørregade midt i København vokset fra to til 150 medarbejdere. Så der er meget at fejre.
I et interview i journalisternes fagblad, Journalisten, fortæller direktør og medstifter Jesper Højbjerg om organisationens rejse gennem de 20 år og siger blandt andet:
”Det kan lyde lidt paradoksalt, men jeg vil faktisk sige, at Afghanistan er en af de største succeser, i den forstand at vi har etableret et system til at sikre journalisters sikkerhed, som for det første er unikt internationalt, men også unikt for Afghanistan,” siger han.
Men blandt nogle af de afghanske journalister, som IMS har arbejdet sammen med, er ”succes” ikke det første ord på tungen. Det skriver netmediet Frihedsbrevet (betalingsmur), som har talt med flere afghanske journalister.
En af de kritiske journalister er Aziz Tassal, som nu opholder sig i USA efter at være blevet evakueret i de tumultariske dage under Talibans indmarch i Kabul i slutningen af august.
“Os kendte afghanske journalister kender hinanden og taler sammen. Og jeg har ikke hørt om en eneste, der har fået den hjælp fra IMS, de havde brug for,” siger han til Frihedsbrevets journalist og fortsætter:
“Mange er blevet efterladt i Kabul, hvor de nu lever under jorden. Hver dag risikerer de at komme i fængsel eller blive dræbt.”
Han mener, at han og hans kollegaer blev svigtet af IMS og dens partner Afghan Journalists Safety Committee (AJSC), da det virkelig gjaldt i august. I stedet blev han hjulpet ud af landet af Washington Post.
Til det siger Lars Bestle, der leder IMS’ arbejde i Asien, herunder Afghanistan, at der har været udfordringer med at hjælpe alle i tilstrækkelig grad. Det skyldes ikke mindst, at Kabul blev indtaget af Taliban meget hurtigere end de fleste havde forestillet sig. Det skyldes også, at IMS ikke selv kunne evakuere folk, men måtte forlade sig på Danmarks og andres landes indsatser.
Det lange farvel til polio
Og vi bliver i Afghanistan, hvor det meste af det internationale samfund trak i bremsen på alle mulige projekter og indsatser i Afghanistan, da den vestligt støttede regering og administration faldt som dominobrikker. Det gjaldt også FN’s underorganisationer. Men stille og roligt, i takt med at der bliver holdt møder med Taliban, begynder organisationerne at arbejde igen.
To af dem er WHO og UNICEF, der sammen med de nationale sundhedsmyndigheder nu går i gang med en omfattende vaccinationskampagne for at udrydde sygdommen polio.
Når vaccinationskampagnen begynder 8. november, vil sundhedspersonale gå fra dør til dør, og planen er, at alle landets børn skal vaccineres. Heriblandt 3,3 millioner børn, som det ikke tidligere har været muligt at nå ud til med vaccinen.
I december sætter organisationerne en anden runde vaccinationer i gang, som skal forløbe samtidig med en vaccinationskampagne i nabolandet Pakistan.
Der er hidtil kun rapporteret om et enkelt tilfælde af sygdommen i år, så med den forestående kampagne håber FN-organisationerne, at det er muligt endelig at udrydde sygdommen i landet.
Det sidste udbrud af polio i Danmark var i 1950’erne, men først i 1990’erne blev sygdommen helt udryddet i Europa og Fjernøsten. I dag findes sygdommen blot i Afghanistan og Pakistan.
Læs også: Corona har jaget polio på porten
Læs mere om den forestående vaccinationskampagne hos WHO.
Når en partner får terrorist-stemplet
Israel har stemplet seks palæstinensiske civilsamfundsorganisationer som ”terrororganisationer”, hvilket i praksis betyder, at de nu er forbudte.
Det drejer sig om Al Haq, Defense of Children International-Palestine (DCI-P), Addamee, Bisan Center, Union of Palestinian Women’s Committees og The Union of Agricultural Work Committees. Ifølge den israelske regering fungerer de seks organisationer som facader for organisationen Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP), som figurerer på listerne over terrororganisationer i både EU, USA og en række andre lande.
Overfor CNN kalder lederen af menneskerettighedsorganisationen Al Haq de israelske beskyldninger for det rene vrøvl. Fra Israels nærmeste allierede USA kommer der en forsigtig udmelding om, at man lige skal se nærmere på tingene og for øvrigt ikke var informeret om beslutningen på forhånd.
Sverige støtter to af organisationerne, Al Haq og Defense of Children International-Palestine (DCI-P), og Göran Paulsson, der leder sektionen for udviklingssamarbejde på det svenske generalkonsulat i Jerusalem, er meget overrasket, men siger til OmVärlden, at Israel tidligere har været ude med lignende anklager, som ikke altid holder vand.
Han mener ikke, at der umiddelbart er grund til, at Sverige afbryder samarbejdet med de to organisationer.
Også i Norge er der overraskelse. Den norske regering arbejder sammen med de samme to organisationer, som Sverige arbejder sammen med samt landbrugsorganisationen Union Of Agricultural Work Committees (UAWC).
