Tre af vores faste bloggere har i løbet af den seneste uges tid taget fat i forskellige hjørner og udviklingssamarbejdet.
Poul Buch-Hansen rejser spørgsmålet om politisk udnævnte ambassadører, der blev aktuelt, da regeringen tidligere på året udnævnte tidligere udenrigsministeer Kristian Jensen (V) til ambassadør med den særlige opgave at skaffe Danmark en plads i FN’s sikkerhedsråd i 2026. Hvis denne type udpegninger breder sig til ambassadørposterne i udviklingslandene, så er det problematisk, for det er nu engang en særlig fag-specifik opgave, lyder det fra ham.
I et andet blogindlæg præsenterer DIIS-forskeren Adam Moe Fejerskov os for et ikke særligt flatterende billede af multimilliardæren Bill Gates, som udover at have lagt milliarder i en velgørende fond også på det seneste har optrådt i overskrifterne på grund af skilsmissen sin hustru fra Melinda Gates, som han har drevet fonden sammen med.
Endelig kommer Jørgen Harboe i sit seneste blogindlæg med en opfordring til Danida og de danske ngo’er: Gør som DACAAR, der har oprettet et diasporaforum med repræsentanter for nogle af de afghanere, der bor i Danmark.
Lukket fest i toppen af FN’s humanitære kontor
FN’s kontor for koordination af humanitær assistance, OCHA, skal have ny chef, fordi den nuværende, Mark Lowcock, stopper. Hvis nogen blandt læserne i et optimistisk øjeblik skulle have sendt en ansøgning til stillingen, så kunne de godt have sparet sig ulejligheden. Stillingen gik nemlig, traditionen tro, til en britisk diplomat.
Fra flere sider var det blevet foreslået at FN’s generalsekretær Antonio Guterres skulle forsøge at finde en kvinde, som hverken var britisk eller hvid. Men han stod fast, og har nu udpeget den 69-årige Martin Griffiths til stillingen skriver flere medier.
Udnævnelsen af endnu en brite til posten som humanitær chef kommer i øvrigt på et tidspunkt, hvor det bliver afgjort om generalsekretæren selv får en anden periode. Storbritannien har som fast medlem af FN’s Sikkerhedsråd vetoret i den sag.
Ud over at være en mand, britisk og hvid er Martin Griffiths for tiden FN’s særlige udsending til Yemen og han har tidligere været næstkommanderende i Department of Humanitarian Affairs, der i 1998 blev til OCHA. Kvalifikationerne ser altså umiddelbart ud til at være i orden, og han beskrives som dygtig af FN-kendere.
Lederen af OCHA har siden 2007 været britisk (og mand og hvid – bortset fra Valarie Amos, der er kvinde og sort), og det er en del af et system, hvor de fem permanente medlemmer af sikkerhedsrådet holder godt fat i toppen af organisation, der samler stort set alle verdens lande og territorier. Et andet eksempel er lederposten i World Food Programme, der siden 1992 hver gang er tilfaldet en amerikaner.
Et twist på historien er, at den britiske regering faktisk havde en helt anden kandidat – Nick Dyer, der er tidligere topembedsmand i udviklingsministeriet – men at generalsekretæren åbenbart også selv ville have noget at skulle have sagt og derfor valgte sin egen kandidat.
Blandet modtagelse af forslag om karaktergivning til humanitære indsatser
Vi fortsætter lidt i samme spor, nemlig et sidste kip med flaget fra den afgående OCHA-chef, Mark Lowcock.
Lad os oprette en uafhængig kommission, der skal sikre at humanitær bistand rent faktisk leverer det, som folk i nød efterspørger, foreslog Lowcock for nylig. Det skrev vi om i Bistanden kort 22. april og forslaget kan ses her.
Kommissionen skal ifølge forslaget have fire formål:
-
Den skal udforme offentlige rapporter om behov, prioriteret af folk i en given krise, og advokere for disse behov blandt højtstående beslutningstagere.
-
Den skal give karakterer til en humanitær responsplan, så snart den er udformet, i forhold til hvor godt planlægningen og programmeringen svarer til behovene, som er identificeret af de berørte, så det så tidlig som muligt kan ses, om der bliver lyttet til de berørte.
-
Den skal gennemgå og udgive foreløbige konklusioner for at sætte fokus på behov, der udvikler sig, og foreslå kursændringer i løbet af hjælpeorganisationernes indsats.
-
Den skal offentligt evaluere og give karakterer til humanitære indsatser og på uafhængig vis vurdere, hvor godt responsen matcher de berørtes behov og prioriteter.
Det kan lyde som en oplagt og god idé. Det er dog langt fra alle, der synes det er en god idé. For eksempel skriver professor Maryam Zarnegar Deloffre, der er leder af Humanitarian Action Initiative ved George Washington University i et blogindlæg:
”While the idea for an independent commission is provocative, it is not new. This idea was part of the original standard-setting initiatives in the late 1990s. It failed and will likely fail again for many of the same reasons. An ICVIC is just a new way to referee the same game. A true accountability revolution would involve questioning whether we are playing the right game.”
En anden kritiker er Dorothea Hilhorst, der er professor i humanitære studier ved Erasmus universitetet i Rotterdam.
Hun mener blandt andet, at det karaktersystem, der ligger i forslaget, kan føre til, at humanitære indsatser bliver rettet til for at få så gode karakterer som muligt af kommissionen uden, at de nødvendigvis rammer behovene i felten.
Læs hele hendes indlæg i The New Humanitarian.
Voldsom kritik af Plan Internationals lynexit fra Sri Lanka
Plan International trak sig 2020 ud af Sri Lanka efter 38 år. Ifølge organisationen selv skete det, fordi udviklingen i landet havde været så positiv, at det var på tide at trække sig ud. Der blev givet forsikringer om, at børnene ville blive sørget for via lokale partnere.
Men den forklaring møder skarp kritik fra en tidligere guvernør i et af de områder, hvor Plan har arbejdet:
”Den er ren løgn. Plan har ført fadderne bag lyset. Fattigdommen er fortsat stor. Plan har slet og ret efterladt en masse børn i en vanskelig situation, helt uden varsel. Så vidt jeg ved, er ingen af projekterne blevet overtaget af lokale organisationer, siger eks-guvernøren til Bistandsaktuelt.
Mange faddere havde støttet det samme barn i årevis og fik nu – ifølge Bistandsaktuelt – blot få uger til at skrive et sidste brev, inden der blev lukket og slukket. Få måneder før havde fadderne modtaget besked fra organisationen, hvor der blandt andet stod, at der fortsat var stort brug for støtten.
Ifølge Bistandsaktuelt bunder Plan Internationals exit fra Sri Lanka i virkeligheden i intern uro i Plan Sri Lanka og modstand mod Plan Internationals overordnede strategier og ekstremt høje administrationsomkostninger.
Læs hele historien i Bistandsaktuelt.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
