Sådan blev tsunami-reserven fordelt
Den 26. december 2004 blev flere lande i Asien ramt af en 30 meter høj flodbølge, en såkaldt tsunami, forårsaget af et jordskælv i havet ud for den indonesiske ø Sumatra. 227.000 omkom i naturkatastrofen, der beskrives som en af de værste i verdenshistorien.
Siden da har Udenrigsministeriet tilbageholdt en portion af midlerne på udviklingsbudgettet, så der altid er penge til at hjælpe i en eventuel ny katastrofe allersidst på året. Den særlige pulje kaldes derfor tsunami-reserven, og den bevilges til andre humanitære formål, hvis der ikke er brug for den til en særlig katastrofe.
Det var der heldigvis ikke i 2021, så derfor blev den fordelt på en række organisationer. I år bestod reserven af 150 millioner kroner.
”Det er en svær balancegang, når de knappe ressourcer skal fordeles. Særligt når situationen i verden ser ud, som den gør lige nu. Nye voldsomme humanitære kriser får ofte store dele af nødhjælpsbudgetterne. Men det er vigtigt ikke at glemme de mange langvarige humanitære kriser. Derfor har vi i år valgt at prioritere tsunami-reserven til de underfinansierede, forværrede og glemte kriser,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
Sådan blev midlerne fordelt:
Myanmar (WFP): 25 millioner kroner til akut fødevarehjælp og kontantbaseret assistance til internt fordrevne og konfliktramte mennesker.
Somalia (SHF, OCHA): 25 millioner kroner til humanitære indsatser som følge af konflikt og aktuel tørke – med særlig fokus på fødevarer, underernæring, sundhed, vand, hygiejne og demontering af eksplosive våben.
Mali (UNICEF): 20 millioner kroner til kritiske indsatser til forebyggelse og behandling af underernæring, beskyttelse, uddannelse, vand, sanitet og hygiejne.
Burkina Faso (Regional fund, OCHA): 35 millioner kroner til akutte indsatser blandt andet som følge af negative konsekvenser af klimaforandringer.
Afrikas Horn (WFP): 28,4 millioner kroner til hurtig humanitær bistand og forebyggende indsatser for sårbare befolkningsgrupper med risiko for at blive ramt af klimarelaterede chok (Etiopien, Kenya, Uganda og Djibouti).
Palæstina (UNWRA): 15 millioner kroner til at opretholde kritiske aktiviteter som uddannelse og sundhed.
Gender Standby Capacity Project (OCHA): 2 millioner kroner til at udsende ekspertise inden for ligestilling og kønsbaseret vold i skrøbelige situationer, hvor der er behov for en særlig indsats.
Dansk fond sender 200 millioner kroner til syriske flygtninge i Jordan
Novo Nordisk Fonden har givet sin hidtil største humanitære donation, 200 millioner kroner, til PlanBørnefondens arbejde blandt syriske flygtninge i Jordan.
Jordan huser flere end 1,3 millioner flygtninge fra Syrien, og i et land, hvor ungdomsarbejdsløsheden i forvejen er på omkring 50 procent, er det svært for unge syrere at finde arbejde. Bevillingen fra fonden skal sørge for, at et konsortium med PlanBørnefonden i spidsen kan gennemføre et projekt, som skal hjælpe nogle af dem i gang med uddannelse og arbejde.
Projektet, som hedder Najahna, skal efter planen styrke overgangen mellem uddannelse og jobs, blandt andet ved at give unge adgang til lån på særdeles attraktive vilkår, så de kan starte egne virksomheder.
Udviklingen af Najahna-projektet begyndte i begyndelsen af 2021 med en indledende bevilling på 1,2 millioner kroner fra fonden. Den nye bevilling strækker sig over fem år fra januar i år.
Najahna-projektet er et konsortium af internationale og jordanske offentlige og private aktører, deriblandt Dansk Industri, hvis søsterorganisation, Jordan Chamber of Commerce, bidrager til indsatsen lokalt i Jordan og Plan International Jordan. Konsortiet består desuden af Norsk Flygtningehjælp, Royal Health Awareness Society (RHAS), Overseas Development Institute (ODI) og King Hussein Foundation.
Norsk Flygtningehjælp tilbage i Etiopien
I juli 2021 beordrede Etiopiens myndigheder Norsk Flygtningehjælp og den nederlandske gren af Læger uden Grænser til at indstille arbejdet i landet i tre måneder, august, september og oktober, hvilket vi skrev om her.
Suspensionen blev forlænget i oktober, men nu har myndighederne givet Norsk Flygtningehjælp lov til at genoptage sit arbejde, skriver organisationen. Det skete på den sidste dag i 2021.