”Vi tager beskyldningerne meget alvorligt, og det har vi også gjort med den slags tidligere, men vi har ingen indikationer på, at de organisationer, som Norge støtter, har vært involveret i nogen form for terrorvirksomhed,” siger statssekretær i det norske udenrigsministerium, Henrik Thune, til det norske nyhedsbureau, NTB.
2020 var det hidtil værste år for hjælpearbejderes sikkerhed
Der er vist en udbredt enighed om, at 2020 var et annus horribilis, et forfærdeligt år. Det kan man så få bekræftet ved at bladre i dette års udgave af Aid Worker Security Report. Her gennemgår konsulentfirmaet Humanitarian Outcomes alle angreb på hjælpearbejdere i det forfærdelige år, og de konsekvenser angrebene fik.
484 hjælpearbejdere blev udsat for vold, og 117 af dem døde. Det betyder, at 2020 er det hidtil værste år i denne sammenhæng. Det på trods af alle de begrænsninger, som Covid-19 pandemien lagde på hjælpearbejde over hele verden.
Det næstværste år var 2019, hvilket ligner begyndelsen på en ubehagelig trend.
Det er først og fremmest lokalt ansatte, det går ud over, og de fleste angreb skete i Sydsudan, Syrien og Den Demokratiske Republik Congo, som alle er blandt de allerværste humanitære katastrofeområder i verden.
I mange tilfælde er det væbnede grupper eller militærstyrker, der står bag angrebene. Men for første gang foregik flere af angrebene i form af ”almindelig” kriminalitet end i form af konfliktrelaterede begivenheder.
Hjælpeorganisationer, der arbejder i konfliktområder, har som regel en række metoder og fremgangsmåder, som skal begrænse den risiko, som hjælpearbejderne udsættes for. Men når det gælder ”almindelig” kriminalitet, så virker disse metoder og fremgangsmåder ofte ikke så godt.
Læs meget mere i Aid Worker Security Report 2021.
Danmark vil booste grønne investeringer i udviklingslande
Og så til en nyhed fra Danmark, hvor udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) som optakt til COP26 har lanceret en ny pilotordning, der skal sætte gang i grønne investeringer i udviklingslandene. Mere specifikt er der tale om en statslig garantiordning – med garantier på op til to milliader kroner frem til 2025 – der skal supplere udviklingsbistanden.
I en pressemeddelelse skriver Udenrigsministeriet, at det forventes at de to milliader har potentiale til at mobilisere yderligere tre til fire milliarder kroner i privat finansiering. En stor del af pengene forventes at være klimainvesteringer såsom investering i grøn omstilling og økonomisk vækst i verdens fattigste lande.
“Hvis vi skal nå verdensmålene og målene i Paris-aftalen, er der behov for grønt tigerspring i form af markant øgede investeringer i klimaet. Det gælder særligt i udviklingslandene, hvor det er en notorisk stor udfordring at tiltrække private investeringer på grund af den højere investeringsrisiko. Jeg er derfor begejstret for, at vi nu kan præsentere en helt ny måde at arbejde på, hvor vi som supplement til udviklingsbistanden bruger statslige garantier på op til to milliarder kroner til at øge de private investeringer i udviklingslandene,” udtaler udviklingsministeren.
Fordelen ved statslige garantier er, at de kan reducere investeringsrisikoen i udviklingslande. Garantiordningen placeres i Investeringsfonden for Udviklingslande og skal udvikles efter svensk eksempel. Sverige har gennem den svenske udviklingsmyndighed Sida mobiliseret betydelige beløb til bæredygtige investeringer i udviklingslande ved brug af statslige garantier, skriver Udenrigsministeriet.
Den grønne finansiering, ordningen mobiliserer, kan indrapporteres som del af Danmarks globale klimabidrag.
Fra vores egne sider
Danida Fellowship Centre uddeler i år sin alumnepris til Olman Segura-Bonilla fra Costa Rica. Han fik et stipendiat fra Danida og blev ph.d. fra Aalborg Universitet i 2000. Læs hele historien her.
Traditionen tro rykker en masse studerende på ungdomsuddannelserne en dag ud af skoleskemaet og deltager i Operation Dagsværk. Det er 3. november – altså i næste uge, så du kan stadig nå at hyre en. I år støtter eleverne Sex & Samfunds projekt, som sætter fokus på rettigheder og vilkår for unge sexarbejde i Etiopien, som du kan læse om her.
I et blogindlæg kigger Jørgen Harboe tilbage på 1980, da udviklingsjournalisternes forening, Nairobiklubben, gav sig årlige pris til Kaj Baagø, som dengang var souschef i Danida. Det var en tid, hvor aktørerne i udviklingssamarbejdet var mere på linje, end det nok er tilfældet i dag. Måske kan vi tage lidt ved lære af historien og forsøge at genskabe den konstruktive dialog, skriver han.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