Årsagen til at Norsk Flygtningehjælp blev smidt ud af Etiopien var blandt andet dens såkaldte advocacy-arbejde – altså dens indsats for at tale ofrenes sag. Da vi skrev om sagen i august 2021, refererede vi blandt andet en anonym hjælpearbejder, som sagde at ”man skal holde sin kæft, hvis man vil have lov at arbejde i landet.”
Andre anklager mod organisationen gik på administrative aspekter af dens arbejde, skriver den uden at gå nærmere i detaljer.
Nu har myndighederne frikendt organisationen for de fleste anklager, og givet den lov til at genoptage arbejdet. Dog med en streng advarsel i forhold til advocacy-arbejdet og to ikke nærmere specificerede administrative områder.
Norsk Flygtningehjælp er en af verdens førende hjælpeorganisationer.
Moder Teresas organisation må ikke modtage udenlandske bidrag
Indiens indenrigsministerium har lukket for udenlandske bidrag til en række civilsamfundsorganisationer. Det gælder blandt andet Oxfam India og The Missionaries of Charity. Sidstnævnte blev grundlagt af Moder Theresa, den nordmakedonsk-fødte nonne, som døde i 1997. Hun modtog Nobels fredspris i 1979 og blev kåret som helgen i den katolske kirke i 2016.
Civilsamfundsorganisationer i Indien skal have licens til at modtage bidrag fra udlandet, og den skal løbende fornyes. Ved årsskiftet har knap 6.000 organisationer mistet licensen, skriver den indiske avis The Hindu.
Hovedparten, 5.789, havde ifølge ministeriet ikke søgt om en ny licens, mens 179 søgte men fik afslag. Her i blandt altså The Missionaries of Charity og Oxfam India. Der foreligger ikke en konkret begrundelse for beslutningen.
The Hindu skriver videre, at en række organisationer ikke havde mulighed for at søge om fornyelse af licensen på grund af Covid-19-restriktionerne i landet.
I 2020 overgik samme skæbne Greenpeace og Amnesty International, skriver BBC.
Både The Missionaries of Charity og Oxfam India forsøger at få omstødt afgørelsen.
Verdens Værste Nyheder
Januar er det-skal-du-holde-øje-med-i-det-kommende-år-listernes tid og norske Bistandsaktuelt har pløjet nogle stykker af dem igennem, så vi andre ikke behøver at gøre det. På den måde har vores norske kollegaer skabt deres egen ti-punkts liste over områder, som i det kommende år vil levere Verdens Værste Nyheder. Du får den kort her og kan læse meget mere i Bistandsaktuelt:
1. Pandemien er ikke ovre, og vil kræver yderligere sundhedsindsats
2. Øget fattigdom i kølvandet på pandemien
3. Underernæring og sult vil øges
4. Politiske jordskælv skaber nye udfordringer: Afghanistan, Haiti og Myanmar
5. Etiopien: Endeløse hindringer for humanitær hjælp
6. Våbensælgere, interventionsstyrker og lejesoldater fyrer op under uro og konflikter
7. Sociale medier skaber en arena for had
8. Klimakrisen øger verdens sundhedsproblemer
9. Urolige Latinamerika kæmper for at komme sig efter corona
10. Vestlige lande vender ryggen til et stigende antal flygtninge
Fra vores egne sider
Det er lidt mere end et par uger siden den seneste korte rundtur i bistandsmiljøet, så her er et tilbageblik på det, vi har bragt siden da.
Lars Engberg-Pedersen, senior-bistandsforsker på Dansk institut for internationale studier, diskuterede, om der er grund til at blive trist over at se danske ministre lave bistandsaftaler i Kosovo og Rwanda med en noget-for-noget dagsorden med hjemmefra.
Jesper Heldgaard samlede op på Udenrigsministeriets afgørelser om hvem og hvad, der skal afløse Magasinet 360 grader, hvem der skal forvalte to nye puljer Engagement- og Oplysningspuljen og GLOBUS samt på utilfredsheden over regeringens ”sololøb” i forhold til udviklingspolitikken.
Fra DACAAR, som har arbejdet i Afghanistan siden 1984, lød det, at situationen for befolkningen i det plagede land er mere håbløs end nogensinde før.
Den traditionelle Danmarksindsamling vender tilbage i februar, og i den anledning har Bjørn Førde spidset blyanten og kræver at konceptet bliver lavet om. Han mener ikke, at det format, som vi har set i de seneste år, er anstændigt.
Vi bragte også fjerde og sidste del af serien ”De grænseløse”, som denne gang handlede om Økonomer uden Grænser.
Og så fik vi også listen over de bistands- og hjælpeorganisationer, som indgået en såkaldt partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet (det vil sige, at de kommer på finansloven), som løber over fire år. Det var noget af en cliff hanger, for listen kom først lige før jul, og det var i sidste øjeblik, for de daværende aftaler udløb ved årsskiftet. 18 organisationer var med i opløbet, og de fik alle sammen en aftale.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
